Tværs

du er ikke alene

RUC vandt med to point

Sif skulle et smut forbi antropologi, før hun blev (næsten) helt glad for sit studie på RUC.
  1. Sifs pointsystem:

    På Sifs 'hot or not'-liste fik følgende aspekter point:

    • Det sociale på studiet.
    • Studieformen.
    • Egen indsats.
    • Motivation.
    • Fag.
    • Undervisningen.
    • Pensum.
    • Eksamensform.
    • Udvekslingsmuligheder.
    • Akademisk niveau.
    • Jobmuligheder.
  2. Sif om prestige:

    "Jeg tænkte meget over, at der er er en vis prestige over at læse på Københavns Universitet, da jeg søgte ind på antropologi. Det skal man ikke forsvare og forklare på samme måde, som man skal, når man fortæller, man læser på RUC."- Sif

  3. Er du også i tvivl om dit studie?

    Læs mere om studieliv og find rådgivningssteder her.

  4. Læs også:

    Hver tiende tvivler på om, de har valgt rigtigt.
    Studiestarten er fyldt med tvivl

  5. Din historie på Tværs:

    Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
    Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

    Følg os på Facebook:

     

Sif var så meget i tvivl om sit studievalg, at hun endte med at tage sin beslutning ud fra en hjemmelavet hot-or-not liste. 

Først var det biologi, så blev det sociologi, så antropologi og til sidst samfundsfaglig basis uddannelse på RUC. Der har været heftig udskiftning på 25-årige Sifs liste over drømmeuddannelser.

"For mig er tvivl et grundvilkår. Jeg revurderer hele tiden min situation og tænker på den ene side på den anden side," siger Sif, der især var i tvivl om, hvilken hylde hun hørte til på, et år efter hun var startet med at læse.

Blev mere og mere begejstret

Oprindeligt søgte hun ind på antropologi på Københavns Universitet, men i stedet for drømmestudiet kom hun ind på sin tredjeprioritet, samfundsfaglig basisuddannelse på RUC. Som månederne gik, blev hun mere og mere begejstret for fagene, læringsformen og det sociale på RUC, men da det igen, blev tid til kvote to-ansøgninger, havde hun ikke glemt drømmen om antropologi. Så hun sendte en ansøgning og blev optaget.

"Først tænkte jeg: Fedt, men det skal jeg jo ikke. For jeg var blevet rigtig glad for at gå på RUC.  Men når jeg snakkede med forskellige folk om det, synes de, det var for dumt ikke at prøve det af," siger Sif.

Til sidst besluttede hun sig for at prøve antropologi af.

"Jeg gav mig selv en prøvetid på et semester, for så kunne jeg stadig nå at komme tilbage og gå med de samme studiekammerater, som jeg havde taget de første to semestre med på RUC, hvis jeg fortrød" siger Sif.

Tvivlen fortsatte

På Københavns Universitet mødte hun en helt anden undervisningsform, end hun var vant til på RUC. Hun kunne ikke lade være med at sammenligne de to studier, og den tvivl, hun havde haft i ugen op til, at hun besluttede sig for at starte på antropologi, fortsatte derfor semesteret ud. Til sidst satte hun sig ned og lavede et pointsystem.

"Det var en slags 'hot-or-not'- liste over, hvad der er vigtigt for mig som studerende. Jeg listede alt fra det sociale liv til eksamensformer op og gav det point. Det endte med to points mere til RUC, og så måtte jeg jo læse på RUC," siger Sif om baggrunden for, at hun valgte at droppe drømmen om antropologi og vende tilbage til RUC.

Måske var det den for kort chance?

"Jeg fortryder ikke, at jeg var den tur igennem på antropologi. Ellers ville jeg stadig være i tvivl. Jeg har taget en del teori og metoder med mig, så jeg synes, jeg har fået noget ud af det. Jeg har sporet mig mere ind på, hvad jeg vil med min uddannelse, og hvad jeg ikke vil," siger Sif, der endnu ikke er hundrede procent sikker på, om hun nu er på den rette hylde.

"Jeg har tænkt på, om det var en lidt kort chance, jeg gav antropologi, så jeg overvejer, om jeg skal tage en overbygning på antropologi, hvis det kan lade sig gøre," siger Sif, der dog indtil videre bliver på RUC og gør sin bachelor færdig i efteråret.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.