1. Det skønnes, at cirka to procent af danskerne har borderline.

Borderline er en personlighedsforstyrrelse, og kaldes også emotionelt ustabil personlighedsstruktur, fordi du, hvis du har borderline får nogle ualmindeligt voldsomme følelsesmæssige reaktioner.

Hvis du har borderline, har du det svært med forholdet til andre mennesker og vil skifte meget mellem at være meget afhængig af få mennesker og til at tage stærk afstand fra dem. Der er ofte store humørsvingninger og følelsesudbrud forbundet med skiftet.

Det, at skifte mellem tætte og aftagende forhold og humørsvingninger, kaldes for splitting.

Splitting er en normal reaktion, hvis du har borderline, og henviser til en opdeling af verden, hvor alt er sort eller hvidt, godt eller dårligt, og hvor du generelt svinger meget mellem de forskellige opfattelser. Du idealiserer nogle mennesker, mens du devaluerer nogle andre, og du har derfor typisk nogle meget intense og kortvarende forhold til andre mennesker.

Impulsivitet er også kendetegnende for sygdommen. Du kan have svært ved at overskue konsekvenserne, af det du gør, og du kan have svært ved at styre dit temperament, hvis der er nogen, der bremser dig i at gøre det, du gerne vil.

Hvorfor får man borderline?

Borderline bliver udviklet tidligt i barndommen, hvor det er vigtigt at lære at knytte sig til tillidspersoner, der spejler barnets behov. Hvis ikke det sker, kan du udvikle borderline.

Hvis du for eksempel har haft et problematisk forhold til dine forældre, kan du udvikle borderline som en reaktion. Det kan være, du har oplevet svigt eller har været udsat for fysiske eller psykiske misbrug. Nogle studier viser også, at du har større risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse, hvis du er vokset op med en, der har det. Måske er det derfor, at personer med borderline tit taler meget negativt om deres forældre og deres barndom.

Hvem har det?

Det skønnes at cirka to procent af danskerne har borderline, og sygdommen viser sig i alle kulturer. Sygdommen er dobbelt så hyppig hos kvinder, som hos mænd.

Kender du en, der har borderline?

Det kan være svært at være pårørende til en med borderline. Man skal forholde sig til store følelsesmæssige udbrud og måske endda til trusler om selvmord.

Derfor skal man huske også at tage hånd om sig selv, hvis man føler sig belastet som pårørende. Både hos PsykiatriFonden og hos SIND kan du finde støtte og forståelse for din situation, og de kan give dig hjælp til, hvordan du bedst kan håndtere at være pårørende til en psykisk syg. Begge er erfarne organisationer, der tilbyder anonym rådgivning. De kan også rådgive dig om, hvordan du bedst kan være der for vedkommende, du kender.

Her kan du få hjælp

Hvis man har borderline, er det ikke sikkert, at man altid selv kan mærke, at man er syg eller har problemer som følge af sygdommen. Ofte er de tegn, man selv kan se, at man har humørsvingninger eller pludselig bliver aggressiv og ødelægger noget. Det kan også være, at man får selvmordstanker, fordi man vil væk fra alle sine følelsesudbrud. Det er for det meste de tanker, der får personer med borderline til at gå til lægen.

Hvis du har mistanke om, at du kan have borderline, er det vigtigt, at du får hjælp. Du skal gå til din læge, som så vil sørge for, at du får den rette behandling.

Måske ved du allerede, at du har borderline og har det svært med at leve med en psykisk sygdom. Det er helt normalt at føle, at det er svært at være syg, og hos PsykiatriFonden kan du få anonym rådgivning til netop at tale om de ting, der er svære.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.

Behandling

Behandlingen for borderline er typisk en kombination af medicin og terapi. Medicinen kommer på tale, hvis du samtidig har en depression i forbindelse med personlighedsforstyrrelsen. Du kan også få medicin, der hjælper mod de følelsesmæssige udbrud, du kan have.

Nogle gange kan det være svært at indse, at du bør tage i mod behandling, men livet med borderline bliver meget lettere, hvis du får den rette hjælp.