Som adopteret kan du opleve problemer, som andre ikke kender til. Det kan være tankerne om, hvor du hører til, hvem dine biologiske forældre er, og hvorfor de bortadopterede dig.

Hvis du er adopteret fra et andet land, kan det også være oplevelser med racisme, eller bare det at blive konfronteret med "hvor kommer du fra?", når du møder nye mennesker.

Der er desværre en mangel på rådgivningssteder, som henvender sig til unge og voksne adopterede.

Hvis du er adopteret fra et andet land, kan du undersøge, om der findes en såkaldt "landeforening" for det land, du er adopteret fra. En landeforening er en forening, hvor adopterede og deres (adoptiv)familier kan være medlemmer, og blive en del af et netværk for adopterede fra et bestemt land, for eksempel Korea, Thailand eller Colombia. Det kan være en måde at møde andre adopterede på.
Hvis du søger på “landeforening” + det land du er adopteret fra på nettet, kan du undersøge, om der findes en landeforening for dig.

Foreningen Adoption og Samfund er primært henvendt til adoptivforældre, men de har også nogle tilbud til dig som adopteret. Du kan også altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.

Litteratur om adoption

Disse to udgivelser beskriver nogle af de følelser, tanker og oplevelser, du kan have som adopteret, fortalt af adopterede selv:

Birgit Madsen “Adopteret” (2005, Kroghs Forlag). 20 børn og unge fortæller om at være adopteret.

Kirsten Gunn “Jeg er adopteret” (2002, forlaget Kassander). 15 voksne adopterede fortæller om adoption.