Dia er født som Gunnar. Nu har hun skiftet navn og hedder officielt Dia Skov.

2. Opfølgning: Dia efter operationen

   Dia har nu gennemført sin kønsskifteoperation og umiddelbart efter, hun kom tilbage til Danmark, besøgte Emil hende på Rigshospitalet. Hvordan det gik kan du høre her.

3. Find hjælp

   Er du selv, eller en du kender, transkønnet eller transseksuel kan du her finde mere information og gratis rådgivning, uanset om du selv har brug for hjælp, eller om du er pårørende.

4. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

5. Ipad, Iphone eller Android?

   Hvis du bruger en Ipad, Iphone eller Android-telefon kan du se filmen her.

Dia er født som dreng, men har altid vidst, hun var en pige. Indtil for to år siden har hun skjult, hvem hun var, men nu lever hun som en kvinde og om to uger, skal hun have en kønsskifteoperation.

Dia var bare 10 år, da hun låste sig ude på toilettet og satte kniven for sit håndled. Hun ville væk. Om det så måtte koste hende livet.

- Jeg kunne ikke længere holde ud, at føle mig forkert. Jeg følte ikke, jeg var værd at elske, og jeg var sikker på, at hvis folk fandt ud af, hvem jeg var, så ville alle hade mig, fortæller Dia, der heldigvis ikke lykkedes med sit selvmordsforsøg.

Dia er født som Gunnar i en familie med fire andre brødre. Men Dia var ikke som de andre. Hun ville lege med dukker og tog en pude under trøjen og legede hun var gravid. I 'Tværs på P3' spørger Emil Dia, om hun altid har følt sig som en kvinde.

- Det er ikke fordi, jeg føler mig som en kvinde. Jeg er en kvinde, og det har jeg altid vidst, svarer Dia.

Ingen støtte fra familie og venner

Selvom Dia altid har været overbevist om sin identitet som kvinde, har hun aldrig mødt hverken forståelse eller støtte fra sin familie.

- Mine brødre sagde, jeg var homoseksuel, og mine forældre pressede mig til at være en normal dreng. Jeg følte jeg blev nødt til at opbygge en facade for at overleve, men jeg ville ønske, jeg havde fået frihed til at eksperimentere med mit køn, fra jeg var helt lille, fortæller Dia.

Over for Dia har hendes mor forklaret den manglende forståelse som en måde at beskytte hende mod mobning, og det forstår Dia godt, men mener ikke, det er den rigtige løsning:

- Jeg blev jo også mobbet som dreng, fordi jeg stak ud. Så jeg var nok blevet mobbet uanset hvad, og jeg vil trods alt hellere mobbes, for den jeg er, end for noget jeg ikke selv kan stå inde for, forklarer Dia.

I 'Tværs på P3' havde Emil også besøg af Elizabeth Japsen fra LGBT, og hun giver Dia ret i, at der bør være større accept af transkønnede.

- Problemet er, at vores samfund er indrettet efter, at der kun er to køn. Derfor synes man selvfølgelig, det er pinligt, og holder det for sig selv, hvis man ikke passer ind i det system. Men der burde være meget mere opbakning både fra samfundet og fra politisk side, forklarer Elizabeth.

Skal opereres om to uger

Om to uger tager Dia til Thailand, for at få lavet en kønsskifteoperation, og det er ikke et tilfælde, at det netop er nu, Dia vælger at fortælle sin historie.

- Der findes børn, der har taget deres liv på grund af det her. Hvis det kan hjælpe bare én, at jeg tør stå frem med mit store valg, så kan jeg ikke fortælle min historie nok gange, fortæller Dia.

Det jeg aldrig fik sagt

I dokumentaren ‘Det jeg aldrig fik sagt’ konfronterer Dia sin mor med, hvorfor hun ikke har været bedre til at støtte hende som barn. Se med når Dia udfordrer sin fortid og får svar på det hun aldrig fik sagt.

Slut fred med fortiden

‘Det jeg aldrig fik sagt’ handler om at konfrontere dæmonerne fra fortiden. Om at sige undskyld. Eller fuck dig.

Hvem fra din fortid ville du gerne give en krammer? Og hvem skulle have en lammer? I programmet ‘Det jeg aldrig fik sagt’ følger vi fire forskellige unge, der søger tilbage til uforløste konflikter fra deres fortid for at sige det, de ikke fik sagt dengang.

Sårene og samvittigheden fra fortiden kan fylde så meget, at man med tiden får brug  at opsøge fortidens skygger og se dem i øjnene.

Fortiden gnaver som en sten i skoen

I hvert afsnit møder vi en person, der har oplevet noget i fortiden, som blokerer for at vedkommende kan komme videre i sit liv.

For at få stenen ud af skoen og komme videre må personerne konfrontere fortiden i form af gamle venner, eks-kærester, forældre, kolleger osv. og sige dem et par borgerlige ord eller give dem en undskyldning.

Lammer eller krammer?

Vi tager med personerne tilbage i tiden og ruller historien ud op til konflikten og bruddet. Hvad var det, der skete? Hvem var involverede? Hvilke roller?

Hovedpersonen søger alle konfrontationer – men med forskelligt fortegn: En hånd der rækker ud, en anmodning om tilgivelse. Måske skal der tages en diskussion, gives en lammer eller en krammer.

Værten

Camille G. Lange er programmets vært, der tager med afsnittets hovedperson tilbage i tiden. Du kender hende måske fra ‘Dulle, stræber, bølle, taber‘ og ‘I virkeligheden‘, og med sin ærlige og nærværende stil opruller hun historien og bringer parterne sammen til konfrontation.