Tværs

du er ikke alene

Akut

Har du brug for akut hjælp?

Her kan du se de steder, hvor du kan få akut hjælp:

  • Alarmcentralen – Døgnåbent
  • Center for Voldtægtsofre – Døgnåbent
  • EtniskUng – Døgnåbent
  • Landsorganisation af Kvindekrisecentre – Døgnåbent
  • Livslinien – Alle dage kl. 11-23
  • Lægevagten – Hverdage kl. 16.00-08.00 og lørdage, søn- og helligdage hele døgnet
  • Offerrådgivningen – Døgnåbent
  • Politiet – Døgnåbent
  • Psykiatriske skadestuer – Åbningstid afhænger af skadestue

 

Alarmcentralen

Alarmcentralen, 112, kan du ringe til, hvis du eller en pårørende er kommet akut til skade eller er i livsfare.

 

Center for voldtægtsofre

Hvis du eller en pårørende er blevet voldtaget eller har været udsat for anden seksuel misbrug, kan du kontakte Center for Voldtægtsofre. De kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig og hjælpe dig med hele processen. Du kan både ringe til dem eller møde op på deres afdelinger, og du behøver ikke at have anmeldt voldtægten før du kontakter dem. Her kan du se, hvilken afdeling, der er tættest på dig.

Ring 89 49 35 43 for telefonisk rådgivning – døgnåbent.

 

EtniskUng

Hvis du, eller en du kender, bliver kontrolleret af familien, er tvangsægteskabstruet eller på anden måde står med problemer, der har med familiens ære at gøre, så kan du få anonym professionel rådgivning hos EtniskUng. EtniskUng er både for kvinder og mænd. EtniskUng tilbyder rådgivning, konfliktmæglingt og udsendelse af en rådgiver til et personligt møde. Er du kvinde og over 18 år kan du også få tilbudt plads på et kvindekrisecenter, hvis det er nødvendigt.

Ring til EtniskUng på 70 27 76 66 – døgnåbent. 

 

Landsforening af Kvindekrisecentre (LOKK)

Bliver du, eller en du kender, udsat for vold af kæresten, kan du få anonym og professionel rådgivning hos LOKK. Vold er ikke kun slag og spark, men kan også være psykisk vold. Det er for eksempel hvis din kæreste hele tiden fortæller dig, at du er grim, dum eller tyk. Rådgivningen er både for kvinder og mænd. Er du kvinde og over 18 år kan du få tilbudt en plads på et kvindekrisecenter, hvis det er nødvendigt.

Ring på 70 20 30 82 – døgnåbent.

 

Livslinien

Er du eller en pårørende selvmordstruet, kan du ringe til Livslinien. De giver rådgivning over telefonen og kan hjælpe dig med at finde den rette hjælp til din akutte situation. Hvis du har brug for hjælp uden for Livsliniens åbningstid, kan du ringe til den psykiatriske skadestue eller 112, hvis du er i livsfare.

Ring til Livslinien på 70 201 201 – åbent kl. 11-23 alle dage.

 

Lægevagt

Lægevagten kan du ringe til, hvis du er akut alvorligt syg. Når du ringer vil lægen vurdere, om du skal møde op hos lægen, eller om du har brug for lægebesøg hjemme hos dig selv. I særlige tilfælde, hvis dit problem er psykisk, kan du blive sendt til akut psykiater. Lægevagten har åbent hverdage kl. 16.00-08.00 og lørdage, søn- og helligdage hele døgnet.

Her finder du nummeret til din lægevagt.

 

Offerrådgivning

Offerrådgivningen er for alle personer og pårørende, der har været udsat for en forbrydelse eller en ulykke.

Ring på 72 21 72 21 – døgnåbent.

 

Politi

Har du eller en pårørende været udsat for en forbrydelse eller skal bruge politiets hjælp, skal du ringe til politiet.

Ring 112, hvis politiet skal komme med udrykning.

Ring 114, hvis du vil have fat i nærmeste politistation.

Tryk her, hvis du skal have fat i en bestemt politikreds.

 

Psykriatiske skadestuer

I hele Danmark findes der psykiatriske skadestuer, hvis du har brug for hjælp. Skadestuerne er åbne for alle, og du kan komme uden en henvisning. Er du i tvivl om noget, kan du ringe til dem først, men du skal møde op for at få hjælp.

Døgnåbne skadestuer:

  • Ballerup Psykiatrisk skadestue. Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup. Telefon: 38 64 50 03.
  • Bispebjerg Psykiatrisk skadestue. Bispebjerg Hospital, Tuborgvej 235, opgang 51, 2400 København NV. Telefon: 35 31 23 00.
  • Frederiksberg Psykiatrisk skadestue. Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, Hovedvejen, indgang 27, stueetagen, 2000 Frederiksberg. Telefon: 38 16 45 15.
  • Glostrup Psykiatrisk skadestue. Psykiatrisk Center Glostrup, Ndr. Ringvej 69, 2600 Glostrup. Telefon: 38 64 06 71.
  • Hillerød Psykiatrisk skadestue. Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Telefon: 48 29 32 88.
  • Hvidovre Psykiatrisk skadestue. Hvidovre Hospital, Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby. Telefon: 36 32 38 38.
  • Region Sjælland Syd – Psykiatrien i Vordingborg. Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg. Telefon: 55 35 12 10.
  • Region Sjælland Øst – Psykiatrien Roskilde. Smedegade 16, 4000 Roskilde. Telefon: 47 32 77 41.
  • Region Syddanmark, Odense. Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital. Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. Telefon: 65 41 41 57/58.
  • Region Syddanmark, Esbjerg. Psykiatricenter Vest, Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N. Telefon: 79 18 29 62.
  • Region Midt, Horsens. Regionspsykiatrien, Horsens, Sundvej 30, 8700 Horsens. Telefon: 79 27 48 06.
  • Region Midt, Århus. Psykiatrien, Århus Universitetshospital. Skovagervej 2, Indgang 34, 8240 Risskov. Telefon: 77 89 20 00.
  • Region Nordjylland. Psykiatrien, Ålborg Sygehus, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. Telefon: 98 13 42 02.

Ikke døgnåbne skadestuer:

  • Amager Psykiatrisk skadestue, Amager Hospital, Digevej 110, 2300 København S. Telefon: 32 34 50 50/51. Nattelukket: 22.00-08.00.
  • Gentofte Psykiatrisk skadestue. Psykiatrisk Center Gentofte, Niels Andersens Vej 65, opgang 32, stueetagen. 2900 Hellerup. Telefon: 38 64 61 00. Nattelukket: 22.00-08.00.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.