Jeg har opgivet mine drømme

Søren måtte opgive sin drøm om at blive politibetjent og gennemføre Livgarden, da han indså at hans stofmisbrug var ude af kontrol.

Søren måtte opgive sin største drøm, at blive politibetjent, da han indså, at hans stofmisbrug var ude af kontrol. Han blev smidt ud af Livgarden, men forsøgte stadig at holde facaden, og løj for sine forældre for ikke at skuffe dem.

Min 20 års fødselsdag glædede jeg mig ekstra meget til. Jeg blev vækket tidligt, spiste morgenmad med min far, fik gaver og så kørte vi afsted mod København, hvor min far satte mig af.

Jeg skulle starte i Den Kongelige Livgarde, og jeg var euforisk og glad, for det har været min drøm, siden jeg var helt lille, at gennemføre Livgarden, passe på dronningen og blive politibetjent. Så jeg var pavestolt og fik taget billeder af mig i uniformen, som jeg sendte hjem til min familie.

Jeg skulle blive det, jeg ville

Jeg har altid fået at vide af mine forældre, at jeg skulle finde et arbejde, der gjorde mig glad. De har aldrig sagt, at de forventede, at jeg skulle blive noget bestemt. Jeg skulle bare finde det, jeg havde lyst til at lave.

Da jeg var yngre, fulgte jeg godt med i skolen, fik gode karakterer og gjorde ikke noget galt. Det var min plan at gå på handelsskolen, for at få tiden til at gå til jeg var gammel nok til at søge ind på politiskolen.

Man skal være 21 år, og jeg kunne lige så godt få en uddannelse, i stedet for at spilde tiden. Jeg ville jo ikke bare gå og dandere den.

Jeg drak seks øl i en fritime

I 7.-8. klasse begyndte jeg at drikke. Mine forældre blev skilt i den periode, og jeg var rigtig ked af det. Jeg havde en klump i maven, som jeg fandt ud af forsvandt, når jeg blev fuld. Så jeg drak rigtig meget. Når vi havde to fritimer, gik jeg hjem og drak seks øl, som jeg havde skjult for mine forældre.

I sommerferien til 9. klasse fik jeg en ny kammerat. Vi begyndte at snakke om, at prøve at ryge hash. Jeg havde været deprimeret over mine forældres skilsmisse i flere måneder, og da jeg begyndte at ryge, fik jeg det meget bedre.

Dengang tænkte jeg: 'Jeg går kun i 9. klasse. Jeg skal nok nå, det jeg vil.' Så jeg blev ved med at ryge hash. Da jeg startede på handelsskolen året efter, festede jeg mere eller mindre hver dag. Det var en undtagelse, hvis jeg tog en fridag fra festerne. Jeg haltede mig igennem første år, men det er svært at gennemføre en gymnasieuddannelse, når man lever sådan et liv, og jeg droppede ud, da jeg var på andet år.

Det resulterede i mere druk

Det var et nederlag at droppe ud. Det var følelsen af, at det jeg drømte om ikke gik i opfyldelse, og det resulterede i mere druk og hash for at slippe tankerne og følelserne.

Dem, jeg røg hash med, var begyndt at eksperimentere med hårdere stoffer. Jeg kunne se, at de kunne feste i timevis, hvor jeg gik kold først på natten. Jeg blev mere og mere nysgerrig på, hvad det var, og til sidst prøvede jeg det. Hvis jeg syntes, hashen tog knuden i min mave væk, så var det ingenting i forhold til, hvad amfetamin gjorde.

Pludselig fik legen konsekvenser

Jeg endte med at tage en overdosis og blive indlagt. Og da jeg startede i livgarden, kom jeg direkte fra misbrug. Jeg havde OCD, som ikke var blevet behandlet, og jeg gik op og snakkede med en læge om, at jeg havde tvangstanker, og svært ved at stå i geled. Så jeg blev smidt ud.

Jeg græd, da jeg kørte hjem i toget. Jeg fik følelsen af nederlag, og at mine store drømme begyndte at smuldre. Det var en livslang drøm. Drømmen over dem alle. Jeg var helt knust. Da jeg kom hjem, røg jeg lige tilbage i stofferne.

Jeg ville ikke være deres narkoman

Jeg forsøgte at holde det skjult for mine forældre, at jeg var smidt ud. Jeg var flov. Jeg ville gerne være deres dejlige dreng. Jeg ville ikke være deres narkoman.

Jeg skammede mig, og jeg ville ikke have, at de skulle se deres søn sådan. Så jeg prøvede at skåne dem. Jeg ville gerne have vist dem, at jeg kunne gennemføre det, og gøre dem stolte.

De kendte til mit misbrug. Og jeg tror, de havde håbet, at det ville hjælpe mig med at komme ud af stofferne. I stedet kom de til at tænke: 'Åhh nej! Nu er han hjemme igen. Hvad nu?'

Drømmer stadig om blå blink

Nu har jeg gennemført en døgnbehandling, og jeg er i efterbehandling, hvor jeg møder op hver dag.

Jeg drømmer stadig om at blive politimand, men jeg har indset, at jeg nok må opgive det med min baggrund.

Jeg har overvejet at blive falckredder eller brandmand, så jeg alligevel får et job med blå blink og udrykning. Ellers vil jeg gerne være pædagog for adfærdsvanskelige unge, og bruge mine egne erfaringer til at hjælpe dem.

  • Print
  • Del artiklen: