1. Abstinenser kan både være fysiske og psykiske:

   • De fysiske abstinenser kan føles, som om du er syg.
   • De psykiske kan sammenlignes med rygeres rygetrang, og du kan føle dig rastløs, irritabel, deprimeret og få søvnbesvær, hvis ikke du får stofferne.

2. Blandt de 16-20-årige har 36 procent prøvet hash. Og ni procent har røget eller indtaget det inden for den seneste måned.

Piller, pulver, klumper og tabletter. Euforiserende stoffer kommer i mange forskellige former og farver, og rusen, stofferne giver, lokker mange unge til at prøve at sniffe en bane, sluge en pille eller ryge en joint. Mange prøver stofferne første gang til en fest, men ikke alle stopper igen, når festen slutter. For det kan være svært at skille sig af med de afhængighedsskabende stoffer, og det kan have alvorlige skadevirkninger.

Hash

Modsat alkohol er både hash og andre stoffer ulovlige i Danmark. Men der er mange, der tage stoffer eller ryger hash alligevel, og i Danmark er hash er det mest udbredte rusmiddel, når man taler om euforiserende stoffer.

Når du ryger eller indtager hash bliver du "skæv". De fleste får røde øjne, bliver tørre i munden, får øget puls, hjertebanken, snøvler og får sløve bevægelser. Stoffet ændrer stemning, sanser og humør. Følelser forstærkes – måske bliver alting sjovere, og du får grineflip, du kan føle dig klogere end normalt eller tage alt mere alvorligt. Hashrusen kan opleves meget forskelligt fra person til person og fra gang til gang. En hashrus varer typisk tre til fire timer, men stoffets sløvende virkning forsvinder først helt i løbet af et døgn. Hash kan spores i kroppen fire til otte uger, efter du har taget det.

Hvis du ryger hash mere end to gange om ugen, er du kronisk påvirket, og ryger du jævnligt hash, bliver du mere sløv, langsom, ligeglad og ukoncentreret. Du føler måske, at du fungerer fint i din hverdag, men længere tids hashrygning nedsætter korttidshukommelsen og indlæringsevnen.

Du kan læse mere om virkningen af hash på Stof-info.

Andre stoffer

Der findes mange forskellige euforiserende stoffer udover hash. Kokain, amfetamin og ecstasy er de mest udbredt blandt 16–20-årige i Danmark. Cirka 10 procent af danske unge har prøvet disse stoffer. Men også hårdere stoffer som heroin, rygeheroin og ketogan tiltrækker nogle unge.

Mange definerer ikke sig selv som misbrugere, før de har prøvet de hårde stoffer, men fælles for både hash, kokain, amfetamin, ecstasy, heroin, rygeheroin, ketogan og mange andre stoffer er, at du kan blive afhængig af dem, og det kan få en række konsekvenser fysisk og psykisk.

Du kan læse mere om de enkelte stoffer og deres virkning på Stof-info.

Afhængighed

Jo flere stoffer man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus. Og det kan netop være det første tegn på, at du er ved at udvikle afhængighed, hvis du har brug for mere og mere af stoffet for at opnå samme virkning, som de første gange du tog det. Andre signaler om afhængighed kan være, at du efterhånden ikke kun tager stoffer for at få rusen, men for at undgå ubehag, eller at du forsøger at stoppe, men ikke kan lade være med at tage stofferne eller får abstinenser.

Hvis du er i tvivl om du er afhængig, bør du kontakte din læge. Du kan læse flere tegn på afhængighed hos Stof-info.

Skadevirkninger

Det kan både få fysiske, psykiske og sociale konsekvenser at have et stofmisbrug.

Er du afhængig af hash eller andre stoffer, kan du opleve stærke abstinenser, når du ikke tager stofferne. Hvis du deler sprøjter, eller andre ting til at indtage stofferne, med andre kan du risikere at blive smittet med alvorlige sygdomme. I værste fald hiv/aids.

Nogle personer – måske særligt mennesker, som i forvejen har et mere følsomt sind – kan udvikle en psykose af hashrygning. Det er et omdiskuteret spørgsmål, men i de senere år er der fremkommet videnskabelige undersøgelser, der peger på en sammenhæng mellem psykotiske reaktioner og hash.

For de andre stoffer kan bivirkningerne også være mere alvorlige. Du kan føle dig nedtrykt, få angst- og panikanfald og blive aggressiv. I værste fald kan du blive depressiv og få selvmordstanker.

Ved misbrug kan du risikere, at de fysiske og psykiske skader bliver varige. Du kan læse mere om, hvad stof- og hashmisbrug gør ved din krop hos Uturn.

Udover psykiske og fysiske konsekvenser kan stofmisbrug også gå ud over dit sociale liv. Mange oplever, at de mister kontakten med den del af deres venner, der ikke ryger hash eller tager stoffer. Der udover er det dyrt, at have et misbrug, og du kan risikere at komme i dyb gæld. Mange ender derfor med selv at måtte sælge stoffer, prostituere sig selv eller ty til anden kriminalitet for at kunne komme ud af gælden.

Hvem får et misbrug?

Det er svært at tegne et mønster, der passer på alle misbrugere. Nogle forskere mener, at der er en sammenhæng mellem generne, og hvor tiltrukket man er af stoffer. Men de fleste peger på opvæksten som den afgørende faktor.

Hvis du er opvokset i et miljø med mange svigt og problemer, eller hvis dine forældre har haft et misbrug, har du større risiko for at blive afhængig.

Stoffer påvirker hovedsageligt hjernen og centralnerve-systemet, som først færdigudvikles, når du er helt voksen. Derfor har du lettere ved at blive afhængig, når du er ung.

Behandling

Et svært misbrug er stort set umuligt at komme ud af på egen hånd. Der findes misbrugscentre i alle kommuner, hvor der er hjælp at hente både som misbruger og pårørende.

Afvænningen kan være baseret på samtaler og antidepressiv/antipsykotisk medicin. I tilfælde af for eksempel heroin-misbrug, kan man anvende ‘substitutionsbehandling’. Det vil sige, at man bruger et stof, der opfylder kroppens behov for heroin uden at virke på samme stærkt euforiserende måde. Dermed kan man forsøge at holde misbrugeren ude af en selvdestruktiv livsførelse i form af eksempelvis kriminalitet og prostitution.

Hvis du vil høre mere om behandlingstilbud, kan du enten kontakte din læge eller læse mere om, hvor du kan gå hen hos Uturn.

Her kan du få hjælp

Fra den 1. januar. 2007 er det kommunen, der er ansvarlig for både forebyggelse og behandling af stofmisbrug, så kontakt socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for hjælp. Du kan få rådgivning, støtte og behandling for forskellige former for misbrug. Alle kan få hjælp gratis, og du kan altid være anonym.

Serviceloven indeholder en bestemmelse om behandlingsgaranti for stofmisbrugere over 18 år, og i visse tilfælde også for de helt unge misbrugere. Garantien betyder, at kommunen skal iværksætte et behandlingstilbud senest 14 dage efter henvendelsen.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.

Brevkasse, chat og ung til ung

På Netstof er der information om stoffer, brevkasse, og en ung til ung side.

På hjemmesiden Smash kan du få sms-rådgivning om hash, alkohol og stoffer.

På hjemmesiden Uturn findes adresser på steder, hvor både unge og deres pårørende kan få rådgivning og støtte til at komme ud af misbrug.

Litteratur:

Kaj Frost, Steen Bach og Erik Jagd: "Rusmiddelguide – For unge" (2010, SSP og Forebyggelse, Esbjerg Kommune)