Kun få timer efter uheldet får Nikolaj at vide, at han bliver lam resten af sit liv.

1. Breve til Tværs:

   Du kan skrive til Tværs på tvaers@dr.dk.

2. Nikolaj i Tværs på P3

   Nikolaj har været på besøg i Tværs på P3, for at fortælle hele historien om, hvordan han har kæmpet for at komme videre fra den nat på marken. Hør det her.

3. Tag chancen – bare ikke i trafikken:

   I uge seks sætter Rådet for Sikker Trafik, DR og TrygFonden fokus på teenagere i trafikken i kampagnen ‘Tag chancen – bare ikke i trafikken.’

   På Tværs kan du i denne uge, derfor se forskellige historier om unge, hvor trafikuheld har haft store konsekvenser.

Nikolaj har en promille på 0,91, da han for fem år siden kører galt efter en fest. Han bliver slynget 70 meter ud af sin bil, men selvom Nikolaj bliver lam og må sidde i kørestol resten af sit liv, har ulykken ikke slået livsglæden ud af ham.

Da jeg vågner, ligger jeg på en mark. Jeg ved ikke, hvor længe jeg har ligget der. Det er nat, og det regner. Jeg har blod i munden. Min underlæbe er bidt over. Jeg kan ikke trække vejret. Min venstre lunge er klappet sammen, og jeg kan ikke mærke mine ben. Jeg forsøger at rejse mig op, men jeg kan ikke.

Hvis jeg ikke gør noget, bliver jeg kvalt. Jeg graver i jorden med mine hænder og får fat i en rod. Den trækker jeg i med min arm, og får vendt mig om på maven. Og så lyder et ordentligt knæk. Der var noget, der brækkede. Jeg tænker 'fuck, hvad hvis der ikke kommer nogen og finder mig?'. Jeg tænker på min familie, og på hvordan de vil reagere. Jeg forbereder mig på, at det er slut. Jeg stortuder.

En tysker ser min bil på marken og stopper. Han løber ud til mig, men går i panik og siger bare 'scheisse, scheisse'. Jeg forsøger at råbe 112, men vi forstår ikke hinanden. Fem minutter efter stopper to unge mennesker. De får tilkaldt hjælp.

Det er min egen skyld

Jeg er 18 år, da det sker. Jeg synes, det er sejt, når jeg kan lave hjulspind for mine venner, så dækkene på min BMW er så slidte, at der stikker ståltråd ud af dem. Det er nok derfor, at det ene baghjul punkterede den aften. Jeg mister kontrollen over bilen og forsøger at rette op, men det kan ikke lade sig gøre.

Jeg er fuld og reagerer langsommere end normalt. Det er min egen skyld. Marken kommer tættere på. Jeg kører ud over vejen, og bilen vælter rundt. Jeg kan kun huske den første tur rundt.

Du kommer aldrig til at kunne gå igen

Et par timer senere ligger jeg i en hospitalsseng, og en læge fortæller mig, at jeg aldrig kommer til at gå igen. I afmagt river jeg fat i alt omkring mig og kaster ting på gulvet. Lægen siger, at jeg vil få et langt og lykkeligt liv alligevel, men det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg er sikker på, at jeg vil være hjælpeløs resten af mit liv, og jeg tænkte; 'hvem vil være sammen med én i kørestol?'

Det hele kan være lige meget! Jeg fortæller min mor og søster et par dage efter, at når de er gået, vil jeg gøre det forbi. Jeg vil rive droppet ud og forbløde. De bryder sammen, da jeg fortæller det, og det får mig til at tænke, at hvis jeg ikke gider at kæmpe for mig selv, kan jeg i det mindste kæmpe for dem. Jeg skal tage mig sammen. Jeg har et valgt: Enten kan jeg sætte mig hen i hjørnet og have ondt af mig selv, eller jeg kan kæmpe.

Jeg har fået en kæreste

At kæmpe mig tilbage er som at lære at gå igen. Det her er et nyt liv. Jeg har skulle lære at køre i kørestol og at gå på toilettet igen. Hvis jeg skal tisse nu, skal jeg selv sætte et 30 centimeter langt rør op i urinrøret. I starten var det slemt, for jeg ved jo med min hjerne, at hvis jeg ikke havde været lam, ville det gøre sindssygt ondt. Det skulle lige overvindes. Men nu er det okay.

Min kæreste mødte jeg efter ulykken, og det har selvfølgelig været lidt specielt, for jeg kan ikke samme ting som før. Jeg har måtte forklare hende, at hvis hun vælger mig, er det lidt anderledes. Det var hun heldigvis med på.

Jeg er blevet klogere

Før ulykken var jeg en rod. Jeg lavede alt muligt… voldsdomme, stoffer, alkoholkørsel. Jeg er vendt 180 grader og er blevet 10 år ældre i hovedet. På en måde har det været en redning, men det er utroligt, der skal så meget til. Godt nok troede jeg ikke på lægen, da han sagde, jeg kunne få et lykkeligt liv. Det har været en sej kamp, men han fik ret. I dag har jeg det godt.

Tværs på P3

Nikolaj tog sin kæreste med i Tværs på P3, hvor han fortalte om ulykke og sit nye liv som handicappet. Nikolajs kæreste, Stine fortalte, hvilke betænkeligheder hun havde, ved at vælge Nikolaj som sin kæreste og så havde Emil også besøg af Fin, overlæge ved Afdeling for Rygmarvsskader på Glostrup Hospital og Rigshospitalet. Hør programmet her.