Tværs

du er ikke alene

Barn af alkoholiker

  1. 120.000 danske børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer.

  2. Hver tredje dansker har et menneske med et alkoholproblem i familien – enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer.

Hvis du er vokset op med en mor eller far, der drikker, kan det stadig gøre ondt og præge dit liv, også selvom du er blevet voksen og er flyttet hjemmefra.
Det gælder både, hvis misbruget har været kendt af andre, og hvis problemerne har været familiens hemmelighed.

Du er ikke alene

I Danmark er der cirka 120.000 børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Og mange af de børn får problemer, når de bliver voksne.
Hvis du er en af dem, er du altså ikke alene.

Hvilke problemer kan det medføre?

Nogle af de typiske problemer for unge og voksne børn af forældre, der drikker, kan være, at:

  • Man skammer sig og føler skyld
  • Man har en stærk facade, som dækker over et sårbart indre
  • Man har et lavt selvværd
  • Man glemmer sig selv og prøver at dække andres behov
  • Man ind i mellem føler sig forladt, ensom, ked af det og depressiv
  • Man er angst og bekymret for fremtiden
  • Man reagerer følelsesmæssigt stærkere på situationer, end der umiddelbart synes grund til
  • Man føler sig anderledes og forkert i sociale sammenhænge
  • Man mangler selvtillid og har tendens til at underkende sine kvaliteter
  • Man har problemer med at mærke sine egne grænser

Mange børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer, har været vant til at gå alene med problemerne, fordi de ikke har haft lyst til, at andre skulle vide noget om deres situation. Ofte er man måske stadig både gal på og bekymret for den, der har et alkoholproblem.

Men hvad dine forældre gør eller har gjort, er ALDRIG dit ansvar! Derfor er det vigtigt, at du snakker med nogle om det. Det er aldrig for sent at søge hjælp, også selvom du for længst er flyttet hjemmefra, og har klaret dig selv i mange år.

Har du brug for hjælp?

TUBA er en gratis terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer. TUBA har rådgivning i en lang række byer, og du kan skrive eller ringe til dem her.

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

Hope Ung hjemmesiden kan du anonymt og gratis få rådgivning af børne- og familiesagkyndige, skrive sammen med andre unge, læse livsfortællinger og spille computerspil, der handler om at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Du kan også skrive til Hope Ung Brevkassen.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.

Litteratur:

Peter Olesen og Birgit Madsen “Børn af alkoholikere – 25 danskere skriver om at være vokset op i en alkoholisk familie” (2001, Forlaget Madsen)

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.