Her er Bjørn i Australien. Det er seks år siden, han fik kræft, og i dag er han heldigvis rask.

1. Hør hvordan Bjørn fandt ud af, at han havde kræft:

   Bjørn fortæller her i Klubværelset på P1, hvordan han fandt ud af, at han var syg.

2. Find rådgivning:

   Har du også kræft? Så kan Drivkræften måske være et tilbud for dig. Drivkræften er et netværk i Kræftens Bekæmpelse for unge voksne 15-39 år, der har eller har haft kræft.

3. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

Bjørn var 22 år og lige kommet hjem fra en rygsækrejse i Australien, da han fandt ud af, at han havde blodræft, Leukæmi. Nu er Bjørn rask, men han har travlt med at indhente den tabte tid og med at lære sin krop at kende igen.

- Jeg blev smidt af toget. Alle mine venner havde gang i livet. De begyndte at læse, fik kærester og arbejde. Alt det jeg havde tilfælles med mine dem forsvandt, da jeg fik kræft, fortæller Bjørn.

Jeg hader medlidenhed!

- Jeg vidste godt, det var forfærdeligt, at jeg havde fået kræft. Det blev jo ikke bedre af, at folk, der besøgte mig på hospitalet, fortalte mig, at de synes, det var forfærdeligt. Jeg ville meget hellere høre historier fra deres liv, om nye kærester eller drukture, end at de sad og havde medlidenhed med mig. Jeg ville have en bid af det liv, jeg selv missede.

To omgange kræft

Bjørn har haft kræft af to omgange. Første gang blev han efter et vellykket kemoterapiforløb kræftfri, og derefter skulle han bare fortsætte livet som før.

- Der er bare ingen, der fortæller dig, hvordan man starter igen efter kræft. Jeg havde ikke noget at stå op til, ikke noget at kæmpe for, min krop var en anden, jeg var en anden. Så det kom til at tage mig et helt år, før jeg var klar til at fortsætte mit liv igen.

Anden omgang kræft krævede en knoglemarvstransplantation og efterfølgende flere måneders isolation, først på hospitalet og siden derhjemme, hvor han ikke måtte gå ud. Men til forskel fra første gang, havde Bjørn noget at se frem til. En plads på Arkitektskolen i København, som han glædede sig til at starte på. Så det var ikke svært at starte på livet igen anden gang.

Høj på livet

- Min læge spurgte meget til, om jeg kunne klare studiet, og om jeg følte mig træt og deprimeret, hvilket åbenbart er meget almindeligt, når man skal starte på job eller studie igen efter kræft.

- Jeg havde det lige modsat, jeg var høj på livet. Jeg havde optur over at have hverdagsproblemer, som at bussen var forsinket, eller at jeg sad og arbejdede på en opgave til sent ud på natten.

Sidste sommer blev Bjørn færdig med sin bachelor på Arkitektskolen.

Så kom reaktionen

- Studiet var rigtig hårdt, så jeg besluttede at holde pause. Jeg havde brug for at gøre noget med kroppen i stedet for med hovedet. Jeg skulle bare fyre den af.

Men i stedet for glæde sig over friheden og udsigten til kunne rejse og dyrke en masse sport, kom reaktionen.

- Jeg røg ned i et mørkt hul. Jeg kan ikke lide ordet depression, men det er nok meget betegnende for, hvordan jeg følte.

Det var det, lægen havde ment, da han spurgte om, Bjørn kunne overskue sine studier. Nedturen kom til at vare et halvt år.

- Jeg kunne ingenting overskue, mine rammer og min stressede hverdag var væk, og det lammede mig. Det gav plads til alle mulige tanker, jeg ikke havde fået bearbejdet de seneste tre år, fordi jeg bare havde blæst derudaf på mit studie.

Bjørn søgte hjælp hos en psykolog fra Kræftens Bekæmpelse og kom stille og roligt ud af mørket igen.

Jeg bestemmer over min krop

Det seneste halve år har Bjørn så brugt på at cykle til toppen et 1400 meter højt bjerg på Mallorca, gi den gas på La Santa-sport, ride på elefanter i Indien, stå på ski i Østrig, og så er Bjørn lige om lidt på vej til Californien, hvor han skal på nye eventyr.

- Når man har haft kræft, er der noget i kroppen, der har vundet over én. Min krop var fremmed for mig. Jeg havde brug for at generobre den og forklare den, at det er mig, der bestemmer.

- De smerter jeg havde, da jeg var syg, var nogle dårlige smerter, men de smerte jeg oplever, når jeg presser min krop med træning, er gode smerter. De er symptom på, at det er mig, der bestemmer.

Nu er det fire år siden, Bjørn fik sin nye knoglemarv. Tre år efter transplantationen bliver man erklæret rask, så derfor skal det flotte firetal fejres med en ordentlig fødselsdagsfest.

Bjørns gode råd til dig, der kender en med kræft

- Tal med din ven om det, og vær som du plejer. Det værste du kan gøre, er at sige ingenting og holde dig væk.

- Sig det, hvis du ikke ved, hvad du skal sige. Så kan I tage den derfra. Og lad være med at vente på det rigtige tidspunkt, det kommer ikke.

- Drop medlidenhed. Jeg kan jo ikke tale for alle, men jeg havde ikke brug for folks medlidenhed. Jeg synes faktisk, det er vildt strengt at komme og tude, så den syge skal sidde og trøste.

- Fortæl hverdagshistorier om alt det, man går glip af, når man er syg. Så kan man følge lidt med alligevel.

- Lad være med at fortælle om andre, du kender, der er syge med kræft. Jeg havde ikke lyst til at høre om mere sygdom og død, og slet ikke om mine venners gamle familiemedlemmer, der var døde af kræft.