"Jeg forestillede mig, at hun bare skulle tage en pille, og så var det overstået," siger Philip, om at hans kæreste Elisabeth skulle have en abort. Fotos: Reginaimages.com

1. Philip:

   • Er 18 år.
   • Er ved at udlære sig til it-supporter.
   • Hjalp sin kæreste Elisabeth gennem aborten.

2. Elisabeth:

   • Er 17 år.
   • Går på højskole.
   • Vil gerne være kosmetolog.
   • Fik en abort i januar.
   • Elisabeth og Philip vil gerne flytte sammen, når hun kommer hjem fra højskole.

3. Læs også:

   

   Fuck, jeg er gravid

   Hvor Elisabeth og Philip finder ud af, at hun er gravid, og beslutter sig for en abort.

   

   Jeg følte, aborten tog livet af mig

   Elisabeth går gennem en abort med Philip ved sin side.

4. Er du i samme situation?

   Læs mere om abort, og se hvor du kan få hjælp.

5. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

Flere måneder efter Elisabeth fik en abort, var hun stadig ked af det. Philip følte, han havde mistet den pige, han forelskede sig i. Alligevel har aborten gjort dem stærkere.

Elisabeth: Dagen efter aborten tog jeg op på den højskole, hvor jeg lige var startet."Nu skal du bare i gang, så skal det nok blive bedre," tænkte jeg. Men det var som om, jeg havde en hemmelighed. Kunne folk se det på mig? Folk var så klar på fællesskab og fest, men jeg følte mig som en særling. Før hvilede jeg så meget i mig selv, men pludselig blev jeg helt vildt usikker.

Philip: Jeg forestillede mig, at hun bare skulle tage en pille, og så var det overstået. Hvis jeg havde brugt en halv time én dag i mit liv på at læse om aborter, så ville jeg måske vide, at det kunne tage måneder, før hun var ovenpå igen. I princippet kan drenge jo være røvligeglade med, hvordan pigen har det, men hvis jeg var det, ville jeg være en kold skid. Jeg kunne godt se, hun ikke var den samme, men det var svært at sætte mig ind, hvordan hun havde det.

Hun var ikke den pige, jeg forelskede mig i

Elizabeth: Jeg følte mig meget skrøbelig. Det eneste, jeg havde lyst til, var at sidde og være emo og stene for mig selv. Jeg kunne græde over de mindste ting, og jeg vidste ikke, hvornår jeg kom til at græde. Det var ikke aborten, jeg tænkte på, når jeg blev ked af det. Jeg havde ikke lyst til at snakke om det, så jeg holdt mig inde på værelset, og lukkede mig helt ude af fællesskabet. Jeg havde ellers glædet mig til højskolelivet, for jeg er god til at møde nye mennesker, men jeg kunne ikke overskue det nu.

Philip: Nogle aftener kunne jeg være helt magtesløs, fordi hun var ked af det, og jeg var så langt væk. Hun skulle bare blive glad igen. Jeg kunne ikke kende hende, jeg var blevet forelsket i. Jeg var ked af, at jeg manglede hende. Jeg blev ked af det, når hun var ked af det, men jeg vidste samtidig, at det ville gå over. Vi havde fuld tillid til hinanden.

Jeg har haft meget i mit hoved

Elisabeth: Emnerne var mere triste, når vi snakkede sammen. Philip blev alvorlig. Det var svært for ham. Han er dårlig til at fortælle, hvordan han har det. Men det fylder meget indeni ham. Han bliver træt af det, hvis jeg siger, er der noget galt? Så han svarer bare nej. Der er aldrig noget, jeg skal hjælpe ham med.

Philip: Det er pigen, der er første prioriteten, så det var hende, jeg koncentrerede mig om at være der for. Hun fik al min opbakning og opmærksomhed. Det er sådan, det skal være, men jeg kunne godt tænkte mig, at der var nogen, der havde spurgt mig, hvordan jeg havde det. For jeg har ikke haft nogen at snakke med det om. Elisabeth ville ikke have, at jeg sagde det til nogen, så jeg holdt det for mig selv og havde en masse i mit hoved.

Nu kommer fremskridtene

Elisabeth: Jeg begynder at finde mig selv rigtig meget nu. Det er helt vildt dejligt. Der er gået fem måneder siden aborten. Jeg kan kende mig selv igen, og jeg er ikke længere en, der sidder og ikke kan finde ud af det. Nu kan jeg snakke med folk, og jeg er ikke bange for at sige nogen imod. I fredags legede vi en leg på højskolen, hvor man skal skrive ord om en person på et stykke papir på ryggen. Jeg blev helt overrasket over, hvor meget ros jeg fik. Der stod, at jeg var meget moden, viljestærk, sød og rar, og at de var glade for at kende mig.

Philip: Jeg kan hele tiden se fremskridt. Vi var nok kommet hurtigere igennem det, hvis Elisabeth havde været hjemme, men på den anden side, så får vi et par pauser fra hinanden ind i mellem. Når jeg ser tilbage, har jeg klaret det, som jeg gerne ville. Der er ikke noget, jeg ville lave om. Jeg har lært mig selv bedre at kende, og jeg har ændret mig. Jeg føler mig meget moden af min alder. Nu ved vi, hvad vi går ind til, hvis det skulle ske igen. Vi skal have børn en dag, men det bliver ikke lige med det samme.

Vi er som nyforelskede

Elisabeth: I påsken var vi sammen hele tiden. Efter det var Philip i mine tanker hele tiden. Jeg savner ham mere nu, og glæder mig til at komme hjem. Jeg er blevet glad for at være her, og nu er der ikke så mange weekender tilbage, så jeg vil også gerne være her. Men det er svært at nyde, når man er helt nyforelsket igen. Om to måneder kan jeg være sammen med Philip hele tiden! Det har helt sikker bragt os tættere sammen.

Philip: Jeg glæder mig bare, til hun kommer hjem. Så skal vi nyde sommeren, forkæle os selv og hygge os. Måske kan vi komme lidt væk, men jeg glæder mig bare til at være sammen med hende.