Katrine vil ikke lade forældrenes skilsmisse ødelægge mere.

1. Katrines forhold til forældrene i dag:

   I dag har Katrine et meget tæt forhold til sin mor, som er ked af, hvordan Katrine har oplevet skilsmissen.

   Forholdet til faren er kompliceret. Han har, efter Katrines opfattelse, stadig nogle følelser i klemme omkring moren og har flere gange sammenlignet Katrine med hende.

   - Jeg bebrejder ham, at han ikke gør noget for at vende vores haltende forhold til noget bedre. At han bliver ved med at sidde fast i skilsmissen og ikke kan se ud over sine egne følelser omkring det, siger Katrine.

   Hun ser kun sin far ved anledninger som fødselsdage og jul.

2. Katrines råd

   • Erkend, at du har nogle tunge ting i bagagen.
   • Erkend, at det kun er dig, som kan rette op på de ting.
   • Del det med andre og søg støtte hos gode venner, familie og måske en psykolog.  
   • Læg mærke til dine følelser. Mærk efter, om skænderier med kæreste, venner og familie er reelle, eller om de har rod i dét, du har oplevet.
   • Prøv at se det positive i skilsmissen: Du er blevet omstillingsparat, trives i forskellige miljøer og har en stor viden om livet, osv.

3.  Jeg ville ønske, mine forældre havde…

   • Talt ordentligt til hinanden.
   • Holdt deres aftaler omkring mig.
   • Kunnet være i samme rum – bare i 10 minutter ad gangen.
   • Talt med mig om skilsmissen.
   • Sagt, at det var ok at savne far, når man var hos mor og omvendt. 
   • Sagt, at de selv var kede af det i stedet for at spille overmennesker.

4. Følg Tværs på Facebook:

   

    

5. Læs mere:

   Hvis dine forældre er skilt, eller du har problemer med depression eller angst.

Katrines forældres skilsmisse var grim, og deres efterfølgende samarbejde var svært. Det har sat tydelige spor i Katrines voksenliv, hvor hun har meget svært ved at være alene. 

- Jeg kan godt have dage, hvor jeg sidder og kigger ud ad vinduet og tænker: Tænk, hvis de kunne finde ud af det sammen. Hvordan havde mit liv så været? Siger Katrine.

Som fireårig stod hun på plateauet mellem de to trapper, der delte huset. Hendes forældre stod på hver sin trappe og råbte ad hinanden. Kort efter flyttede hun med mor i et lille rækkehus.

Far kom ikke igen

Selv om Katrine spurgte efter sin far, kom han ikke, og hendes mor skiftede job og arbejdede sig igennem skilsmissen.

I den periode lagde Katrine sig ofte syg og håbede på, at moren kunne blive hjemme sammen med hende. Det kunne hun ikke, og Katrines far ville ikke blive ved med at stå standby til morens hektiske hverdag. Så Katrine blev passet og brugte tiden på at tegne tegninger af sin dag på sofaen med ondt i maven.

- Jeg satte tegningerne ud på hylden under badeværelsesspejlet, for jeg vidste, at hun ikke kom hjem, før jeg var lagt i seng. Jeg skrev også: Godnat mor, rusk lige i mig, så jeg kan mærke, at du er der, siger Katrine.

Bange for at være alene

Fordi hun så ofte var overladt til barnepiger, sin papfar eller sig selv, har Katrine aldrig lært, at det kan være hyggeligt at være alene hjemme.

- I den periode, hvor man lærer, at det er okay at være alene, har der været så meget kaos i mit liv og så mange følelser, som jeg har været alene med, siger Katrine. I dag overbooker hun altid sin kalender, når kæresten ikke er hjemme, for hun har flere gange fået angstanfald af at være alene.

Det var min mors skyld

Samarbejdet imellem Katrines forældre var heller ikke godt efter selve skilsmissen. De kunne ikke finde ud af at overholde aftalerne om Katrine, og i flere år så hun næsten ikke sin far.

- Jeg tror, min mor og far gjorde det så godt, de kunne. De var bare for styrede af deres egne følelser og gjorde derfor mange ting forkert, siger Katrine.

Som 13-årig fandt Katrine ud af, hvorfor forældrene blev skilt: Hendes mor havde haft en affære. I starten var det en lettelse, for Katrine havde i lang tid troet, at bruddet var hendes skyld. Men lettelsen udviklede sig hurtigt til en enorm vrede mod moren – hun havde ødelagt det hele.

Jeg blev en urimelig teenager

Katrine blev en helt ulidelig teenager, som gjorde alt for at få sin mor ned med nakken, og som 16-årig flyttede hun hjemmefra i et forsøg på at lægge en dæmper på det anspændte liv hos sin mor. Imens gik kæresten fra Katrine. Han kunne heller ikke længere stille op til hendes skiftende humør. Det sendte hende ind i en dyb depression, hvor hun vævede rundt i selvmordstanker, før hun endte i et langvarigt terapiforløb.

- Jeg har skullet lære alting af en psykolog. Hvordan man får venner, hvordan man bliver ved med at være kærester, hvordan man taler til sin mor, siger hun.

Mistænker kæresten

Katrine fandt sammen med kæresten igen, og efter gymnasiet flyttede de til København. Kæresten har været med hende igennem mange af problemerne, og han er god til at tackle hende, når hun går i selvsving over noget, som bunder i forældrenes forhold:

- Jeg kan godt komme til at mistænke ham for alt muligt, for jeg kan ikke altid forstå, at et forhold kan fungere. At man kan have det rart sammen. At man kan stole på hinanden. At man ikke går fra hinanden fra den ene dag til den anden, siger hun.

I dag er Katrine langt fra den urimelige teenager, hun var. Hun arbejder stadig meget med sig selv, men hun har valgt, at forældrenes skilsmisse ikke skal ødelægge mere.

Se programmerne: Skilsmisse – uegnet for børn, hvor du blandet kan møde Lykke, der mistede kontakten til sin far. Lykke er i øvrigt gæst i Tværs på P3 søndag d. 28/10 kl 21 på P3.