Klik play, og se, hvordan Toke har det på Krakagården.
Toke har skiftet adresser 10 gange på sine 18 leveår. Hans bopæle har blandt andet været på børnehjem, hos bedsteforældre, på kostskole og i to forskellige plejefamilier. Nu har han endelig fundet ro på opholdsstedet Krakagården. Tværs har besøgt ham.
Jeg tror, jeg var død, hvis ikke jeg var kommet til at bo her. Det var ligesom point of no return, da jeg kom her på Krakagården.
Jeg var træt af mit liv. Uanset hvad det var, så var det lort. Jeg gav mig selv skylden, for det gjorde alle andre. Jeg slog mig selv og skar mig med dåser.
En dag, mens jeg gik på kostskole, fik jeg en opringning fra min far. Jeg kan ikke huske, hvad han ville, eller hvad han sagde, men han var megastiv, og jeg havde det ad helvede til. Så var det nok. Jeg kunne ikke kontrollere det.
Sms'ede farvel til min veninde
Jeg sendte en sms til min veninde: Farvel, stod der i den. Så lagde jeg en ledning omkring min hals, som jeg havde fastgjort i loftet, og så hang jeg der. Jeg kan huske det dunkede i hovedet og stak i hele kroppen. Mine muskler sparkede og det blev hvidt for mine øjne.
Min veninde havde reageret på min sms, og tilkaldt en lærer, der kom og fik mig ned. Jeg græd helt vildt. Jeg havde brug for hjælp og for motivation. Jeg besluttede mig for aldrig at gøre det igen, men jeg havde det ikke bedre, så jeg reagerede bare på andre måder. Stak for eksempel af hele tiden.
Til sidst kom jeg på en produktionsskole. Det var ikke meget bedre. Der var en masse ballade. Jeg begyndte at ryge hash, og tog stoffer. Men jeg fik nok af det. Jeg vil ikke være som de bumser, der var der. Mine forældre er nogle rigtige bumser. Min far er alkoholiker, og min mor var narkoman. Jeg vil vælge en anden vej.
Bange for at huset brændte
Jeg kan huske, at min far var en strid idiot. Han var ubehagelig, når han drak. Jeg skulle passe på ham, og puttede ham nogle gange, når han var fuld. Jeg skulle selv gå i skole, og jeg var altid bange for, at han ville brænde huset af, fordi han røg i cigaretter i sengen.
Hos min mor skulle jeg lave mad selv. Jeg kunne ikke lide hendes kæreste, og hun havde ikke nogen møbler, så der var ikke særlig rart at være.
Det gør ondt at tænke på. Jeg har aldrig fået lov til at føle, hvordan jeg havde det. Det var ultrahårdt, og det gjorde ondt at tænke på mig selv. Da jeg flyttede ind på Krakagården ændrede det sig. Her har jeg fået plads til at være mig selv, og der har været tid til, at jeg kunne udvikle mig.
I starten var jeg en tyk, nervøs og irrationel dreng, der fjollede rundt. Jeg har altid været larmende og en energispreder, men når jeg bliver nervøs, går jeg i baglås og jeg lukker folk ude, når jeg bliver ked af det. Men jeg er blevet bedre til at åbne mig, og fortælle om, hvordan jeg har det.
Nu er jeg blevet stærk og ved, hvad jeg vil. Jeg vil være veluddannet, have en familie og være en god far, men min baggrund begrænser mig, for jeg har huller i min skolegang, og jeg kender hverken til at have velstand eller en god familie. Jeg har bare mig.
Livet skal vendes
Livet er surt nogle gange, men så må man perspektivere det lidt. Se lidt positivt på det.
Jeg er fyldt 18 år nu, og kan ikke blive på Krakagården længere, så jeg skal finde et andet sted at bo. Jeg kommer til at savne det helt vildt, og jeg er nervøs for at blive ensom, men jeg glæder mig også til at kunne have lidt privatliv og kunne gå nøgen rundt i min lejlighed, hvis det er det jeg vil.
Hvis man ser verden positivt, kan man ændre meget.