Rasmus kom på børnehjem som syv-årig, kort tid efter kom han i pleje hos sine bedsteforældre.

1. HOS UNDERBOEN:

   “Jeg elskede at være nede hos underboen. Hun havde en kat og en hel masse bøger. Når jeg var der alene, var det lige som at være på ferie, for så skulle jeg ikke passe på min bror. Han var mit et og alt, og det var mit job at beskytte ham.” - Rasmus

2. Er du selv anbragt?

   Så kan det måske hjælpe dig, at læse bogen ‘Når man bor i en anden familie’, som Rasmus har været med til at skrive. Du kan læse mere om at være anbragt her.

3. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

Som syvårig blev Rasmus og hans lillebror fjernet fra deres mor. Rasmus voksede op hos sine bedsteforældre, mens hans bror voksede op i en plejefamilie i den anden ende af landet. I dag ser de kun hinanden et par gange om året.

Jeg har fortrængt det meste af min barndom, men jeg kan huske en episode, som ikke var særlig sjov.
Min mor var ikke hjemme. Jeg ved ikke hvad hun lavede, men det har nok været noget, der havde med hendes stofmisbrug at gøre. Min lillebror lå i en krybbe og sov. På et tidspunkt begyndte han at græde. Jeg var for lille til at kunne nå ham og tage ham op, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Til sidst løb jeg ned til underboen, som hjalp mig med at passe ham til min mor kom hjem.

Jeg lærte hurtigt at løse hans problemer. At give ham mælk i stedet for vand, og hvordan man skiftede ham, men dengang kunne jeg ikke se, at min mor ikke kunne tage sig af os. Det var nogle andre mennesker, der sagde, at vi ikke måtte bo hos hende.

De skulle skille os som to magneter

Så da jeg var syv, og min bror var et par år, kom vi på børnehjem. Vi boede i hver vores ende af børnehjemmet, fordi man boede sammen med dem på samme alder. Jeg synes godt, man kunne have givet os et værelse sammen, for vi var lige blevet fjernet fra vores mor. Pludselig var vi helt alene hver for sig.

Det var mit job at passe på ham, så jeg prøvede at være sammen med ham hele tiden, og de skulle skille os ad som to magneter, når vi skulle i seng.

I mine minder var der tremmer for vinduerne. Jeg følte mig på ingen måde hjemme. Jeg var ked af det, indadvendt og jeg græd rigtig meget. Det er utroligt så mange dårlige minder, man kan få fra et sted på så kort tid. Jeg håber ikke, min lillebror kan huske det.

Forstod ikke, hvorfor vi ikke kunne være sammen

Jeg var på børnehjemmet i fire måneder, så kom jeg hjem til min mormor og morfar at bo. Jeg ved ikke, hvor længe min lillebror var der, men han flyttede hjem til en plejefamilie i den anden ende af landet på et tidspunkt. De er nogle gode mennesker, og de bor på en bondegård lige ned til stranden med fodboldbane, heste og crossere.

Dengang forstod jeg bare ikke, hvorfor min mor ikke kunne tage sig af os, og hvorfor min mormor og morfar havde splittet min bror og mig. Så jeg var sur på dem i lang tid.

Nu, kan jeg godt se, at de ikke kunne have klaret det. Jeg er først lige flyttet hjemmefra, og hvis de skulle have min bror boende nogle år endnu, ville det være for hårdt for dem.

Jeg synes selv, jeg har det godt

Jeg havde det godt hos mine bedsteforældre. Jeg har altid været åben om det, og jeg forsøger at lave sjov med min situation. Mine venner har ikke rigtig reageret på det, de har bare tænkt: "Okay, han bor hos sine bedsteforældre. Fair nok."

Jeg synes selv, jeg har det godt. Selvom jeg har en mor, der var stofmisbruger, og jeg har boet på børnehjem og alt det der, så synes jeg ikke, at jeg er anderledes, end hvad jeg kan se, mine venner er.

Nu er han kun min ven

Jeg er stadig ked af, at min bror og jeg ikke er vokset op sammen, for nu har vi et mere venne-agtigt end et broder-agtigt forhold. Her i sommerferien har han været i København og besøge mig. Det er første gang, vi har set hinanden i to dage i træk, siden vi boede på børnehjem. Det var dejligt, for så kom vi over den pinlige tavshed, og det blev hyggeligere og sjovere at være sammen.

Jeg håber, at få lov til at se mere til ham i fremtiden, men lige nu har jeg så mange ting i gang i mit eget liv, som jeg lige skal have op at køre, så vi ses kun to-tre gange om året, når hans storesøster eller plejemor arrangerer det, eller når han har fødselsdag, eller det er jul.