1. Cirka 10-15 procent af unge har skadet sig selv mindst én gang.

2. Forekomsten af selvskade er højere blandt mennesker med psykisk sygdom end blandt mennesker uden.

Selvskade kan være forskellige ting: For eksempel at skære eller brænde i sig selv, slå hovedet hårdt imod en væg, bide eller slå sig selv med knytnæver eller trække hår ud forskellige steder på kroppen.

Langt de fleste, der skader sig selv, gør det for at ‘overdøve’ en indre smerte og få ro på tanker og følelser. De gør det for at tåle livet eller for at overleve. Et mindretal gør det, fordi de har selvmordstanker. I alle tilfælde er selvskade et alvorligt symptom på mistrivsel, der kræver professionel hjælp. Og selvskade forbundet med selvmordstanker kræver almindeligvis akut hjælp.

På overfladen kan du virke velfungerende og klare dig godt. Men bag den perfekte facade ligger måske en følelse af tomhed eller et stort selvhad. At skade dig selv bliver en måde at dulme den indre smerte på – en strategi, der virker her og nu, men som på længere sigt skaber flere problemer.

Hvem skader sig selv?

Cuttere og selvskadere findes i alle miljøer. Bag selvskade ligger der altid andre alvorlige problemer og gemmer sig. Du behøver ikke være psykisk syg for at skade dig selv, men der er mange med psykiske problemer, som gør det.

Hvorfor skader man sig selv?

Der er en grund til trangen til at skade dig selv, og det er vigtigt at finde frem til problemernes årsag.

Selvskade kan være et forsøg på:

• At skifte fokus fra en følelsesmæssig smerte til en fysisk smerte
• At håndtere stærke og svære følelser som angst, fortvivlelse eller vrede
• At straffe sig selv eller andre
• At opnå en følelse af kontrol
• At mærke sig selv og sin krop
• At råbe om hjælp

Nogle skader sig selv som straf, andre for at komme deres fornemmelse af følelsesløshed til livs. Andre igen gør det for at kunne fokusere på den fysiske smerte, som for et øjeblik får dem til at glemme den indre smerte.

Når du påfører dig selv smerte, sker der desuden det, at der udløses stoffer i hjernen, som du bliver "høj" af, det vil sige du får mere energi og bliver glad af det. Denne følelse kan du også blive afhængig af, nærmest som med stoffer.

Fakta og myter om cutting.

Behandling

Behandlingen vil ofte bestå af samtaler med en psykolog. I nogle tilfælde suppleres den psykologiske behandling med medicin, som ordineres af egen læge eller psykiater. Den medicinske behandling bruges, hvis der ligger psykisk sygdom – som for eksempel depression eller angst – bag selvskaden.

Kender du en selvskader?

Det kan være rigtig svært at se, om en du kender, skader sig selv, da de som regel skjuler deres sår og ar under bluser med lange ærmer, og de undgår at deltage i aktiviteter, hvor arrene kan blive afsløret.

Det hjælper ikke at hidse sig op eller skælde ud på sin kæreste/ven/veninde/barn, når vedkommende skader sig selv. Så vil de bare fortsætte i hemmelighed, og muligvis skamme sig endnu mere over det, når det ikke bliver accepteret.

Har du brug for hjælp?

Hvis du skader dig selv, er det et tegn på, at der er noget alvorligt galt. Selvom du er flov over det, du gør, og skjuler det for verden, er det vigtigt, at du søger hjælp.

Hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade kan du få mail- og chatrådgivning samt personlig rådgivning i Århus og København. Telefonrådgivningen er bemandet af frivillige mænd og kvinder i alderen fra cirka 24-55 år. Rådgiverne har tavshedspligt, og du kan være anonym.

Psykiatrifonden tilbyder telefonrådgivning.

Hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade finder du også et pårørendeforum.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.

Litteratur om selskade

Per Straarup Søndergaard: “Når livet gør ondt – Om cutting og selvskadende adfærd” (2007, Kroghs Forlag)

Bo Møhl: “At skære smerten bort” (2006, Psykiatrifondens Forlag)