Musikken kommer fra fjerne lande, når festivalpladsen åbner i morgen, men blandt publikum er er der ikke mange med indvandrerbaggrund.

1. Mere Roskilde:

   

    

2. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

3. Asyltema:

   I år sætter Roskilde Festival fokus på Asylansøgere:
   “Roskilde Festival handler om møder mellem mennesker. Asyltemaet skal sætte fokus på, hvordan asylansøgere i Danmark har det. De oplever, at det er svært at blive en del af det danske samfund. Her er der mere åbenhed mellem mennesker, end i resten af samfundet, så det er måske nemmere for begge parter at mødes på festivalen frem for derhjemme.”

   - Christina Bilde, talskvinde for Roskilde festival

4. Etnisk ung:

   Læs mere om, at vokse op med baggrund i flere forskellige kulturer her.

Det er få gæster på Roskilde Festival, som ikke har en dansk baggrund. Det vil komme i fremtiden, mener ekspert. Og det vil styrke festivalen, siger Roskilde Festivals talskvinde.

Når Roskilde Festival i morgen slipper dette års musikprogram løs, er det med musikere fra fjerne steder som Angola, Marokko og Israel. Men den mangfoldighed, som ses på scenerne spejler sig ikke i publikum. Det er nemlig ikke mange gæster med indvandrer baggrund, som finder vej til festivalpladsen.

"Fra festivalens side vil man gerne være meget inkluderende, men det springer i øjnene, at der ikke er nogen indvandrer eller unge med anden baggrund end dansk," siger Kristine Munkgård Pedersen, der er ekstern lektor på CBS, og har skrevet ph.d. om Roskilde Festival.

Der er ikke en eneste araber

Det samme kunne DR's 'Perlevenner', Biilo og T, som er født i Danmark, men har forældre fra Libanon og Irak, også konstatere, da de besøgte festivalen i 2009:

"Der er ikke en eneste araber. Det er meget dansk. De drikker alle sammen, er stive og hopper rundt. En araber ville synes, sådan noget her er mærkeligt," konstaterer de i videoen, du kan se herover.

Dansk måde at feste på

Kristine Munkgård Pedersen mener, at fraværet af etniske minoriteter kan skyldes den form for underholdning, som man finder på Roskilde Festival.

"Det er en meget dansk måde, at have det sjovt på, der er lagt op til på Roskilde. Det handler om at drikke alkohol og svine sig til i en periode, det appellerer måske ikke så meget til andre kulturer," siger hun.

Fabian Holt, der er lektor med speciale i musik og event på RUC, kan godt følge den vurdering, men tilføjer, at det ikke i sig selv er et problem, at der er et flertal af danskere med en dansk baggrund på en festival som Roskilde:

"Festivaler skaber offentligheder for bestemte kulturer, og selvom Roskildes kultur er domineret af nogle bestemte befolkningsgruppers værdier, så synes jeg, at festivalen på mange måder favner bredt," siger Fabian Holt.

Det vil ændre sig med tiden

Han mener, at der med tiden vil komme flere indvandrere på Roskilde Festival:
"Jeg ser etniske minoriteter blive mere integrerede i mediekulturen, som studieværter og i talentprogrammer. De er på den måde repræsenterede flere steder, og det vil med tiden også smitte af på Roskilde," siger han.

Det samme mener Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde. Hun ser gerne, at publikummet på festivalen får en mere mangfoldig baggrund.

Det er ikke et krav at drikke sig fuld

"Det ville blive en sjovere festival, hvis vi samlede flere kulturer, men det er interessen for musikken og festivalen, der skal samle folk til Roskilde, og vi laver ikke direkte kampagner rettet mod særlige etniciteter. Det kommer, når flere opdager, at man godt kan komme for andet end at feste og drikke sig fuld. Det er ikke et adgangskrav," siger hun.

Perlevennerne, Biilo og T er næppe det rette publikum til at anbefale festivalen til venner og familie. De er ikke i tvivl om, hvor de helst tilbringer festivaldagene:

"Hvad fanden skal jeg lave her? Jeg tager hjem til Nørrebro og slapper af," lyder det afslutningsvis i deres anmeldelse af festivalen, som de trods alt giver fire stjerner for stemningen.