Det kræver ikke særlig meget at få alle med i fællesskabet. Men alle skal gøre en indsats. Både den ensomme og alle andre.

Du har set dem. Dem i din klasse, der føler sig uden for. Dem, der ikke går med ud i pausen. De sidder altid tilbage og spiser for sig selv, og ser ud som om, at de er så optaget af deres computere eller smartphones, at de ikke har brug for et fællesskab med dig. Måske er du selv en af dem.

Uanset, hvem det er, så har vi alle et ansvar for, at folk omkring os ikke føler sig ensomme, det mener ungdomspsykolog Ida Koch.

- Vi har alle sammen et ansvar for dem, der er uden for. Hvis man er kammerat til en, der hænger lidt ude i kanten, så er det vigtigt at invitere den, der er uden for med til fredagsbar eller til at læse lektier sammen, siger Ida Koch.

Alle har et ansvar

Men hun mener ikke kun, at ansvaret for et fællesskab ligger hos dem, der er med i flokken.

- Den, der selv føler sig ensom og uden for bliver nødt til at vise, at 'jeg vil gerne noget med andre'. Man bliver nødt til at udfordre sig selv, i stedet for at lade som om, at man ikke har brug for nogen, siger Ida Koch.

Hun foreslår, at man bliver hængende lidt længere på skolen, går med ud i frikvarteret og siger ja, hvis nogen inviterer, så man kan komme ud af den onde cirkel, som ensomheden kan være, hvis man altid skynder sig hjem på sit værelse og ikke viser nogen, hvordan man har det.

Du kan ikke øve fællesskabet alene

Der er stor forskel på at ville være alene og nyde en pause fra andre og at være ufrivilligt udenfor fællesskabet og føle sig uden for. Der er ikke noget underligt i at have lyst til at koble af og vælge en stille weekend uden fester. Ligesom de fleste kan nikke genkendende til at føle sig som Palle alene i verden, hvis telefonen er helt stille en lørdag aften, hvor man har lyst til selskab.

Problemet er, hvis man i en længere periode føler, at man ikke er en del af fællesskabet. Så skal man gøre noget ved det, for det er vigtigt at have det godt socialt, mens man er ung. Ellers risikerer man, at det går ud over udviklingen, mener Ida Koch.

- At være ensom er belastende, og det er det modsatte af, hvad et godt ungdomsliv er. Er man ensom over længere tid, er man i risiko for ikke at udvikle de sociale kompetencer, som er helt nødvendige. Der er meget man kan øve sig på i enerum; franske verber og formler og alt muligt andet, men man kan kun udvikle de sociale kompetencer sammen med andre, siger hun.

Hvad kan du gøre?

Fællesskab er nøglen til at bekæmpe ensomhed. Hvis du har en ven, der er ensom, så start med at invitere vedkommende med til fredagsbar, fest eller lektielæsning. Hvis det ikke virker, så prøv en af følgende råd:

1. Hvis det er en ven, du er bekymret for, så start med at fortælle det til hende eller ham, at du er bekymret. Fortæl, at du gerne vil tale om det, hvis det er noget, pågældende ønsker at tale om.

2.LYT! Det er meget vigtigere at være der og lytte end at komme med 1000 gode råd.

3. Hjælp med at finde god hjælp. Du kan gøre en stor forskel ved at lytte, men du kan ikke erstatte professionel hjælp, og du skal ikke stå alene med ansvaret.

4. Hvis du er bekymret for en klassekammerat, du ikke kender så godt, kan du enten gå direkte til pågældende og spørge, hvordan han/hun har det? Her gælder det samme som for en ven – det handler om at lytte og hjælpe med at finde anden hjælp.

5. Du kan også fortælle om din bekymring til en lærer eller studievejleder, der kan tage fat i din klassekammerat. At fortælle en oprigtig bekymring videre til nogen, der kan gøre noget ved det, er ikke sladder, men en hjælpende hånd.

Generelt er det vigtigt at lytte til sig selv. Hvis man er bekymret for en anden, skal man handle på det – man kan ikke regne med, at personen selv gør det, eller at andre har set, at pågældende har det skidt. Og hvis det viser sig, at du har taget fejl? Det kan aldrig være forkert at bekymre sig om hinanden – og hellere en gang for mange end én for lidt!

Kilde: Projekt Netwerk