Mette fik aldrig undersøgt for celleforandringer, før hun fik konstateret kræft. I dag opfordrer hun alle sine veninder til at tage indkaldelserne alvorligt.

1. MIN SEKsUALITET:

   “Det var svært overhovedet at overveje, at være intim med mænd igen. For hele mit underliv blev eksamineret og undersøgt af så mange mennesker og udelukkende omtalt med medicinske og latinske betegnelser i den periode, at jeg slet ikke opfattede det som noget seksuelt længere.”

2. Mettes BEDSTE RÅD:

   “Kom tilbage til hverdagen så hurtigt som muligt. Min arbejdsplads var meget søde til at give mig mulighed for at arbejde på halv tid. Jeg blev sindssyg af at ligge hjemme på sofaen, og jeg følte, at jeg pjækkede. Det var dejligt, at hverdagens trummerum startede igen, og der var noget at stå op til, når vækkeuret ringede.”

3. Mettes forløb:

   • I december går Mette til lægen med en lungebetændelse. Ved samme lejlighed får hun lavet et celleskrab.
   • I løbet af januar flytter hun adresse, og det lykkes ikke lægen at komme igennem til hende hverken per telefon eller brev.
   • I starten af februar ringer hun til lægen for at få fornyet sin p-pille-recept.
   • Lægen sender hende straks til en gynækolog, som laver en biopsi på hende.
   • En uge senere ringer han tilbage og fortæller, at hun har en meget aggressiv form for kræft.
   • I slutningen af februar bliver hun opereret for livmoderhalskræft.
   • Hun har haft livmoderhalskræft i stadie to, og lægerne mener, at de har fjernet det hele ved operationen, og at der ikke er brug for yderligere behandling som kemo-terapi.
   • Om to uger skal hun til tjek for at se, om hun stadig er kræftfri.

4. Gratis HPV-Vaccine:

   • Fra i dag og til udgangen af 2013 kan kvinder der er født i årene 1985 til 1992 for at få den gratis livmoderhalskræftvaccine.
   • Det tager et halvt år at få vaccinen, da man skal have den af tre omgange.
   • Alle kvinder mellem 23 og 65 år bliver hvert tredje år indkaldt til en undersøgelse af celleforandringer.
   • Hvis en celleprøve fra livmoderhalsen viser moderate eller svære celleforandringer, bliver man henvist til en gynækolog.
   • Celleforandringer kommer af HPV-virus, og kan føre til livmoderhalskræft.
   • Du kan ikke mærke celleforandringer.

5. Læs mere:

   Livmoderhalskræft skyldes HPV, som er en seksuelt overført virus. Op mod 80 procent af alle seksuelt aktive vil på et tidspunkt i deres liv være smittet. Her kan du læse mere om HPV og andre sexsygdomme.

    

6. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

Der er fart på i 27-årige Mettes liv. Hun har en arbejdsdag på 10 timer, bruger et par timer på at pendle, ser veninder, tager i byen, drikker rødvin, læser bøger, ser TV og benytter flittigt Københavns tilbud om koncerter, madfestivaler og gadefester.
Derfor fandt hun heller ikke tid til at besvare den bunke af breve med indkaldelser til undersøgelser af celleforandringer, som hobede sig op på bogreolen.

- Jeg fik aldrig taget mig sammen til at bestille en tid, og det var heller aldrig noget, jeg talte med mine veninder om. Men da jeg alligevel var ved lægen og blive undersøgt for en lungebetændelse, fik jeg ham lige til at lave celleforandrings-undersøgelsen, og så glemte jeg faktisk alt om det, siger Mette.

Det er ikke kræft, når du er så ung

Kort efter besøget hos lægen gik lungebetændelsen over, og Mette tænkte ikke mere over underlivsundersøgelsen, før hun en måneds tid senere skulle have fornyet sin p-pille recept og derfor ringede til lægen igen.

- 'Hvor har du været? Jeg har ringet og skrevet til dig en masse gange! ' sagde lægen, så snart jeg fik fat i ham, siger Mette, der hurtigt fik at vide af lægen, at hun havde voldsomme celleforandringer og skulle direkte til en gynækolog og have undersøgt, hvor meget celleforandringerne havde udviklet sig.

