Randi klippede alt sit hår af, inden hun skulle have kemo.

2. 

    

   Randi om at være ung med kræft:

   - Jeg tænker ikke over, at det er uretfærdigt, at det lige var mig, der skulle have kræft. Det er tilfældigt. Sådan er det bare. Shit happens. Men det irriterer mig, at andre patienter har undret sig over, at jeg har haft kræft i så ung en alder. Behandlingen har været lige så hård for mig, og jeg har også ret til at være der. Det har gjort mig ensom, og jeg har haft meget brug for at snakke med andre unge med kræft.

    

   Randi om at finde en kæreste:

   - Jeg skal have kendt dem et godt stykke tid, før jeg bliver interesseret, for jeg har brug for nogle kvaliteter, der ligger dybere end dem, man møder på en bytur. Jeg har en ret barsk historie, som det kan være svært at forholde sig til. Det gør det selvfølgelig svært at møde en fyr på min alder.

3. Randis forløb:

   • Da Randis faster fik konstateret brystkræft, blev Randi og hendes far testet for, om de har den samme mutation i generne, som gør dem disponeret for kræft.
   • Det viste sig, at Randi havde en øget risiko for at få kræft.
   • Hun havde kræft i venstre bryst. Og høj risiko for at få kræft i højre bryst og æggestokkene.
   • Hun fik derfor fjernet begge bryster, og erstattet dem med silikoneimplantater.
   • Da lægerne efterfølgende undersøgte højre bryst, viste det sig, at der også havde været kræft der.
   • Randi kom i kemo-terapi, og blev erklæret rask.
   • Hun går stadig til kontrol og skal også have fjernet sine æggestokke, inden hun bliver 30 år.

4. Læs mere:

   Læs mere, hvis du selv er alvorligt syg eller er pårørende til en der er alvorligt syg. Hvis du har brug for andre unge at tale med, om at være kræftsyg, så kontakt Kræftens Bekæmpelses ungdomsafdeling Drivkræften.

5. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

Der står en pige hos frisøren. Hun har langt, lyst hår. Det har hun altid haft. Det er sådan, hun genkender sig selv i spejle, ruders refleksioner og på fotos. Det er en del af hendes identitet, når hun møder nye mennesker på studiet eller gamle venner til fester. Hun er Randi med det lange lyse hår.

Men nu skal hun af med lokkerne, der falder om hendes skuldre og glider omkring ti centimeter ned af ryggen. Det er ikke, fordi hun trænger til et nyt look, eller gerne vil af med den blonde identitet. Hun vil komme kemoen i forkøbet.

Hun vil ikke risikere, at hun står op en morgen, mens totter af blond hår bliver liggende tilbage på hovedpuden, når den giftige terapi inden længe gør sit indtog i hendes krop for at slå de kræftceller ihjel, der har indtaget et lille område i hendes venstre bryst. Så hun tager saksen i egen hånd, og kommer hårtabet i forkøbet. Resultatet er en fin korthårsfrisure.

- Det var rart at se, at det klæder mig ret godt med kort hår, for så havde jeg et indtryk af, hvordan jeg ville se ud, når kemoen var ovre, og håret voksede ud igen. Jeg synes, det så fint ud til mig, og jeg følte mig ikke grim, som jeg ellers havde forestillet mig, jeg ville, siger Randi.

Begrænset, hvor mange triste mennesker, man kan holde ud at se

Kort efter klipningen, går kemoen og hårtabet i gang. Hun vil ikke gå med paryk, så hun vikler et tørklæde om den skaldede isse, så hun ikke bliver konfronteret med de manglende hårstrå. Hun vil heller ikke have taget billeder. For hun frygter, at det vil være for hårdt at se, hvordan kampen mod kræften sætter spor i hendes krop og udseende.

- Det var skide hårdt og træls, at jeg havde fået kræft, men det var lig' som en gave, jeg ikke kunne bytte. Verden åbnede sig for mig, og mine venner og forældre var der til at støtte mig, men jeg ville ikke have, at jeg blev bitter og kom for langt ned, for det ville æde mig op at sidde og se de billeder og bruge energi og tanker på at komme over det, siger Randi.

