Tværs

du er ikke alene

En anden skole kan give en ny start

Da 17-årige Dicle tog på efterskole, ændrede hendes interesser sig fra småkriminalitet til musik og teater.
  1. Læs mere:

    Du kan læse mere her på siden, hvis du har brug for at høre mere om en ny studiestart, hvis du har dårligt selvværd eller selvtillid eller hvis du føler dig ensom.

  2. Din historie på Tværs:

    Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
    Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

    Følg os på Facebook:

     

At starte på efterskole, gymnasiet eller et studie kan være en kærkommen lejlighed til at lægge rollen som duks, doven eller dulle bag sig og vise nye sider af sin personlighed. Men der skal hårdt arbejde til, hvis man vil af med sit gamle jeg.

Er du den stille type, der ville ønske du turde sige mere? Bliver du mobbet? Eller er du træt af aldrig at blive taget seriøst, fordi alle ser dig som klassens klovn? Så er et efterskoleophold måske et godt sted at starte med at vise andre sider af dig selv.

- I en klasse bliver din rolle bestemt af, hvordan du er socialt og fagligt, og om du f.eks. er den sjove, kloge eller nørdede. Det kan være svært at slippe af med, men på en efterskole har du chancen for at se dig selv i andre sammenhænge, og ændre den måde andre ser på dig, siger ungdomspsykolog Ida Koch, og tilføjer, at man også kan få en frisk start ved at starte i gymnasiet, på en højskole eller et studie.

Andre skal se du ændrer dig

Det kan til gengæld være svært at komme ud af sin rolle, uden at omgivelserne skiftes ud. For hvis du f.eks. vil af med rollen som den stille pige, kræver det nemlig ikke kun, at du siger mere i timerne og i frikvartererne. Dine lærere og klassekammerater skal også opdage, at du er blevet mere åbenmundet.

- Derfor kan det være nemmere at starte et nyt sted, hvor der ikke på forhånd er forventninger til, hvem du er, siger Ida Koch, men hun understreger samtidig, at det kan være lettere sagt end gjort, at starte på en frisk.

- Den position man har haft i ti år, er blevet en del af ens personlighed. Hvis man har været mobbeoffer i ti år, så er det svært ikke at udstråle usikkerhed.

Man skal overveje, hvad man vil ændre, når man starter et nyt sted, så man ikke gentager de ting, man er ked af, for så bliver man skuffet. Ændringer tager tid og foregår i små skridt, siger Ida Koch.

Læg taberidentiteten bag dig

Malou Juelskjær er lektor i socialpsykologi på Institut for uddannelse og Pædagogik (DPU) Århus Universitet og har skrevet Ph.d. om fænomenet 'Ny start'. Hun har set, hvordan håbet om en frisk start kan skuffe, når det ikke lever op til forventningen om, at alting bliver bedre.

- Det er fantastisk at få en frisk start, men det er også hårdt, for du får selv ansvaret for, at du griber chancen, for NU skal du blive til en anden, eller endelig have mulighed for at være dig selv. Det skaber et stort og urimeligt pres, for reelt er det ikke noget man bestemmer selv, siger hun, og uddyber, at roller fordeles i sociale dynamikker mellem mennesker.

En efterskole kan være et godt sted at kaste den gamle rolle af sig, for her ser man hinanden i andre situationer end kun i skolen.

- Man bliver også ofte set, som en i bevægelse, så det er okay, at man ændrer sig," siger Malou Juelskjær.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.