Hos gynækologen beroligede de Mette og sagde, at det er sjældent, at man får kræft i så ung en alder, så de mente, at det højst var et keglesnit, som er et forholdsvis lille indgreb, hvor gynækologen fjerner et kegleformet stykke væv fra livmoderhalsen, som hun skulle have lavet.

Mit hår! Mit hår! Mit hår!

Men de beroligende kommentarer fra gynækologen betød kun, at det kom som et endnu større chok, da gynækologen en uges tid senere ringede tilbage med meddelelsen om, at Mette havde en meget aggressiv form for livmoderhalskræft.

- Jeg forsøgte at være fattet og blev ved med at spørge ham: 'Er du sikker?' Jeg følte mig jo overhovedet ikke syg, siger Mette, der bestemt heller ikke ligner en kræftpatient med sit lange lyse hår og solbrændte hud.

Netop det at blive omtalt som kræftpatient og tanken om at miste håret slog hende helt ud.

- Jeg synes, det var meget voldsomt, at han omtalte mig som en kræftpatient, og jeg tænkte hele tiden på mit hår! Nu mister jeg alt mit hår, siger Mette, der så snart hun havde lagt røret til lægen, ringede til sin søster og brød helt sammen.

Dejligt med en pause fra tankerne

Der gik lidt over en uge, så havde Mette fået en tid på Rigshospitalet. I dagene op til operationen, forsøgte hun at leve et så almindeligt liv som muligt.
- Der var nogle meget lange aftner og nætter i den periode, hvor jeg kunne nå at tænke en masse ting, så det var faktisk en dejlig pause at tage på arbejde og fokusere på noget andet. Jeg fortalte det også kun til de veninder og venner, jeg lige mødte i den periode, for jeg havde ikke lyst til for meget medlidenhed, siger Mette.

Det var voldsomt at se, hvor mange der tog det seriøst

Da dagen for operationen kom, begyndte nervøsiteten at melde sig.

- Det var meget voldsomt at se alle de mennesker, der tog min situation så alvorligt. Der kørte en masse tanker rundt i mit hoved. Jeg var meget nervøs, og tænkte på, hvor meget de ville fjerne af min livmoder, siger Mette, der aldrig før havde overvejet, hvad hendes livmoder betød for hende.

- Pludselig kunne jeg mærke, at det betød noget for mig, hvis de fjernede så meget, at jeg ikke kunne få børn. Jeg har egentlig ikke taget stilling til, om jeg vil have børn, men hvis jeg ikke havde muligheden for det, så ville jeg føle mig som damaged goods, siger hun.

Det er min egen skyld

Så galt gik det heldigvis ikke. Lægerne fjernede kun nogle centimeter af livmoderhalsen, og der skulle ikke være de store problemer i at få børn, hvis Mette beslutter sig for det i fremtiden. I det hele taget er hun meget lettet over, hvordan hendes sygdomsforløb er gået.

- Jeg har haft et meget smertefrit forløb, hvis man tænker på, hvad andre går igennem, men det har stadig været en meget voldsom oplevelse, siger Mette, der nu opfordrer alle sine veninder til at gå til celleforandringssundersøgelser og få HPV-vaccinen.

- Det er min egen skyld, at jeg endte i denne her situation. Jeg var ikke moden nok til at tage ansvar for mit helbred, men jeg synes heller ikke, der blev snakket særlig meget om det i min venindekreds, siger Mette, der nu er glad, hver gang hun hører, at hendes historie har fået veninders veninder til at tage indkaldelserne seriøst.

Jeg vil ikke være den syge

Om et par uger er det tid til det første tjek efter operationen, som skal vise om Mette stadig er kræft-fri, og det har bragt nogle af følelserne fra vinterens sygdomsperiode tilbage i tankerne hos Mette.

- Jeg ville blive meget overrasket, hvis ikke det er helt væk. Det ville være virkelig hårdt. Det skal ikke være i mit liv mere. For det vil betyde, at jeg bliver hende den syge igen, kommer i dårligt humør og går glip af mere socialt, siger Mette, der nu igen kan bruge tiden på fuldtidsarbejde, veninder og byture.