Tværs

du er ikke alene

Jeg er bare mærkelig

Maiken elsker at spille teater. Her er hun som Mad Eye Moody fra Harry Potter.
  1. “På Tværs”

    • I forbindelse med Tværs' 40-års jubilæum sætter ungdomsgruppen C:NTACT forestillingen "På Tværs" op.
    • I forestillingen optræder 15 unge, som har oplevet noget svært, med deres personlige historier.
    • C:NTACT er en fond, som hører hjemme på Betty Nansen Teatret i København. Fonden laver forskellige kunstneriske projekter for unge med forskellig kulturel og social baggrund.
    • "På Tværs" har premiere på Betty Nansen Teatret den 21. oktober.
    • Læs mere om forestillingen og C:NTACT.
  2. Læs mere

    Hvis én i din familie er psykisk syg, eller du selv har problemer med psykisk sygdom. Det kan også være, at du føler dig ensom eller tvivler på, at du er god nok.

  3. Din historie på Tværs:

    Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
    Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

    Følg os på Facebook:

     

Maiken var ikke som de andre piger i gymnasiet. Hun voksede op med en psykisk syg mor og følte sig mærkelig og forkert i det lille samfund på Mors, som hun kommer fra.

Maiken følte sig mærkelig. Hun var ikke som de andre piger i gymnasiet, brugte ikke makeup og drak sig aldrig fuld. Faktisk holdt hun sig helst helt væk fra nattelivet, også selv om resten af hendes klasse festede:

- De syntes, de skulle drikke sig stive, hvis der var en lejlighed til det. Så ville jeg meget hellere bare sidde derhjemme og se en film, siger hun.

Det er en af grundene til, at hun stadig betegner sig selv som mærkelig – også selv om hun i dag bor langt fra Mors, hvor hun voksede op.

København er hjemme

Maiken voksede op i en af Mors' mange små byer. Hendes mor har flere psykiatriske diagnoser, men det var der ikke stor forståelse for i landsbyen, hvor alle kendte alle. Så i stedet for hygge og idyl forbinder Maiken i dag øen i Limfjorden med ensomhed og misforståelser:

- Jeg følte mig mærkelig på Mors, fordi jeg havde en mor, som var psykisk syg. Det kunne folk ikke forstå. De kunne ikke rigtig acceptere, at der var nogle ting i min familie, som gjorde, at jeg ikke lavede det samme som andre, siger hun.

Normalt var der rart hjemme hos Maiken, men hvis moren fik det dårligt og pludselig begyndte at græde, skiftede stemningen. Derfor kunne Maiken godt lide, at der var ro omkring hende og brugte sin tid alene på værelset derhjemme, hvor hun skrev noveller og manuskripter.

I dag bor hun i København, knap 400 kilometer fra Mors.

- Første gang jeg satte mine ben på Københavns Hovedbanegård, tænkte jeg: Ahh.. nu er jeg hjemme. Jeg ved ikke, hvorfor jeg følte mig hjemme. Måske, fordi jeg kunne være en del af mængden, uden at tænke over, hvad andre tænkte om mig, siger Maiken.

Folk lytter, når jeg spiller skuespil

Det var først efter teenageårene, Maiken lærte at tale om sin mors sygdom. Før det begyndte hun altid at græde og følte ikke, at folk lyttede til hende, når hun åbnede op.

Nu drømmer hun om at blive skuespiller, for hendes erfaring er, at folk hører efter, når hun fortæller noget igennem en rolle:

- Det er nemmere at fortælle min historie, hvis jeg spiller en rolle. Så ville publikum ikke være klar over, at det var min historie. Så er det en karakter, de skal tage stilling til og ikke mig som person, siger Maiken.

Brugte sig selv

Det samme trick brugte hun ubevidst, da hun lavede sin eksamensforestilling i gymnasiet, hvor hun gik på teaterlinjen. Her skrev og spillede Maiken et stykke om en fiktiv kvinde, som skulle skrive en selvbiografi. Men kvinden blev hele tiden forvirret, over hvem hun selv var, og måtte starte forfra.

Maiken så ikke, at den fiktive kvinde mindede om hende selv, men det gjorde hendes mor.

- Da min mor så det, mente hun, at det handlede om mig… Det der med at være ensom og ikke helt vide, hvem man er og ikke rigtig have venner og komme ud. I dag kan jeg godt se, at kvinden nok var mere mig end fiktiv, siger hun.

Da hun spillede stykket, oplevede hun endelig, at hendes klassekammerater fik øjnene op for hende. Bagefter roste mange af dem forestillingen:

- Det var fedt. Jeg elsker at få ros! Siger hun.

Ikke alene

I øjeblikket går Maiken til prøver på forestillingen "På Tværs" med C:NTACT. I stykket skal hun optræde med en monolog, som netop handler om at føle sig mærkelig. Hun håber, at fortællingen kan blive en øjenåbner for publikum:

- Jeg håber, at andre, som føler sig mærkelige og måske har en psykisk syg mor, opdager, at de ikke er de eneste, siger hun.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.