Ungdomspsykolog Ida Koch og foredragsholder for Sex og Sundhed Pil Hørlyck Jørgensen var i studiet for at snakke om, hvordan vi har det med vores kroppe.
-
Din historie på Tværs:
Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dkFølg os på Facebook:
Vi skjuler vores usikkerhed i intense one night stands og er bange for intimitet. For når vi er intime, risikerer vi at blive sårede, siger Tværs på P3's eksperter.
"Jeg er bange for den første gang, jeg skal gøre det med en dreng. Hvad mon han vil tænke, når han ser min krop, helt nøgen, og helt uden noget jeg kan gemme mig bag? Hilsen den 15-årige pige."
Sådan lød en sms fra en bekymret lytter, da Emil tog pulsen på vores forhold til kroppen i Tværs på P3 søndag aften.
Her gav lytterne i høj grad udtryk for utilfredshed med små og store bryster, pæreformede lår, krumme tissemænd og fyldige former. For det kan være utrolig svært at komme overens med, at ens krop aldrig bliver så perfekt som de manipulerede billeder af modeller, man ser i blade og reklamer. Som en lytter skriver:
"Hvis man ikke ligner de modeller i blade og magasiner, er ens krop ikke normal eller værd at vise frem."
Dårlig selvtillid giver dårligere sex
Men sådan en holdning om, at ens krop ikke er god nok, kan gå ud over sexlivet, siger Pil Hørlyck Jørgensen fra Sex og Sundhed, som sammen med ungdomspsykolog Ida Koch gæstede studiet i går.
Det kræver intimitet at have god sex, og når vi ikke tør være, den vi er, træder intimiteten i baggrunden og det ender med at blive grænseoverskridende at vise os selv frem.
"Når man er intim med et andet menneske, giver man noget af sig selv. Det er her, man viser, hvem man er som menneske, og hvis nogen så afviser os, fordi vi har givet noget af os selv, så bliver det ekstra hårdt bagefter," siger Pil Hørlyck Jørgensen.
Vi nøjes med intens sex
Hun påpeger, at de fleste derfor 'nøjes' med intens sex, hvor man ikke bliver målt, vejet og vurderet og måske frem for alt ikke risikerer at blive såret.
"Når du er intens skal det være godt, hurtigt og op ad en mur. Intim sex handler om, at man deler noget, der går ud over det, der har med kroppen at gøre. Det handler om personlighed og at dele noget med en anden," forklarer Pil.
Ungdomspsykolog Ida Koch er helt enig:
"Intimitet fører til sårbarhed. Men samtidig kan man sige, at hvis man ikke tør vise sin sårbarhed, så er der virkelig noget man går glip af i det erotiske," siger Ida.
Sex kan være vejen til selvtillid
At dømme ud fra en anden lytterkommentar, så er det da også netop gennem god sex, at man kan få selvtilliden tilbage:
"Mig og min kæreste dyrker ofte sex, og jeg er overbevist om, at det er med til at gøre mit forhold til min krop bedre. Jeg er en middel kvinde på 20 år og er studerende, hvilket betyder, at jeg ikke kan købe alt i øko, så jeg vejer nok lige præcis det man må;-) Jeg har bare ikke noget problem med det, da min kæreste tit viser, at han elsker min krop under sex. God aften og nyd livet!" skriver Sarah.
Hvordan Tværs’ lyttere har det med at være nøgne offentligt, hvordan skønhedsidealerne for mænd har ændret sig og hvorfor det betyder så meget, om man ser godt ud kan du høre i lydklippet.
Programmet findes også som podcast.
Sms’er fra lytterne:
Usikker under sex
Når jeg er i seng med folk, føler jeg mig meget usikker, men alligevel er det den eneste måde jeg kan blive bekræftet. Altså via sex.Jeg hader, når piger brokker sig over sin krop
Hey P3 er en helt almindelig fyr med hverdag og alt det der. Vil bare sige, at jeg som måske en af de få ligger meget vægt på det personlige, og en kvindes krop er præcis, som den skal være. Hader når piger brokker sig over sin krop. Forstår helt, hvordan de har det, men nyd da, at vi fyrer elsker jeres kroppe og nyd, at I har en ny dag at vågne op til. KristofferJeg pjækkede, fordi jeg har en lille tissemand
Var som dreng den bedste til idræt i min klasse, men også den der pjækkede mest, pga min lille tissemand.Alle kvindekroppe er smukke
Kvindekroppen er det smukkeste, vi mænd har at se på og nyde. Både med store og små bryster – strækmærker eller ej. Alle kvinde kroppe har deres unikke skønhed. Hilsen en mand, der elsker kvinder.Bange for sex
Jeg synes det er en evig udfordring at holde krop og hoved adskilt forstået på den måde, at min krops udseende ikke siger noget om, hvorvidt jeg er et godt og interessant menneske, som andre gider at være sammen med. Har været bange for sex på grund af min krop, men finder mere og mere ud af at det drejer sig om, at jeg tør være mig.
Bange for at vise min krummerik
Jeg har haft et problem med at gå i bad offentlig. Jeg har en meget lille krummerrik. hilsen KFinder de aldrig mit hjerte af guld?
Mand 23, 183 og 113 Kg små fed, det sidder på maven. Men jeg acceptere min krop og hvis folk dømmer mig på min krop, finder de aldrig mit hjerte af GULD.Ser på fejl og fordele i spejlet
Umiddelbart betyder min krops udseende ret meget. Jeg har hele mit liv været meget usikker på især mit udseende. Men for tiden har jeg stået meget helt nøgen foran spejlet og udpeget mine egne fejl og fordele, hvilket har gjort mig mere selvbevidst og sikker i sengen! :-)Flov over mine bryster
Hej søde P3 mennesker, jeg er utrolig flov over min bryststørrelse, da jeg føler et enormt pres fra samfundet omkring det, at være storbarmet, am I the only one?Nu har jeg lært at elske min krop
Jeg er en pige på 25, og det er først nu, jeg har lært at elske min krop. Men vil da stadig ønske jeg havde en flad mave. Før i tiden var det også at få større bryster, men den er jeg tilfreds med nu. HenriettePerfekt gennem vægt
Perfekt for mig afspejler jeg gennem min vægt. I fem år har jeg lidt af bulimi. Jeg ser kun mine fejl. IDAJeg ville ønske, jeg havde selvtillid
Jeg synes det er helt vildt svært at acceptere min egen krop, på trods af at jeg passer en størrelse small/medium, og på ingen måde er overvægtig. Grunden til at det er så svært, tror jeg er, at jeg har et eller andet billede af, hvordan en kvindekrop skal se ud, og sådan ser min ikke ud. Jeg har lidt fedt på maven og numsen og jeg er så evigt bange for, at mænd har det samme billede af en flot kvindekrop som jeg har. Ville ønske jeg havde mere selvtillid! Hilsen migJeg ville aldrig kalde en ven tyk
Jeg hadede mig selv, indtil en sagde til mig, at jeg skulle tale til mig selv, som jeg ville tale til en ven. Og jeg ville ALDRIG sige, at en ven er grim eller for tyk! Så hvorfor så sige det om mig selv? Mvh Rikke
