1. Hver femte dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af sygdommen angst.

Alle kender til angst. Det er en helt naturlig grundfølelse, og en vigtig forsvarsmekanisme og et godt alarmberedskab at have. Men hvis alarmerne går i gang, når det ikke er nødvendigt og spiller ind på din hverdag og livskvalitet bliver angsten en sygdom.

Desværre er der mange, der ikke får behandling for deres angstsygdom, fordi de enten ikke vil konfronteres med, at de har angst, og derfor ikke opsøger hjælpen, eller fordi de ikke tror, at der er noget at gøre ved det. De forestiller sig måske, at det er en del af deres psyke, der ikke kan laves om, at de selv er skyld i det, eller at det er for dårligt, at de ikke “bare kan tage sig sammen”.

Men der er heldigvis gode muligheder for behandling, hvis du opsøger den.

Hvorfor får man angst?

Man kender ikke de præcise årsager til angst, men der er ofte tale om en kombination af:

• Arvelige forhold. For eksempel har nogle mennesker fra fødslen et mere følsomt nervesystem, som gør, at de lettere får angst.
• Ydre forhold. For eksempel stress, store livskriser eller misbrug af alkohol og stoffer.
• Belastninger i barndommen. For eksempel voksnes stof- og alkoholmisbrug, vold, seksuelt misbrug eller andre kritiske belastninger.

Symptomer på angst

Angstsymptomerne kan opdeles i fire grupper:

• Angstfølelsen. Fra let ængstelse og uro til panik og dødsangst. Situationen føles uvirkelig, og du føler, du er ved at besvime eller miste selvkontrollen, måske får du også dødstanker og af tankerne opstår der kropssymptomer som: hjertebanken, ryster og sved.
• Angsttankerne. Også kaldet "katastrofetankerne". Tankerne kredser, om det du oplever som truende. For eksempel, at du ikke klarer situationen, at du er ved at blive sindssyg. Du kan ikke tænke klart.
• De kropslige angstsymptomer. Åndenød, klump i halsen, hjertebanken, smerter i brystet, svedeture, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diarre.
• Undvigelsesadfærd. Du forsøger at flygte fra den situation, hvor angsten opstod. Tanker og dømmekraft er sat ud af spil. Det kan virke som en beroligelse for kroppen, at slippe for konfrontation med de angstprovokerende situationer, men i længden bliver det hæmmende at undgå de situationer, du er bange for.

Forskellige former for angst

Tidligere kaldte man angstsygdomme for neuroser, men det begreb bruges ikke i det nyeste diagnosesystem, hvor der i stedet bliver skelnet mellem følgende former for angst:

• Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk. Det kan være i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet.
• Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre eller for at sige noget, når man er flere sammen.
• Enkelfobi: Angst i specielle situationer, for eksempel i mørke, i tordenvejr, i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.
• Panikangst: Anfald af angst, som er så uudholdelige, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.
• Generaliseret angst: Konstant angst, hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.
• Blandet angst - depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj grad, at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt, at man har en angsttilstand eller en depression.
• OCD: Hvor du har tvangstanker om situationer, du er bange for, og forsøger at neutralisere dem med tvangshandlinger.
• PTSD: Hvor du oplever flashbacks til en oplevelse med stor psykisk belastning eller du oplever angst for, at du skal blive udsat for noget lignende igen.

Hvem får angst?

Angst rammer i højere grad kvinder end mænd. Kun socialfobi, der oftest starter i teenageårene, rammer begge køn lige hyppigt. Ved de andre former for angst er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der har sygdommen.

Hvis du har mistanke om angst

Hvis mistanken om angst melder sig hos dig selv eller hos en pårørende, skal du først og fremmest søge læge. Sammen med din læge kan du finde frem til den bedste behandling.

For mange mennesker er oplysning og samtaleterapi tilstrækkeligt, men hvis der ikke er udsigt til bedring, kan tredje trin være medicinsk behandling.

Hvad kan du selv gøre?

Udover ovennævnte, kan du selv gøre noget for at lindre og forebygge angst. Det kan være:

• Tal med andre om din angst
• Find viden om angst
• Lær at bruge afslapnings- og åndedrætsteknikker
• Motionér hver dag
• Undgå at dulme angsten med alkohol eller andre rusmidler
• Undgå overdreven indtagelse af koffeinholdige drikke som kaffe, sort te og cola
• Få tilstrækkelig og regelmæssig søvn
• Spis sundt, regelmæssigt og varieret
• Fjern så mange stressfaktorer i dit liv som muligt
• Søg hjælp i en støttegruppe

Her kan du få hjælp

Hvis du har angst, er det vigtigt, at du får hjælp. Det bedste vil være, hvis du går til lægen og får den rigtige behandling.

Hvis det er svært og grænseoverskridende at gå til lægen med en psykisk lidelse, kan anonym rådgivning være et godt sted at starte. Hos tabu.dk, som er PsykiatriFondens website for unge, kan du få anonym og gratis rådgivning om, hvordan du får hjælp, eller hvad du kan gøre i din situation.

Du kan få mere information og bestille materiale om angst på PsykiatriFondens hjemmeside.

Hos Angstforeningen kan du få en anonym og uforpligtende samtale med en, der selv kender til angst, eller du kan komme i kontakt med en selvhjælpsgruppe, der passer til den type angst, du oplever.

Også hos Landsforeningen SIND kan du henvende dig, hvis du har brug for en samtale med en psykolog om din egen eller en pårørendes angst.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.