1. To til seks procent af alle skolebørn har ADHD – det svarer til mindst én i hver klasse.

ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, som er en fejl i hjernen, der giver forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

ADHD er med andre ord en kognitiv funktionsnedsættelse, som giver problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.

Tidligere blev diagnosen DAMP brugt herhjemme, men den er i dag afløst af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse.

Typer af ADHD

Man taler om tre forskellige typer af ADHD:

• ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse.
• ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet.
• ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

Hvorfor får man ADHD?

Ifølge forskerne er de største faktorer for udvikling af ADHD:

• Arvelighed (60-80 procent)
• Påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner)
• Meget små eller for tidligt fødte spædbørn
• Hjerneskader opstået i de første leveår

En indre uro

ADHD bliver kaldt for et usynligt handicap, for det kan ikke umiddelbart ses på dig, hvis du har ADHD.

Uopmærksomhed, rastløshed og planlægning. Det er typisk de tre ting, som du kæmper mest med i hverdagen, hvis du har ADHD.

I skoletiden kan du føle dig misforstået, uden for fællesskabet og have opfattelsen af, at andre synes, du er dum, fordi du har svært ved at sidde stille og koncentrere dig i længere tid ad gangen. Der findes også en anden variant af ADHD, hvor du er mindre hyperaktiv, men stadig har svært ved at koncentrere og strukturere dig.

Har du ADHD som ung, kan du godt gennemføre en uddannelse med gode karakterer, men det kræver utrolig stor viljestyrke, tid og koncentration.

Hvis du har ADHD, kan du føle en form for indre uro, og det kan føles svært at gå i gang med tingene, og så har du mindre udholdenhed og energi sammenlignet med unge uden ADHD.

Depression og stoffer

ADHD kan af og til minde om depression, fordi du lettere bliver frustreret og irritabel. Du oplever måske ofte, at du ikke dur, når du oplever nederlag på nederlag i forbindelse med skole, uddannelse og venner.

Typisk har du, hvis du har ADHD, ikke så stor interesse for eksempelvis fritidsaktiviteter, og du kan have søvnproblemer. Mange unge med ADHD vælger at tage stoffer for at dulme deres indre uro og falde til ro.

Hvordan finder du ud af, om du har ADHD?

Der findes ikke en test, du kan tage, for at finde ud af, om du har ADHD. Der skal en udredning til, som bliver foretaget af en psykiater. Henvend dig hos din egen læge, som kan henvise dig.

På Speciallægefortegnelsen kan du søge på speciallæger inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri i landets regioner og kommuner.

Diagnosen er en lettelse

Det kan næsten føles som en lettelse at få diagnosen ADHD, fordi det samtidig kan være en del af forklaringen på de ting, du har kæmpet med. At der nu findes en grund til, at du har følt dig anderledes.

Og så findes der heldigvis mange måder at få hjælp og rådgivning, til hvordan du lærer at leve et godt liv med ADHD.

Du får ikke pludseligt ADHD

Du får ikke ADHD hen ad vejen, hvis du har det, har du altid haft det. At stille diagnosen ADHD hos en voksen, kræver en kortlægning af patientens liv, helt tilbage til barndommen. Det sker oftest hos en psykiater, som også kan udskrive den medicin, som kan hjælpe mange af patienterne. Medicinen gør det nemmere at finde ro og koncentrere sig, men den kan kun sjældent stå alene. De fleste har brug for at lære at tackle deres symptomer i en dagligdag.

Det er vigtigt at vide så meget som muligt om ADHD for at kunne leve med det. Også din familie og omgangskreds kan måske bedre forstå, bære over med, eller tage hensyn, hvis de kender til det, der er svært og hvorfor.

På DR’s Sundheds-side kan du læse et stort tema om ADHD.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.