Se hvordan stofferne påvirker Mette.

1. Tager du stoffer?

   Læs om hash og stoffer, og se, hvad stoffer gør ved hjernen.

2. Et liv uden stoffer

   • Søren, Mette, Pernille og Morten deltager i DR1. dokumentaren ‘Et liv uden stoffer’, som er en opfølgning på programmerne '100 dage uden stoffer'.
   • Du kan sende din kommentar til Pernille, Morten, Mette og Søren.

3. Læs også:

   • Søren: Jeg har opgivet mine drømme.
   • Pernille: Det er hårdt at lære mig selv at kende.
   • Morten: Jeg savner det gamle fællesskab.

Mette var overbevist om, at hun havde kontrollen over sit forbrug af stoffer, men med tiden har stofferne taget kontrollen over hende. Hun kan ikke længere lade være med at tage amfetamin, selv om hun egentlig gerne ville.

Jeg er begyndt at åbne mig mere op for mig selv og indse, at det ikke kun er et forbrug, jeg har, men et misbrug. Jeg kan ikke bare stoppe med at tage stofferne. Det er ikke så let, som jeg troede.

Det gik for alvor op for mig en aften sidste efterår. Jeg var i byen med mine veninder. Det var en hverdag, men jeg tror, vi havde ferie. Vi hyggede os og havde det sjovt. Mine veninder tager ikke stoffer, det har de aldrig gjort. Det er altid kun mig, så vi sad bare og drak.

Jeg skulle bare have det

På et tidspunkt mødte vi en af mine venner, som tager rigtig mange stoffer. Og pludselig fik jeg lyst til at tage amfetamin. Jeg snakkede med mine veninder om det, de synes ikke, at jeg skulle tage det.

Det var en af de første gange, at jeg selv skulle betale for det. Normalt har jeg fået amfetamin eller kokain af venner, jeg mødte i byen, så det var underligt for mig at skulle bruge penge på det. Men jeg ville have det. Jeg skulle bare have det. Uanset hvad det kostede. Jeg gik fuldstændig i selvsving.

Så jeg måtte ud og hæve penge, og han skulle ud og hente stofferne. Det var en stor forvirring, midt i at vi sad og hyggede os.

Kan ikke overskue tankerne i mit hoved

Efter den aften begyndte jeg at lægge mere mærke til, hvor tit jeg tog stoffer. Jeg tog det ikke kun, når jeg gik i byen. Jeg skulle have det hver weekend og også i hverdagen, når jeg sad derhjemme alene.

Jeg begyndte også at bruge mange flere penge på det. Det var ved at tage overhånd, og jeg kunne godt se, at jeg skulle stoppe op og holde igen med det, men det kunne jeg ikke.

Jeg kunne ikke overskue tankerne i mit hoved. Jeg skal helst have kontrol, og jeg kan få angst for mennesker og alt, hvad der sker omkring mig, men når jeg tager stoffer, bliver jeg rolig i hovedet, når jeg er alene.

Når jeg er til fest, får de mig op og køre. Jeg kommer ind i en fantasiverden, hvor alt er bedre. Jeg er total lykkelig, men det er en falsk lykke. Bagefter kan jeg mærke, hvordan den virkelige verden er, og det er ikke sjovt.

Jeg vil have et normalt liv

Jeg har røget hash og taget amfetamin og kokain. Jeg tør ikke tage andet, for jeg er bange for, at jeg vil kunne lide det. I starten tog jeg det ikke særlig tit, men det blev værre i den tid jeg var med i programmet 'Et liv uden stoffer.'

Jeg tror stadig, godt man kan have et forbrug, som ikke udvikler sig til misbrug. Men det kræver, at man har det godt med sig selv og ikke har nogen psykiske problemer, for så kan man ikke stoppe. Jeg vil aldrig råde nogen til at prøve det, for du kan aldrig vide på forhånd, om du kan styre det eller ej.

Jeg har fået så mange diagnoser, så jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tro på længere. Men Henrik Rindom (misbrugskonsulent, og psykiater, som er med i 'Et liv uden stoffer' red.) mener, jeg måske har ADD. Og det hjælper mig at snakke med ham. Jeg vil gerne kunne vende mit liv, inden jeg når bunden. Jeg vil have et normalt liv. Jeg vil have en uddannelse og et job, og jeg vil giftes og have børn.

Får rusen i skolen

Jeg har ikke taget amfetamin i tre måneder nu. Jeg har valgt ikke at tænke på det. Prøver at skubbe det væk. Men jo længere tid, der går, fra jeg sidst har taget det, jo mere har jeg lyst til at prøve det igen. Jeg kører en scene igennem i mit hoved hele tiden: Hvordan kan jeg få fat i amfetamin? Hvem kan jeg købe det af? Hvor kan jeg tage det?

Det er en vanesag, der skal brydes, og det er en tilvendelse, der tager langt tid. Jeg kan stadig ikke klare at tage i byen. Mine venner er godt klar over den kamp, jeg er i gang med, så jeg kan ikke købe noget af dem, for de vil ikke lokke mig.

Til gengæld ryger jeg mere hash nu, end da jeg også tog amfetamin. Men det, har jeg virkelig ikke lyst til, skal blive en vane. Jeg bruger normalt skolen til at erstatte den følelse, jeg får af amfetamin. I skolen får jeg rusen ved at få gode karakterer. Når jeg får 12- og 10-taller får jeg følelsen af, at 'jeg kan sgu godt!'