Camilla skrev et brev til Tværs, efter hun var blevet voldtaget. find link til det herunder.
-
Følg Tværs på Facebook:
For tre år siden blev Camilla voldtaget af en ukendt gerningsmand, men politiet troede ikke på hende, og mistilliden spredte sig også til hendes venner og familie. Til sidst fik Camilla så meget skyldfølelse, at hun følte alle dømte hende.
På vej hjem fra arbejde efter en meget lang dag skulle Camilla tage metroen til Vanløse, som hun havde gjort mange gange før. Derefter tog hun bussen fra Vanløse Station til Damhusengen, hvor hun skulle gå de sidste 100 meter for at komme hjem. For at komme hurtigst hjem skød hun genvej igennem en park.
Det har hun fortrudt lige siden, for det blev de værste 100 meter i Camillas liv.
- Jeg blev overfaldet, fik skåret mit tøj op, blev skåret forskellige steder på kroppen og voldtaget. Det var så slemt, at da gerningsmanden “var færdig" og gik, måtte jeg kravle hjem til min lejlighed med de skader, han havde forvoldt mig, skrev Camilla i et brev til Tværs efterfølgende.
Læs hele brevet her.
Politiet troede ikke på mig
Efter voldtægten ringer Camilla til sine forældre. Da de er kommet hjem til Camilla, ringer de til politiet, som sender dem videre til den nærmeste skadestue, hvor hun blev undersøgt af en læge og afhørt af politiet.
- Jeg kom igennem mange ubehagelige afhøringer, hvor jeg skulle forklare historien igen og igen for nye betjente og læger, skriver Camilla i sit brev, hvor hun forklarer, at på grund af hendes job i café-kæden Barasso, havde hun kaffe på tøjet den aften, hun mødte sin gerningsmand.
Kaffe neutraliserer andre lugte, og derfor kunne politihundene ikke lugte hverken Camillas eller gerningsmandens lugt, så politiet kunne ikke bevise, at hun ikke var alene i parken, selvom der var blod på gerningsstedet.
- Politiet tvivlede på min historie, og jeg skulle forsvare, at episoden ikke var noget, jeg selv havde fundet på. Politiet påstod, jeg selv havde forvoldt mine skader, selv havde revet mit tøj i stykker og havde gjort det for at få opmærksomhed, skriver Camilla.
Venners mistillid og skyldfølelse
Hun har også forklaret sin historie i radioprogrammet Tværs på P3, hvor hun forklarer, hvordan politiets mistanke mod hende betød, at hun kom til at bebrejde sig selv voldtægten:
- Når jeg skulle forklare venner og familie det, så havde jeg skyldfølelse. Ikke fordi, det var mig selv, der havde gjort noget, men hvis politiet ikke tror på mig, hvem skulle så tro på mig? Det er jo der, jeg skal have hjælp, siger Camilla, der ikke følte hun kunne få hjælp nogen steder, når der ikke var nogen, der troede på hendes historie.
Det tog politiet tre måneder at nå til den konklusion, at Camilla talte sandt. Men der havde mistanken omkring Camillas historie allerede bredt sig til venner og bekendte.
- Det ville være dejligt, hvis når de (politiet red.) troede på mig, at familie og venner så også vil tro på mig, men det havde skabt en mistillid til mig fra alle andre, siger Camilla.
- Man står i sådan en ydmyg situation, og så er der ingen, der tror på én, det skabte en splid i mig selv: hvorfor gik jeg den vej? Hvorfor cyklede jeg ikke? Hvorfor hørte jeg ikke noget? fortæller Camilla om den skyldfølelse, hun følte efter voldtægten.
- Jeg følte, jeg fik dømmende øjne fra alle, siger Camilla.
Hvordan hun kom over voldtægten, og hvordan hun har det i dag, kan du høre i lydklippet herover.
SMS’er fra lyttere:
Hvad med gerningsmanden?
Hej derinde :) Super at du tør stå frem :) Hvad med gerningsmanden, fik de nogensinde fat i ham? Og var det vigtigt for dig? Og er det vigtigt for behandling i det hele taget? :)
De bedste ønsker
Hey Camilla, er virkelig ked af du måtte opleve noget så grusomt og forfærdeligt. Ønsker dig alt det bedste i fremtiden. Hilsen Kristoffer
Anmeldelse?
Findes der voldtægter der ikke kan anmeldes? Vh annonym
Det er aldrig ens egen skyld
Sejt at du vil stå frem i radioen Camilla. Det er vigtigt at sådan nogle historier kommer ud! Det er rigtigt at det ligegyldigt, hvordan ofret går klædt, aldrig kan være ofrets skyld, og gerningsmanden skal dømmes hårdt. Men at tro det er uden betydning, hvordan man går klædt er naivt. Ønsker dig alt held og lykke fremover Camilla!
Du er megasej!
Kæreste Camilla – største kram, knus og kindkys til dig! Din historie giver mig gåsehud og synes du er Mega sej og stærk du står frem og fortæller dinhistorie ! Håber det bedste i fremtiden for dig . Mathilde
For mange piger anmelder falske voldtægter
Camilla har lige åbnet mine hørebøffer og har hørt meget lidt,men nok, synes du er sej når du fortæller om det du været udsat for, desværre er det sådan at der er så mange medsøstre der ødelægger det, desværre er der flere falske end reele anmeldser, piger der ude anmeld nu kun de rigtige sager !!! Camilla pøj pøj og hatten af for dig, du har intet gjort galt. Kh frank far til 5 deraf 3 piger.
Hvordan har du det med tillid nu?
Tværs – Camilla, føler dybt med dig over hvad der er sket. Hvordan har du det med at stole på folk nu så? Det var vel noget der gjorde dig meget mistroisk hvad mænd angår? Mvh kenny.
Er du afklaret i dag?
Hold da op en omgang! Det lyder ekstremt hårdt! Men hvor er du sej at sidde og fortælle så åbent om det. Det virker som om du er helt afklaret med det. Er du det? Det må også være dejligt at have en familie man stoler så meget på!
Hvad med kærester og sex i dag?
Camilla, hvordan har du det med sex og kærester i dag? Hilsen Michelle, der har prøvet det samme….. :/