At Nikolaj sagde farvel til gud, betød ikke, at han sagde farvel til familien.

1. Nikolajs råd:

   “Tal med folk omkring dig, hvis du er i tvivl om din religion. Det kan være lettere at tale med ikke-troende om sin tvivl, fordi det ikke er forbundet med tabu for dem.  Folk er ofte mere large, end man tror.”

2. Læs mere:

   Læs mere, hvis du har problemer med din tro eller din familie.

3. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

Det behøver ikke koste venner og familie at sige farvel til sin tro. Det fandt Nikolaj ud af, da han forlod kristendommen, som han voksede op med.  

Det tog Nikolaj fire år at finde ud af, at Gud og Jesus ikke var noget for ham. Faktisk var han slet ikke troende længere. Heller ikke selv om han voksede op med bordbøn, Indre Missionsk Ungdom og kristne lejrture.

Tvivlen på kristendommen startede, da Nikolaj gik i 2.g. Det var ikke, fordi der pludselig skete noget voldsomt i hans liv. Han var bare ikke længere så sikker på, at den gud, som hans familie bad til, virkelig fandtes.

"Gud er der for dig"

Nikolaj havde i perioder dårlig selvtillid. En dag talte han med en ven om problemet. Vennen svarede, at han skulle huske på, at Gud var der for ham – lige meget hvordan han havde det.

- Men det kunne jeg ikke rigtigt bruge til noget, siger han. For selv om han forsøgte at blive ved med at tro, fik han ikke bedre selvtillid.

Sideløbende døde hans morfar. På det tidspunkt tvivlede Nikolaj så meget på sin tro, at han havde bestemt sig for at holde en pause fra religionen. Han savnede sin morfar og syntes ikke, det hjalp, at familien trøstede ham med troen:

- Jeg fandt ingen trøst i at forsøge at overbevise mig selv om, at han var i himlen og havde det godt. Alle de andre snakkede om det, som om det var en selvfølge, at det ville få én til at have det bedre, men det hjalp ikke på mit humør, siger han.

Undrede sig

Efterfølgende begyndte Nikolaj også at undre sig over, hvorfor netop hans religion var den rigtige, når han nu fik at vide, at de andre var forkerte. Den dårlige samvittighed, over at han ikke kunne leve op til alle religionens regler, skubbede også til tvivlen:

- Onani er for eksempel en synd, men som ung mand kan det være svært at lade være. Når jeg ikke kunne overholde den regel, fik jeg dårlig samvittighed, siger Nikolaj, som heller ikke kunne forstå de andre regler om sex, der efterhånden virkede latterlige:

- Når man er 18 år, og hormonerne banker, så kan det virke mærkeligt med så stramme seksuelle regler. Det var svært at se nogen logik i, at Gud skaber en seksualitet og så alligevel befaler, at man slet ikke bruger den, før man bliver gift, siger han.

Endte med depression

At sige farvel til troen var ikke noget let valg, og det blev til fire år med stor tvivl og mange tanker. Til sidst ramte Nikolaj noget, der mindede om en depression:

- Tvivlen fyldte så meget, at jeg var ked af det hele tiden. Hvis jeg endelig var glad en dag, så ventede jeg bare på at blive ked af det igen, siger han.

I lang tid forsøgte han at overbevise sig selv om, at han bare skulle blive ved med at tro, så ville tvivlen forsvinde.  Men tvivlen blev ved med at vende tilbage, så han begyndte at undersøge forskellige kritikker af kristendommen.

- Jeg googlede argumenter for og imod Guds eksistens. Ud fra det, jeg fandt frem til, gav det bare meget mere mening, at der ikke var nogen Gud, som stod bag det hele, siger han.

Familien accepterede

I dag er det et år siden, at Nikolaj sagde endeligt farvel til kirken. Han startede med at fortælle det til sin mor, da de en dag kom til at diskutere abort. Det var ikke planlagt, at moren skulle vide det på det tidspunkt, men diskussionen faldt sådan ud.

- Hun fortalte med tårer i øjnene, at det var hårdt for hende, at jeg ikke længere var troende. Men hun elskede mig stadig lige så højt, og jeg betød mere for hende, end hvad jeg troede på, siger han.

Nikolajs familie har været religiøs i generationer, men alle har accepteret, at han ikke længere er troende.

- Når jeg i dag har besøg af min familie, siger jeg til dem, at det er ok, at de beder en bøn. Det er bare ikke noget for mig længere. Jeg har samme forhold til min familie i dag, som før, siger han.

Alligevel fornemmer han stadig, at flere fra hans kristne omgangskreds forventer, at han en dag vender tilbage til troen. Det er stadig lidt svært at tackle:

- Jeg kan godt forstå, at de tænker sådan. Det er en måde at skubbe tanken, om at jeg er på vej i helvedet, fra sig, men det er enormt patroniserende, siger Nikolaj. Han mener dog stadig, at det kan være helt okay at være religiøs:

- Men man skal lade være med at tro, bare fordi familie og venner forventer det af én, siger han.

Var tvivlen værd

Selv om det var svært at sige farvel til troen, har det været kampen værd:

- Generelt er jeg gladere nu, for jeg kæmper ikke længere med tvivlen. Til sidst fyldte den ret meget – altså, når man hele sit liv har fået at vide, at troen er det rigtige, så er det en ret stor omvæltning, siger Nikolaj.

I dag er han erklæret ateist. Alligevel kan han godt savne det fællesskab, som troen tidligere gav ham igennem blandt andet Indre Missionsk Ungdom.

- Men nu har jeg heldigvis studiet, og der er jeg jo en del af et andet fællesskab, siger han.