1. I dag anslår man, at cirka to procent af verdens befolkningen har OCD. OCD er lige udbredt mellem mænd og kvinder.

OCD er en forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder. Det er en psykiatrisk lidelse, og man kalder det også for tvangstanker og tvangshandlinger. Selvom OCD både kaldes for tvangstanker og tvangshandlinger, dækker de to begreber ikke over det samme.

Tvangstanker er meget stærke og gentagende tanker, som oftest handler om frygt. Det kan være frygt for at skade sig selv eller andre og for at smitte med sygdomme, eller det kan være et stort behov for symmetri og orden. Det er tankerne, der fremkalder frygten, og hvis du har OCD, vil du måske føle, at der er visse handlinger, som får frygten til at forsvinde. Disse handlinger kaldes tvangshandlinger.

Tvangshandlinger er nemlig ritualer og handlinger, der udføres efter bestemte mønstre for at undgå den situation, man frygter. Tvangshandlingerne kommer tit på baggrund af tvangstankerne, og det kan føles som om, at handlingerne neutraliserer tankerne. De mest normale tvangshandlinger er vaske- og rengøringsritualer, kontrolritualer, hvor du skal tjekke alting, tælleritualer og ordens/symmetriritualer.

Nogle har enten tvangstanker eller tvangshandlinger, men det er mest normalt at have begge dele samtidig. Hvis du kun har tvangstanker, vil det typisk være uden angst, og hvis du kun foretager dig tvangshandlinger, er det oftest fordi, du har mere ro, hvis tingene er i orden.

Mange med OCD er bange for at blive opfattet som sindssyge, men OCD er ikke en sindssygdom.
OCD findes i mange grader, og hos nogle optræder det kun sjældent, mens det fylder hele hverdagen hos andre.

Næsten alle med OCD ser deres egne handlinger som overdrevne. For selv om de giver mening i det angstunivers, som du lever i, ved du måske godt, at dine tvangstanker og handlinger har en ulogisk sammenhæng, alligevel kan det være svært at lade være med at udføre handlingerne. Derfor er handlingerne tit forbundet med skam, og det er ikke unormalt, hvis du holder tankerne for dig selv.

OCD er en kronisk sygdom, men mange af dem, der modtager behandling, oplever dog at blive helt fri for deres symptomer i lange perioder af deres liv. Andre – og det er de fleste – kan få reduceret symptomerne så meget, at de kan leve et helt normalt liv.

Hvorfor får man OCD?

Den egentlige årsag til, at man får OCD, er endnu ikke helt klarlagt, men forskning tyder på, at en del af årsagen kan være fysisk. Forskning har nemlig vist, at en forstyrrelse i et af hjernens signalstoffer, der hedder serotonin, spiller en vigtig rolle.

Hvem får OCD?

Alle kan få OCD, og cirka lige mange mænd og kvinder har sygdommen.

Normalt bryder sygdommen ud i teenageårene eller i 20'erne, men den kan komme på alle tidspunkter i livet.

I dag anslår man, at cirka to procent af verdens befolkning har OCD, men det er et svært tal at fastsætte, fordi mange med sygdommen skjuler det for omverdenen.

Behandlingsmuligheder?

OCD kan behandles både medicinsk hos din læge og terapeutisk hos en psykolog.

Terapi består oftest i kognitiv-adfærdsterapi og retter sig mod tvangssymptomerne. Den terapeutiske behandling foregår oftest hos en privatpraktiserende psykolog, og det skal man selv betale. Har du OCD, kan du ikke få støtte efter reglerne for tilskud til psykologhjælp fra sygesikringen.

Medicinsk behandling består typisk i, at du får en bestemt type antidepressiv medicin, der kaldes serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI). Den medicinske behandling foregår normalt hos en privatpraktiserende psykiater, og betales af den offentlige sygesikring.

En kombination af SSRI og kognitiv terapi har vist sig at være en meget effektiv behandlingsform, men det er vigtigt at understrege, at det selvfølgelig er forskelligt fra person til person, hvad der fungerer bedst – da dette også er afhængigt af, OCD'ens sværhedsgrad.

Her kan du få hjælp

Du er ikke unormal, hvis du har OCD, og der er mulighed for at få kontrol over sygdommen gennem behandling.

Har du brug for rådgivning, kan du få det hos PsykiatriFonden. Du kan både skrive og ringe til dem. Det er både gratis og anonymt. Rådgivningen kan du bruge, hvis du selv har OCD, eller hvis du som pårørende er bekymret for en, du kender.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.

Kender du en med OCD?

Hvis du er pårørende til en med OCD, skal du være opmærksom på, at det kan være svært for vedkommende at tale om sygdommen, da den er forbundet med stor skam. Mange med OCD skjuler deres ritualer og handlinger.

Alligevel er det vigtigt at tale om det. Du kan forsøge at få vedkommende til at føle sig bedre tilpas med at tale om sygdommen ved at fortælle, at det er muligt at få hjælp.

Det bedste, du kan gøre, er, at opmuntre vedkommende til at søge professionel hjælp og vise, at du er der og støtter ham eller hende gennem processen.

Hvis du har brug for råd eller støtte tilbyder SIND rådgivning for pårørende.