Tværs

du er ikke alene

Anna blev låst inde i container

Syv drenge låste Anna inde i en container, men det har ikke ødelagt hendes glæde for festivaler.
  1. Roskilde er en grænseløs legeplads

    Det helt normalt, at tage på festival for at prøve grænser af, i følges Sébastien Tutenges, ph.d-studerende fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet og talskvinde for Roskilde Festival, Christina Bilde. Læs hvad de siger om grænseløshed, HER.

  2. Din historie på Tværs:

    Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
    Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

    Følg os på Facebook:

     

  3. Mere Roskilde:

     

Roskilde Festival er vildskab og fest, når det er bedst. Men det går ikke altid godt. Nogen gange går gæsterne over stregen. Det kom Anna til at mærke, da hun blev låst inde i en container – kold, drivvåd og kun iført badetøj.

Når Anna er på festival, er det for at have det sjovt med veninderne og hygge sig med musikken. Men for et par år siden fik hun andet end opløftende oplevelser med sig hjem.

I 2010 var hun traditionen tro af sted med 13 af sine bedste veninder. De laver som regel de fleste ting sammen, når de er på festival, men da Anna det år tog et koldt bad for at spare penge, gik de hvert til sit.

- Jeg gik derop alene, for mine veninder ville have et varmt bad. Der var ingen mennesker, da jeg kom. Det var lækkert, for så skulle jeg ikke stå i kø.

De råbte, jeg skulle tage min bikini af

Men Anna fik ikke lov at stå i badet alene. Kort tid efter kom en flok fyre.

- Jeg husker det som om, at de var syv personer. Jeg var den eneste pige, og det var ret ubehageligt, når man står i bikini og skal vaske sig i en container, der både er mørk og iskold, siger hun.

Desværre var det ikke det eneste, der var ubehageligt ved drengenes ankomst.

- De var fulde og højrystede. Den ene sagde til mig, at jeg skulle tage min bikini af. De andre drenge blev revet med af stemningen og kort efter råbte de alle sammen, at jeg skulle tage tøjet af. Til sidst måtte jeg sige direkte til dem, at de skulle stoppe. De rørte ikke ved mig, men pegede og kommenterede min krop. Det var virkelig grænseoverskridende, fortæller Anna.

Døren lukkede, og det hele blev sort

Drengene fortsatte ti minutter, før de forlod containeren. Men det betød desværre ikke, at de lod Anna slippe.

- De må have tænkt, at de skulle hævne sig, for pludseligt så jeg den kæmpe containerdør lukke. Det hele blev sort. Jeg bankede og bankede, men til sidst gav jeg op. Jeg sad på gulvet midt i mørket, og var rigtig ked af det. Jeg tænkte, at hvis folk udenfor ikke vidste det i forvejen, ville de ikke tænke over, at containeren var et bad, og at der kunne være nogen inde i den, fortæller Anna, der blev efterladt i en bælgravende mørk og iskold container uden andet end sin bikini.

Politianmeldelse eller ej?

20 minutter senere blev en forfrossen Anna hjulpet ud af tre vagter, der havde hørt hende banke.

- Jeg fik et håndklæde om mig og vagterne sagde, at jeg skulle politianmelde det. Men jeg vidste, at drengene hverken ville voldtage mig eller være kriminelle. Det var bare kørt så langt ud af en tangent, at de ikke længere kunne fornemme, hvad der var ok, siger hun.

Er stadig vild med Roskilde Festival

Anna politianmeldte aldrig episoden, og blev også på festivalen og festede videre med sine veninder.

- Jeg havde ikke brug for psykologhjælp, og det var ikke sådan, at min festival blev ødelagt af det. Det var bare en rigtig kedelig oplevelse.

Anna er fortsat glad for Roskilde Festival, og er også at finde på festivalen i år, hvor hun stadig kan finde på at tage et af de kolde bade for at spare penge.

- Jeg tænker ikke så meget over oplevelsen mere. Det skal ikke have lov at stå i vejen for de mange gode oplevelser, jeg også får, når jeg er på festival, siger hun.

Hvis dine grænser bliver overskredet på Roskilde Festival:

  • Kontakt vagterne i de orange veste: Alle vagter kan hjælpe dig. Hvis de ikke selv kan tage sig af situationen får de fat i politi eller andre, der kan hjælpe dig.
  • Kontakt socialworkers: Rundt omkring i camping området går der socialworkers rundt, som er uddannede eller ved at uddanne sig som psykologer eller andre rådgivere, som kan snakke med dig, hvis du er ked af det, trist, bange eller har brug for at snakke noget igennem.
  • Kontakt andre gæster: Hvis du ikke kan finde en af festivalens medarbejdere, så kontakt dem, der er omkring dig. Folk er som regel søde til at hjælpe hinanden på festivalen.
  • Kontakt festivalen: Festivalen får af og til mails om gæsters dårlige oplevelser. Hvis du skriver til dem hjælper du dem til at gøre det bedre næste år.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.