I tiden med kemo har hun nok at se til med bekymringer, bivirkninger og overvejelser om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Hun ser jævnligt, hvor ked af det sygdommen gør hendes venner og familie, og hun føler sig meget alene med de tanker og følelser, som følger med kræften.

- Jeg havde meget dårlig samvittighed over at skulle fortælle mine venner og forældre noget, som gjorde dem så ked af det. Det er begrænset, hvor mange triste mennesker, man kan holde ud at se, så jeg ville gerne beskytte dem mod de dårlige nyheder, jeg fik. Men de ville jo gerne vide, hvordan det gik med mig, siger Randi.

Jeg skal ikke have børn

Hun har fået begge bryster erstattet af silikoneimplantater, og der er stor risiko for at kræften også rammer hendes æggestokke, så den ene har hun allerede fået fjernet, og den anden skal fjernes, inden Randi bliver 30 år.

- Det betyder, at jeg skulle beslutte, om jeg vil have børn eller ej. Jeg er 27 år, og jeg har ikke nogen kæreste. Jeg vil ikke have børn med en tilfældig, men det er som om, der ikke lige har været så god timing i at date og finde en at få børn med i de seneste år, så jeg har besluttet mig for, at jeg ikke skal have børn, siger Randi.

Det har krævet en del overvejelser og samtaler med hendes forældre at træffe det valg. For Randi er enebarn, så hendes beslutning betyder, at hendes forældre ikke får børnebørn.

- Min fremtidsdrøm har aldrig været at få mand og børn. Den har altid været at rejse og gøre karriere, så det vil jeg fokusere på. Jeg vil gerne kunne rejse med mit arbejde, og så tænker jeg, at der en masse børn i verden, der kan bruge min kærlighed, siger Randi.

 Kræft er ikke en karriere, jeg har valgt

Hårstråene er ved at vokse sig lange igen. Hun arbejder på, at komme tilbage til den gamle langhårede frisure. Gennem de seneste tre år har hun gennemgået flere forandringer end de fleste af hendes jævnaldrende. Der har været mange op og nedture, og et par smutveje gennem sjove frisurer og hårfarver.

- Nu vil jeg tilbage til min gamle frisure og se, om den klæder mig. For jeg vil gerne rive mig fri af Randi som den kræftsyge patient, og finde ud af, hvem jeg er nu. Jeg bliver hele tiden defineret som kræftpatient, men det er ikke frivilligt, at jeg har valgt den karriere. Det er som et rygmærke. Så snart folk hører kræft, tænker de død og ødelæggelse, men heldigvis er det ved at vende til, at mange tænker overlevelse, siger Randi.

 Ser glæderne i livet

Hun er startet på studiet igen, og hun får mere og mere overskud til sine fritidsinteresser og venner.  Men det er ikke helt det samme spejlbillede, som rammer Randi nu.

- Når jeg ser mig selv i spejlet, kan jeg godt se, jeg er blevet ældre, og jeg har ændret mig som person. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg vil, og kan se glæderne i de ting, jeg før blev irriteret over. Jeg har virkelig gode venner og familie, og jeg går ikke så meget op i små bagateller. Men når det er sagt, så er det ikke ting, jeg ikke godt ville bytte væk, for ikke at have haft kræft, siger Randi.

Randis egen tidslinje over forløbet:

2009: Det muterede gen

• Juni: BRCA-1 diagnose. Randi bærer det muterede gen.
• August: Scanning på sygehus Vendsyssel.
• Oktober: Svar på scanningsresultat hos egen læge.
• November: Biopsi – det er kræft.
• December: 1. operation.

2010: Kemo og operationer

• Januar: 2. operation.
• Januar: Kemo.
• Juni: 3. operation.
• Juni: Resultat fra operation. Der var kræft.
• August: 4. operation.

2011: Frikendt

• Juni: Korrektion af ar.
• November: Operation, nye bryster.