Marie (th) har tabt sig 15 kilo, nu ligner hun veninderne Kira og Mia. Det er hun glad for.

1. Spiseforstyrrelser

   Hvor når er kostomlægning af det gode, og hvornår bliver det til en spiseforstyrrelse?

   Læs om spiseforstyrrelser

   Besøg LMS

2. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

Marie har tabt sig 15 kilo, inden for de seneste to år. Men det er ikke for at nå et ideal som de slikpindtynde kendisser, man ser i de glittede magasiner, at Marie gik på kur. Det var for at få en krop som sine veninder.

For to år siden startede Marie på en kur, hvor hun følger en bestemt diet og dyrker motion to gange om ugen.

"Jeg vejede alt for meget, og det var jeg træt af. Min kæreste og jeg havde lige slået op, så jeg havde brug for noget selvtillid, og jeg havde brug for at gå ud og score," siger Marie,  der har tabt sig 15 kilo.

Udover selvtillid og plus på score-kontoen havde hun et mål med at tabe sig – og det var ikke at leve op til idealerne i medierne.
"Det er ikke de kendte fra tv, der er mine idealer. Det er mine veninder. Jeg har tabt mig meget, og nu er jeg bare glad for at se ud som jer, jeg har ikke et mål om, at bliver åletynd," siger Marie til veninderne Mia og Kira.

Vi sammenligner os hele tiden

De tre veninder taler tit om mad og motion, de lytter til hinanden, og Maries viden om kost smitter af på de andre. Ikke fordi de har brug for at tabe sig, men fordi de gerne vil være fornuftige omkring, hvad de spiser og passe på deres kroppe.

"Jeg tænker meget på, hvordan folk synes, jeg virker og ser ud. Vi sammenligner os jo hele tiden," siger Marie.

Jeg får min viden om mad fra mine veninder

Men af og til bliver det måske til mere snak om, hvad de spiser og hvor meget de motionerer, end de hver især har lyst til.

"Det er faktisk lidt irriterende, at vi tænker så meget over, hvad vi spiser. Vi snakker rigtigt meget om det, os veninder. De fleste af de ting jeg ved om sund kost, ved jeg fordi, mine veninder siger til det mig, hvor jeg ikke kan undgå at høre det," siger Mia, der ikke har nogen planer om at tabe sig.

Det er en pigeting, at snakke om mad

"Jeg gider ikke tabe mig, jeg vil bare være glad. Jeg har veninder, der bruger så meget energi på at tabe sig, og så er de kede af det. Der er småting ved mit udseende, der irriterer mig. Jeg har været ked af, hvordan jeg så ud før i tiden, men nu føler jeg mig fin. Jeg siger til mig selv 'Du ser skide godt ud'", griner Mia.

Den indstilling er der opbakning til fra veninderne:

"Fed kurs!" lyder det fra Kira, der mener, at det er en pigeting at snakke så meget om kost, motion og kulhydrater.

"Min kæreste kunne ikke være mere ligeglad med kost. Det er ret irriterende, for det gør det sværere for mig, at leve sundt. Jeg har en evig trang til at tabe mig, bare lige tre-fire kilo, selvom jeg ved, at jeg ikke behøver," siger Kira.

Det handler om, at være lækker og score

Hun har selv et bud på, hvorfor hun har det sådan med sin krop.
"Det er nok en usikkerhed hos mig.  Jeg vil ikke tage på, så jeg ikke ligner den, jeg var, da jeg mødte min kæreste, så ville jeg være bange for, at han gik fra mig," siger Kira.

Mia kan godt følge tanken om, at man skal holde sig slank for at være interessant for det modsatte køn.

"Min kæreste og jeg er gået fra hinanden, og nu er jeg blevet meget bevidst om, at jeg skal ud og konkurrere med de tynde piger. Det handler om, at være lækker og score," griner hun.

For Marie startede kostomlægningen også som en slankekur, så hun havde mere selvtillid, når hun skulle score, og hun fortsætter de nye kost og motionsvaner på trods af, at hun ikke vil tabe sig mere,

"Jeg kan bare mærke, at jeg har fået mere energi og er blevet mere glad," siger Marie, der dog går på kompromis med den sunde livsstil på èt punkt:

"Jeg må godt drikke alkohol, for byture og fester er for meget socialt at gå glip af," siger hun.

Det er en trend at tale om kroppen

Mia, Kira og Marie er ikke alene om, at gå meget op i mad og motion. Sociolog Nanna Mik-Meyer kalder trangen til at tale om krop og kost for en ny sundhedsbølge i tiden, som ikke nødvendigvis handler om sundhed i lægelig forstand, men snarere om at gå op i alt, hvad der har med krop, motion og kost at gøre.
Det gælder alt lige fra økologi, løbetræning og til at undgå kulhydrater. Pointen er, at det er ok, faktisk god stil, at beskæftige sig virkelig meget med i sin egen krop, hvad man putter i den, og hvordan man motionerer den.

"I 1970'erne var vi slet ikke så optaget af vores egen krop, og hvis der dengang, havde været én i veninde-gruppen, der talte så meget om kost og krop og træning, som vi gør i dag, ville man nok have troet, at hun havde en spiseforstyrrelse. Sådan er det ikke i dag, det er tværtimod helt ok, nærmest forventeligt, at være meget fikseret på sin egen krop," siger Nanna Mik-Meyer.

Hun understreger i øvrigt, at der i vores samfund er stort fokus på det enkelte menneske, frem for på fællesskabet, og der er med til at legitimisere, at vi bruger så meget krudt på vores kroppe.

Jo yngre man er, desto mere afhængig af andres bekræftelse er man, vurderer sociologen. Derfor er det ikke så mærkeligt, at piger som Mia, Kira og Marie bruger masser af tid på at snakke med hinanden om det.