Elisabeth mener, at hun og kæresten Philip er blevet stærkere som par, efter de har været igennem en hård abort.
-
Læs også:

Fuck, jeg er gravid
Elisabeth og Philip finder ud af, at hun er gravid, og beslutter sig for en abort.

Jeg følte, aborten tog livet af mig
Elisabeth går gennem en abort med Philip ved sin side.

Drengen kan jo være pisseligeglad
I tiden efter aborten har Elisabeth det meget dårligt. Philip forsøger at hjælpe hende.
-
Er du i samme situation?
-
Din historie på Tværs:
Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dkFølg os på Facebook:
Et år efter at have fået en abort er Elisabeth kommet oven på. Hun tænker stadig på, hvordan livet ville se ud, hvis hun var blevet mor, men hun fortryder ikke.
Tre måneder efter at Elisabeth og Philip bliver kærester, er hun gravid. Hun er 17 år gammel og skal starte på højskole. Han er 18 år og i lære som it-supporter. En baby passer rigtig dårligt ind i deres teenageliv, og de vælger en abort.
I tiden efter har Elisabeth det ikke så godt. Hun kan ikke genkende sig selv og synes, hun har forandret sig meget fra den pige hun var. Også Philip lægger mærke til, at Elisabeth har ændret sig.
- Nogle aftener kunne jeg være helt magtesløs, fordi hun var ked af det, og jeg var så langt væk. Hun skulle bare blive glad igen. Jeg kunne ikke kende hende, jeg var blevet forelsket i, siger Philip om månederne efter aborten.
Læs, hvordan Philip og Elisabeth havde det efter aborten.
Jeg elsker mit liv nu
Nu ligger den ubehagelige abort et år tilbage, og Elisabeth har det meget bedre:
- Jeg elsker mit liv lige nu. Der er så mange drømme, jeg gerne vil udleve, som et barn ville stå i vejen for, siger Elisabeth.
Hun er startet på en uddannelse som kosmetolog og vil i fremtiden gerne arbejde selvstændigt med hår og make-up, og lige nu har hun så travlt, at det kan være svært bare at få tid til at se Philip, som hun stadig er kærester med, så hun har svært ved at se sig selv med en baby lige nu, men hun leger stadig med tanken om at blive ung mor.
- Jeg vil stadig gerne bo i et hus på landet med Philip og vores børn, og jeg følger meget med i mine gravide veninders liv på facebook. For det kunne have været mig. Det er sjovt at tænke på, at jeg ville have et barn på nogle måned nu, hvis jeg havde beholdt det, men så ville jeg ikke kunne opnå alt det, andet jeg gerne vil, siger Elisabeth.
Vi er blevet stærkere
Af og til dukker minderne op om den hårde periode, som hun og Philip har været i gennem i det seneste år.
- Når jeg kommer i depri-humør, så har jeg svært ved at komme op igen. Det kommer især omkring den tid, hvor jeg har menstruation. Sådan har jeg ikke haft det før, siger Elisabeth.
Hun mener, at hun og Philip som kærester er kommet styrket ud af oplevelsen med aborten, for den har sat tingene i perspektiv for dem.
- Vi er sjældent uenige, men når vi er og kommer op at diskutere, så ender det næsten altid med, at vi bliver enige om, at når vi har været igennem noget så hårdt som aborten, så må vi også kunne komme igennem et åndssvagt skænderi, siger Elizabeth.
Elisabeths råd om abort:
- Overvej, hvad du kan tilbyde barnet. Har du økonomi til at have et barn? Er du sammen med ham, du gerne vil have børn med? Hvordan vil fremtiden se ud? Jeg ville gerne barnet, men jeg kunne ikke tage mig af et barn selvstændigt på det tidspunkt.
- Tænk på dig selv, dine egne følelser og ønsker. Lyt til andres gode råd, men tag din egen beslutning. Jeg fik forskellige ting at vide, hver gang jeg talte med et nyt menneske om det, men i sidste ende var det jo min helt egen beslutning.
- Tal med nogen om det. Jeg holdte det meget hemmeligt i starten, men det gjorde mig bare mere ked af det. Find en at tale med, som kan lytte, det kan være en psykolog eller en veninde. Det hjælper at være åben om det.
