Philip: "Nu er vi næsten paranoide med beskyttelse, men hvis der skulle ske noget, så ved vi, hvad vi skal gøre. Så skal vi nok være lidt hurtigere med at spise en fortrydelsespille."

1. Philip:

   • Er 18 år.
   • Er ved at udlære sig til it-supporter.
   • Hjalp sin kæreste Elisabeth gennem aborten.

2. Elisabeth:

   • Er 17 år.
   • Går på højskole.
   • Vil gerne være kosmetolog.
   • Fik en abort i januar.
   • Elisabeth og Philip vil gerne flytte sammen, når hun kommer hjem fra højskole.

3. Tværs på P3

   På søndag sætter vi kroppen under lup i ‘Tværs på P3′. Hvis du har nogen spørgsmål eller temaer, du synes, vi skal tage op så send en mail på tvaers@dr.dk eller på facebook.

4. Er du i samme situation?

   Læs mere om abort, og se hvor du kan få hjælp.

5. Facebook

   Find os på Facebook, hvis du vil følge med i, hvad der sker på Tværs.

Elisabeth og Philip havde kendt hinanden i tre måneder, da Elisabeth blev gravid. Hun havde altid ønsket sig at være ung mor. Han ville have en uddannelse, før han fik børn, så det var ikke en let beslutning at vælge, om de skulle beholde barnet eller ej.

Elisabeth: Vi mødte hinanden til Odder byfest. Han kom gående med en ven forbi en bænk, hvor jeg sad med en veninde. "I kan sidde her," sagde jeg.

Philip: Jeg kunne genkende hende fra en fest, vi havde været til hos hendes fætter et par måneder tidligere. Dengang snakkede vi ikke sammen, men jeg kunne godt huske hende. Da jeg satte mig ned, sagde jeg: "Dig kender jeg. Du hedder Elisabeth."

Elisabeth: Jeg blev overrasket over, at han kunne kende mig. Jeg kunne ikke huske ham, men jeg synes, han var rigtig sød og flot. Vi snakkede godt sammen og den næste tid, så vi hinanden meget, og så blev vi kærester.

Jeg kan ikke blive gravid

Elisabeth: Jeg blev rigtig doven i en periode. Hver gang jeg skulle et eller andet, ville jeg hellere ligge i sengen. Normalt har jeg energi og træner meget. Nu følte jeg mig lidt som en elefant. Jeg fik ikke trænet, men jeg prøvede at modsige, at jeg var træt. Jeg ville nok ikke indrømme det.

Philip: Elisabeths humør ændrede sig. Hun blev let irriteret og sur. Jeg tænkte, at det nok bare var en periode. Vi har alle dårlige og gode dage. Det skal der være plads til. En dag sad jeg og snakkede med en ven i skolen. Han brokkede sig over, at hans kæreste havde menstruation. Det, fik mig til at tænke over, hvornår Elisabeth sidst havde haft sin menstruation. Jeg synes, det var længe siden, og vi var ikke særlig gode til at beskytte os.

Elisabeth: Philip blev ved med at spørge til min menstruation. "Jo, jo det er længe siden sidst, men jeg kan ikke blive gravid," svarede jeg. Jeg har før været sløset med mine p-piller, og der blev jeg ikke gravid, så jeg har altid tænkt, at jeg ikke kunne blive det. Et par dage efter begyndte jeg at få kvalme. "Nå, det er nok bare influenza," tænkte jeg. Men jeg blev ikke forkølet. Og mine bryster blev ømme. "Åh fuck," tænkte jeg. Da jeg tog en håndkøbstest, var den negativ, men kvalmen blev ved, så jeg gik til lægen.

Vi havde ikke snakket seriøst om børn

Philip: Vi havde ikke snakket seriøst om børn. Det var lige tidligt nok, i forhold til hvor vi var i vores liv. Jeg var 18 og Elisabeth 17 år. Vi havde kendt hinanden i tre måneder. Jeg ville helt sikkert gerne have børn, men ikke endnu. Jeg ville nå at have en uddannelse først og have penge til det, så vi ikke skulle bo i papkasser.

Elisabeth: Jeg har altid drømt om, at blive ung mor. Men 17 år er lige ungt nok, da jeg ikke havde mulighed for at forsørge barnet. Måske nærmere som 20-22-årig. Jeg ville gerne kunne give dem det bedste, være selvstændig, have penge og styr på mit liv, før jeg skulle have børn.

Skal? Skal ikke?

Elisabeth: Philip tog ikke med til lægen, for håndkøbstesten var jo negativ. Men hos lægen fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Lægen forklarede, hvordan det ville foregå, hvis jeg skulle have en abort. "Du kan ombestemme dig, lige indtil du tager pillen," sagde hun. "Det kan jo være du gerne vil have det?" Da jeg fortalte det til min mor, sagde hun: "Du skal gøre det, du selv føler, er rigtigt." Jeg synes, det lød åndssvagt, og det forvirrede mig at snakke med dem. Man plejer altid at høre, at "uha, det værste er at blive ung mor!" Hvorfor talte de voksne så pludselig om, at jeg skulle beholde det?

Philip: Det kom ikke som nogen overraskelse, at hun var gravid. Jeg vidste jo, at der var en risiko for det. Det var kun Elisabeth, der ikke ville indse det. Jeg var afklaret med, at jeg ikke ville have et barn nu. Det sagde jeg til hende, da hun ringede og fortalte det.

Elisabeth: Jeg blev irriteret over hans reaktion. Den måde han sagde det på: "Det skal vi godt nok ikke!" Det lød så afvisende i mine ører. Nu havde jeg chancen for at være ung mor, som jeg havde drømt om, og så sagde han nej.

Hvis hun gør det, hvor står jeg så?

Philip: Jeg fornemmede, at hun blev ked af det over, at jeg ikke var klar. I sidste ende var det hende, der skulle tage beslutningen, så jeg nåede også at tænke: "Fuck, hvis hun vil, så kan hun virkelig fucke mig op lige nu."

Elisabeth: Jeg var meget psykisk ustabil i den periode. Jeg var jo gravid i 2. måned. Hvis jeg virkelig gerne ville have det barn, så havde jeg fået det. Men jeg kunne godt se, at jeg ikke kunne gøre noget godt for et barn på det tidspunkt i mit liv, og nu forstår jeg, hvorfor han sagde sådan. Så vi besluttede at få en abort.

Philip: Jeg vidste ingenting om at få en abort. Jeg kender nogen, som har taget fortrydelsespiller, så jeg tænkte, at det er bare at tage en pille, og så kan vi få det sjovt igen. Så ville det være overstået. Men sådan blev det ikke.

Fotos: reginaimages.com