Tværs

du er ikke alene

Familie

Familieproblemer kan være alle problemer.
Det kan omfatte omsorgssvigt, søskendejalousi, problemer med “papfamilien”, der kan være problemer med en grov tone og skænderier i hjemmet, og det kan være, at du føler dig helt alene og ensom i din egen familie.

Det er næsten umuligt at leve sammen  i en familie, uden at der kommer konflikter, men konflikterne og problemerne i familien kan vokse én over hovedet og være så store, at de fører til mistrivsel, altså at man får det rigtig dårligt.

På disse sider kan du finde frem til rådgivning om skilsmisse, at være/have været anbragt, og om at være adopteret.

Nogle af de andre problemkategorier her på Tværs beskæftiger sig også med familien, for eksempel vold i familien og barn af alkoholiker. Du kan også læse om de problemer, der kan være forbundet med selv at få et barn, altså at skabe “din egen” familie.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.

 

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. Hvornår må jeg elske igen?

    Julies kæreste døde for tre år siden. Nu prøver hun at finde ud af, hvornår hun må elske igen, og hvad hans forældre siger til, at hun har en ny kæreste.

  2. Tværs på P3: Barnestjerne blev afhængig af anerkendelse

    Morten Fillipsen, der blev landskendt for sangen 'Du' Ik' Som De Andre Pi'r' måtte betale sin succes med sit selvværd.