Se Pernilles historie ved at klikke på play.

1. Tager du stoffer?

   Læs om hash og stoffer, og se, hvad stoffer gør ved hjernen.

2. Selvmedicinering:

   • Undersøgelser viser, at 60-70 procent af stofmisbrugere i behandling har en psykiatrisk lidelse.
   • For mange unge er misbruget derfor et symptom på en psykisk lidelse.
   • Ifølge psykiater Henrik Rindom, der også medvirker i 'Et liv uden stoffer', kan misbrugerne ikke slippe stofferne, fordi de dæmper deres psykiske problemer.
   • Unge misbrugere ender derfor i en ond cirkel, hvor de ikke kan få hjælp, før de er stoffri og ikke kan holde sig stoffri uden at få hjælp til deres psykiske problemer.

3. Et liv uden stoffer

   • Søren, Mette, Pernille og Morten deltager i DR1. dokumentaren ‘Et liv uden stoffer’, som er en opfølgning på programmerne '100 dage uden stoffer'.
   • Du kan sende din kommentar til Pernille, Morten, Mette og Søren.

4. Læs også:

   • Søren: Jeg har opgivet mine drømme.
   • Mette: Jeg kan ikke stoppe.
   • Morten: Jeg savner det gamle fællesskab.

Pernille dæmpede sin depression, angst og spiseforstyrrelse med stoffer. I dag skal hun lære sig selv at kende igen uden hjælp fra stofferne.

Hash, amfetamin, svampe, LSD, heroin, kokain, ecstasy. Jeg har prøvet det hele. Det startede med hash, da jeg var 14 år. Jeg havde lige skiftet skole, fordi man ikke kunne tage 8. og 9. klasse på den skole, hvor jeg gik. Min gamle klasse blev spredt, og jeg skulle lære min nye klasse at kende. Vi skulle til at have karakterer, og der skete en hel masse.

Hvis du havde mødt mig dengang, var jeg en sød og rar lille engel. Jeg overholdt mine aftaler og var meget pligtopfyldende. Et rigtigt ordensmenneske. Men jeg fandt ud af, at jeg havde svært ved at komme ud af mine faste rammer.

Jeg var rigtig ked af det, og jeg fik en spiseforstyrrelse og havde fuglefobi. Det var en meget svær periode. Jeg prøvede at tale med mine forældre om, at jeg ikke havde det godt, og at jeg var ked af det. Men jeg opvokset med, at livet ikke er en dans på roser, og problemer er til for at blive løst, men jeg følte mig bare ekstremt alene i den periode. Og jeg tænkte på, om der overhovedet var nogen, der ville savne mig, hvis jeg ikke var her.

Jeg blev glad, når jeg røg hash

En aften tog jeg med en veninde op til nogle venner efter en ungdomsskolefest. Der lugtede underligt. Jeg vidste ikke, hvad det var, men min veninde sagde, det var hash og spurgte, om jeg skulle ryge med, da der gik en bong rundt.

Jeg havde det alligevel af helvede til, så der skete vel ikke noget ved at ryge, tænkte jeg. Og jeg fik det skidegodt af det. Jeg blev glad, begyndte at grine og glemte alle de dårlige tanker, jeg havde.

Jeg var en hel anden person. Så efter det tænkte jeg bare på, at jeg ville have mere. Til sidst kunne jeg ikke sove uden at ryge. Da jeg var 15 år, var jeg afhængig af hash.

Jeg havde fiasko stemplet i panden

Som 17-årig prøvede jeg første gang de hårdere stoffer. Men da jeg blev ældre, havde jeg ikke længere brug for de store trip, hvor jeg følte, jeg kørte 120 km. i timen på en scooter, og så smølfer og indianere på vejen. Jeg havde bare brug for lidt amfetamin til at komme igennem dagen. For at få lidt selvtillid.

Det var ikke hver dag, jeg tog det, men det skete tit, at jeg tog en streg eller to for at komme igennem dagen. Og hver anden uge tog jeg en tur, hvor jeg var så langt væk, at jeg ikke kunne mærke noget overhovedet.

Jeg havde følelsen af ikke at være god nok. Jeg er opvokset med, at man skal have en uddannelse, og folk omkring mig havde gang i jobs og uddannelse, men jeg prøvede på nye jobs hele tiden og kunne ikke klare en uddannelse. Jeg har aldrig været et sted mere end tre måneder, før jeg er bukket under.

Jeg havde bare fiasko stemplet i panden. Jeg synes ikke, der var noget at leve for, så jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg røg ind og ud af hospitalet, men jeg kan ærlig talt ikke huske særlig meget fra dengang. Det meste er meget tåget.

Kan stadig mærke rusen

Da jeg begyndte at blive clean, begyndte jeg også at mærke, at der var noget galt, og hvor ked af det, jeg var. Jeg græd mig selv i søvn, jeg kunne ikke overskue at gå ud med skraldet eller tjekke postkassen. Jeg havde ingen energi til det. Jeg ville bare gerne sove hele dagen væk.

Det går lige så stille op for mig, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg bliver ekstremt hurtigt stresset, hvis tingene ikke er planlagt, og hvis jeg mister kontrollen, kan det hele være lige meget. Aftaler skal overholdes ellers taber jeg ansigt. Til min fødselsdag havde jeg inviteret gæster til klokken 19, og så kom nogle af dem klokken 19.15. Der måtte jeg lige tage et par dybe indåndinger og sige til mig selv, at det var okay.

Det er noget af det, jeg skal arbejde med. Jeg er også ved at acceptere, at det er okay, jeg ikke får en uddannelse, og at jeg ikke har en kæreste. Selvom andre siger, at det nok skal komme, så har jeg det faktisk godt alene.

Jeg har det godt nu, og jeg vil ikke væk herfra, for jeg nyder livet, men jeg tænker på stofferne hver dag, og jeg kan stadig mærke, hvor dejlig rusen føltes. Men jeg håber, at det kommer til at fortsætte med at gå fremad lige så stille. Nu kan jeg overskue to aftaler om dagen, før var det kun en. Og det ville da være dejligt, hvis jeg kunne overskue tre aftaler på en dag engang.