Tværs

du er ikke alene

Prag i stedet for skiferie

Flere tusinde danske gymnasieelever tager med bus til Prag i vinterferien. Foto: Flickr by NA.dir
  1. Danskeruge i Prag

    Rejsearrangøren Rejsemægleren sender elever fra knapt 90 danske gymnasier og handelsskoler af sted til Prag i uge 7 og 8, oplyser Kristian Aksel Nielsen, Rejsemægleren.

  2. Kritik af rejsearrangøren

    I løbet af ugen, i takt med at de danske gymnasielever har indtaget Prag, er der blevet rejst forskellige kritikpunkter af rejsearrangøren, Rejsemægleren.

    • En bus forulykkede i mandags med elever fra Rysensteens Gymnasium, heldigvis kom ingen til skade, skriver Tv2.dk.
    • Flere elever har også rapporteret om chauffører, der ikke har overholdt køre-hvile-tidsbestemmelserne, som siger, at chaufførerne ikke må køre i mere end 10 timer af gangen uden et længere hvile.
    • Desuden talte chaufførerne kun tysk. Rejsemægleren fortæller til Tv2.dk, at de oprindeligt havde hyret et dansk busselskab, som sprang fra, så derfor hyrede de et tysk selskab i stedet.

Prag er det nye hit for gymnasielever, der ikke gider stå på ski i uge 7. Rejsearrangøren lokker med fester og fede oplevelser for de flere tusinde danske gymnasieelever, der tager til Prag i vinterferien.

Molle og Silje er veninder og går i 2. G på Aurehøj Gymnasium i Gentofte nord for København. De har netop afleveret den store 2. G-opgave, og nu har de vinterferie, og den skal bruges på bustur og fest med klassekammeraterne i Prag.

Som på så mange andre gymnasier i Danmark, er der ellers tradition for, at man tager på skiferie med sine gymnasievenner.

- Vores skole ligger i Gentofte, og man kan godt mærke at mange af eleverne kommer fra velhavende hjem, hvor forældrene sagtens kan give deres børn 5000 kr. til en skiferie, siger Silje på 18 år, og understreger, at der selvfølgelig også er en del, der ikke har råd til ski.

Selv har Silje aldrig stået på ski, og hun gider ikke bruge en dyrebar friuge fra gymnasiet på at gå i skiskole, så i år tager hun sammen med knapt 300 hundrede af skolens elever til Prag i stedet.

Uden mor og far

For Silje og Molle handler det om at tage på ferie med veninderne, og om at se noget af verden uden mor og far. Det er derfor Silje sammen med et par gymnasievenner har arrangeret turen til Prag, som koster en fjerdedel af, hvad der skal slippes for skolens skitur.

- Jeg havde hørt fra en veninde på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg (I København red.), at de var i Prag sidste år, og så tænkte jeg bare, det vil vi da også! Fortæller Silje.

Aurehøj Gymnasium kommer til at fylde hele to hoteller i Prag, men det er ikke det eneste danske gymnasium, der indtager Prag i uge 7. Rejsemægleren, som er det rejsebureau, pigerne rejser med, sendte ifølge deres hjemmeside "mere end 2200 festglade gymnasie-elever med bus til Prag" i 2012.

På hjemmesiden lover rejsebureauet, at der er hjælpsomme guider til at tage imod gymnasieeleverne, som tæller både 1., 2. og 3. G'ere, i Prag. Selvom pigernes forældre stoler på dem, sniger der sig alligevel et par bekymringer ind, når pigerne tager af sted "alene".

- Min mor er meget støttende og har selvfølgelig sagt, at jeg skal passe på mig selv, og det har jeg også tænkt mig, siger Molle og fortæller, at der er nogle forældre, der er ret nervøse, fordi der eftersigende kører mange pirattaxaer rundt i Prag, og så har der også været historier om, at de sælger sprit på vodka-flasker.

Det bliver en fest

Hverken Silje og Molle deler disse bekymringer. De glæder sig til at feste med deres venner:

- Vi skal jo i byen, fortæller Molle og veninden supplerer: – vi skal feste, men jeg glæder mig allermest til at komme ud og rejse med mine venner, på egen hånd, uden mine forældre. Og jeg glæder mig til at se noget andet her midt på gymnasieåret, som ikke har noget med afleveringer at gøre, slutter Silje.

Uvenner på rejsen

Når man skal bo sammen med sin bedste venner i en uge, kan det være helt fantastisk, men der kan også opstå konflikter.

To gode rejseråd, når du rejser med venner

Erroll Marshall er projektleder på rådgivningssiden Cyberhus.dk, han peger på to ting, som man skal være opmærksom på, når man rejser med vennerne uden mor og far:

- Når man skal være sammen med sine venner hele døgnet, er det mere intenst, man måske er vant til. Derfor er det helt naturligt, at have brug for at trække sig lidt ind imellem. Man kan lægge sig med musik i ørene, eller gå en tur alene. Det kan være lige det, der skal til, hvis man begynder at synes, veninden er irriterende.

- Hvis man nu er blevet uvenner med sin veninde, så få talt om tingene, og prøv at være lidt mere large, end du plejer. Tænk over om, det virkelig er et problem, at hendes sokker ligger og lugter på gulvet. Fokuser i stedet på de gode ting, I laver sammen.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.