Lars (tv) og et par venner.

1. Sådan kan hiv smitte:

   • Ved ubeskyttet samleje mellem mand og kvinde
   • Ved ubeskyttet samleje mellem mænd
   • Ved oralsex
   • Gennem blod, for eksempel ved at dele sprøjter og kanyler
   • Fra smittet mor til barn under graviditet, ved fødsel eller under amning

2. Hiv smitter ikke:

   • Ved kys, kram og andre berøringer som for eksempel håndtryk eller massage
   • Ved insektbid
   • Gennem mad- og drikkevarer eller glas eller bestik
   • Via bad, swimmingpool eller toiletter
   • Gennem sved, tårer, hoste, nys ect.
   • Gennem luft og vand
   • Ved brug af andres lagner

3. Værd at vide

   I Danmark lever cirka 5.000 mennesker med HIV/AIDS, og hvert år konstateres cirka 250 nye HIV-smittede.

   Få mere info om hiv

Udadtil er Lars en mønsterelev. Han er 22 år, journaliststuderende, elsker sit studie og har en god familie, der støtter ham. Og så er han hiv-positiv. Tværs har talt med Lars i anledningen af World AIDS Day i den kommende uge.

Jeg falder. Ned og ned. Jeg forsvinder.

Jeg var helt knust. Heldigvis var Tinne der, til at gribe mig. Hun er hiv-rådgiver på Skejby Sygehus og har været det i 25 år. Hun sagde alle de rigtige ting: 'Du skal ikke dø', 'du kan få et almindeligt liv', 'medicinen er god', 'du kan få en familie og blive gammel'. Hun vækkede mig af chokket, og fik mig til at forstå, at livet ikke ender med en hiv-diagnose. Behandlingen er så god i dag, at jeg ikke har nogen gener, og mit immunforsvar har det godt.

Der er to det kan være

Det er min egen skyld. Sådan tænker jeg tit, selvom jeg også godt ved, det ikke er fair. Jeg har fået hiv seksuelt overført. Der er to det kan være. En flirt eller en svensk fyr, der voldtog mig. Det var i 2009, men jeg fandt først ud af, at jeg var hivpositiv til Skt. Hans aften sidste år. Ham flirten siger, at han ikke er positiv, men jeg stoler ikke på ham.

Selvfølgelig ved jeg som homoseksuel, at jeg er i en risikogruppe, men jeg havde da aldrig regnet med, at det var mig, der ville blive ramt.

Voldtægten har sat spor

Efter voldtægten er jeg blevet bedre til, at passe på mig selv. Jeg går aldrig med nogen hjem fra byen, som jeg ikke kender. Hvis det er én jeg gerne vil se igen, får han mit nummer.

Jeg blev faktisk testet for hiv og andre kønssygdomme efter voldtægten, men hiv-testen var falsk negativ i første omgang, derfor skal man lade sig teste igen efter tre måneder. Det fik jeg bare aldrig gjort.

Først et år efter første test gik jeg til lægen igen, fordi jeg havde fået en hård omgang influenza. Efter de obligatoriske tre måneder, ringede lægen mig op. Det var mandag morgen kl. lidt over otte, og han bad mig om at møde op hos ham et par timer senere.

Jeg nåede ikke at tale med nogen inden, jeg tog af sted, det var for tidligt på dagen. Der var noget helt galt. Havde influenzaen i virkeligheden været symptomer på det, man kalder akut-hiv? Jeg fik overbevist mig selv om, at lægen ville berolige mig, og sige et par faderlige ord om, at jeg skulle passe bedre på mig selv, så jeg ikke blev smittet. Sådan blev det ikke.

I byen

I starten blev jeg ked af det, hvis der var én, der spurgte mig, om det var rigtigt, at jeg havde fået hiv. Jeg gik hjem fra byen. Sådan har jeg det ikke mere. Nu siger jeg bare, 'ja det er rigtigt'. Det sværeste ved at være hiv-smittet er at skulle fortælle det til en date eller en potentiel kæreste. Det er frustrerende, fordi jeg frygter reaktionen.

Familien

Det sværeste var, at fortælle min familie om hiv. Der gik et år fra diagnosen, til jeg fik samlet mod til, at fortælle dem det. Min mor brød sammen og græd. Hun kendte kun hiv fra 1980'ernes kampagner mod AIDS, som noget frygteligt man dør af. Jeg kunne heldigvis forklare hende, at behandlingen i dag er meget bedre, og at min hiv aldrig behøver at udvikle sig til AIDS. Jeg har ikke selv fortalt min far det, men han ved det. Mine brødre tog det rigtig fint. Den ene spurgte mig endda, hvorfor jeg dog ikke havde fortalt det noget før, og sagde meget befriende 'det er da noget, der kan ramme alle'. Det var jeg glad for, han sagde.

Mine venner

Mine venner var de første, jeg fortalte om hiv, og de har alle sammen været meget positive. Det lyder måske mærkeligt, men jeg kan rigtig godt lide at fortælle mine venner om det. Jeg håber, det virker præventivt og minder dem om, at de skal passe på.

Medicin

Jeg tænker langt fra hele tiden på, at jeg er hiv-smittet. Jeg har ingen bivirkninger af medicinen, og har kun oplevet en meget livlig drøm. Det er egentlig ikke engang altid, at jeg tænker 'hiv', når jeg tager mine piller – jeg tager dem bare helt naturligt. Det, der nager mig mest ved medicinen, er det faktum, at jeg koster staten 10.000 om måneden.

Fremtiden

Jeg er ukuelig optimist og er sikker på, at de finder en kur for hiv. Jeg kommer ikke til at dø med hiv. Alligevel har jeg det dobbelt med fremtiden.

Nogle gange føler jeg næsten, at det er kriminelt at være hiv-smittet. Der er flere lande, der har forbud mod indrejsende, som er HIV-positive. Det kan blive et problem for mig senere, fordi jeg gerne vil være udenlandskorrespondent. Jeg drømmer om at få opgaver i hele verden, men det kan min sygdom komme til at bremse. Man må for eksempel kun opholde sig tre måneder i Australien, når man er hiv-posititv. Jeg må slet ikke rejse ind i Kina eller Rusland. Heldigvis er der lande, der har ophævet forbuddet, USA. Jeg håber, at andre lande vil følge efter.

Jeg er mere positiv

Det kan måske lyde lidt underligt, men når jeg ser tilbage på mit liv før hiv, tog jeg flere ting for givet. En måneds tid efter jeg blev smittet, rejste jeg med nogle venner, og i flyet brokkede de sig over alting – maden, larmen, varmen osv. Jeg sad bare og tænkte, 'jamen, der er sgu da ting, der er værre!?'.

Men jeg ved ikke, om jeg ville være mindre positiv, hvis jeg ikke var blevet smittet. Grundlæggende tror jeg bare, jeg tænker mere over ting, som jeg før har taget for givet.

Søndag i aften var Lars gæst i ‘Tværs på P3′. Lyt til udsendelsen.