1. Kvinder mellem 16 og 24 år er mest udsatte for voldtægt.

2. Den hyppigste form for voldtægt er kontaktvoldtægt, hvor den voldtægtsramte og gerningsmanden har mødt hinanden før voldtægten.

3. Hvert tiende voldtægtsoffer er en mand, der typisk er blevet voldtaget af en anden mand.

Voldtægt er, hvis du mod din vilje tvinges, med fysisk magt eller trusler, til samleje.

Voldtægt kan generelt deles ind i tre typer, alt efter hvilken relation gerningsmanden og den voldtagede har før voldtægten:

• Overfaldsvoldtægt, hvor den voldtægtsramte og gerningsmanden ikke kender hinanden på forhånd. Cirka 1/4 af de anmeldte voldtægter hører til denne kategori.
• Kontaktvoldtægt, hvor den voldtægtsramte og gerningsmanden har mødt hinanden før voldtægten finder sted, måske til en fest eller på en bar (cirka 27 procent), eller hvor voldtægtsmanden er en ven eller bekendt (30 procent)
• Parforholdsvoldtægt er når gerningsmanden voldtager sin nuværende eller tidligere kæreste eller ægtefælle. (Udgør cirka 13 procent).

Du har altid ret til at sige nej til sex eller berøringer fra andre. Også selv om I har kysset en hel aften, du har fået en drink, eller du godt kan lide den person, der siden tvinger dig til sex. Hvis du siger nej, skal I ikke gå længere – ligegyldigt, hvor langt du er gået. Gør den anden det alligevel, er der tale om voldtægt eller voldtægtsforsøg.

Det kan få meget alvorlige følgevirkninger at blive udsat både for voldtægt og voldtægtsforsøg.  Reaktionerne efter en voldtægt er ofte meget stærke, og det er normalt at rette bebrejdelserne mod sig selv. Det er en meget voldsom hændelse med fysiske og psykiske følger, og det er vigtigt, at du får hjælp til at komme videre. Er du i tvivl om, hvorvidt du er blevet voldtaget eller ej, så snak med nogen om det!

Reaktioner

Eftervirkningerne af en voldtægt er forskellige fra person til person, men alle, der har været udsat for voldtægt, oplever, at der kommer en reaktion på det, de har været udsat for. Der kan dukke mange forskellige følelser og reaktioner op efter en voldtægt.

Du kan føle, at du selv var skyld i voldtægten, eller du kan skamme dig over, hvad der er sket. Du kan føle, at du har mistet kontrollen med dit liv, og at alting omkring dig er kaos. Du kan få dårligt selvværd og du kan også pludseligt blive bange for at være alene, gå på gaden, være i skole og for at voldtægten vil ske igen. Også din seksualitet  i det hele taget, kan blive belastet efter voldtægt eller voldtægtsforsøg.

Du kan komme til at isolere dig fra dine venner og familie, ligesom at du kan have svært ved at sove og at koncentrere dig, og du kan få ondt i maven, hovedpine og kvalme.

Hvis du er blevet udsat for et voldtægtsforsøg, kan følgevirkningerne være lige så alvorlige, som ved en gennemført voldtægt. For selvom du ikke er blevet udsat for en voldtægt, er du måske blevet frihedsberøvet, truet og der kan være helt tilfældige grunde til, at voldtægten ikke blev gennemført.

Hvis du er blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget

Det er vigtigt, at du får hjælp, hvis du har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Måske har du ikke søgt hjælp, fordi du føler skyld eller skam ved at tale om overgrebet. Det er almindelige følelser, men et overgrebet er aldrig den ramtes skyld. Og du har bedre chancer for at komme videre efter overgrebet, hvis du får det snakket igennem og måske anmeldt den.

Hvis du ikke får hjælp, kan det gå ud over dine menneskelige relationer, både til krænkeren og til andre mennesker. Læs mere om akut hjælp.

Hvis du er blevet udsat for et seksuelt overgreb eller voldtægt, kan du henvende dig på Center for voldtægtsofre. Helst så hurtigt som muligt. Tilbuddene på centrene er gratis, og du behøver ikke nogen henvisning. På centrene er der læger, sygeplejersker og psykologer, som tager sig af voldtægtsramte og eventuelle pårørende.

Læs mere om, hvad der sker, hvis du henvender dig på et center for voldtægtsofre.

Du kan også henvende dig til din egen læge, som har tavshedspligt.

Hvis du anmelder voldtægten eller voldtægtsforsøget

Det kan være meget svært at overskue og beslutte sig for om voldtægten eller voldtægtsforsøget skal anmeldes. Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt anmelder overgrebet af hensyn til efterforskiningen og bevismateriale.

Hvis du ønsker at anmelde voldtægten eller voldtægtsforsøget, er det også vigtigt, at du ikke går i bad, ikke skifter tøj og ikke vasker det sengetøj, hvor voldtægten måske fandt sted, inden du anmelder det til politiet. På den måde har du de bedste muligheder for at give politiet beviser for, at voldtægten har fundet sted.

Det kan føles meget hårdt at anmelde en voldtægt eller et voldtægtsforsøg. Nogle føler det næsten som et overgreb at blive afhørt af politiet, fordi der bliver spurgt meget detaljeret til en meget ubehagelig oplevelse. Almindeligvis er politiet også meget interesseret i hvorvidt, du har sagt fra over for voldtægtspersonen eller skreget, fordi det viser, at du har gjort modstand. Det er dog langt fra alle voldtægtsofre, der tør sige fra i en voldtægtssituation, fordi de er bange.

Hvis du har nogen vidner til overgrebet, er det selvfølgelig også meget vigtigt, at de kommer i kontakt med politiet.

Du behøver ikke anmelde overgrebet til politiet med det samme, og du kan vente i op til tre måneder med at tage beslutningen. Du kan vælge at lade en læge på centret undersøge dig for beviser og gemme dem i de tre måneder, så de kan blive brugt, hvis du gerne vil anmelde voldtægten. Men det anbefales, at du henvender dig til politet så hurtigt som du magter det.

Voldtægt kan straffes med op til otte års fængsel.

Her kan du få hjælp

Du kan få tilskud til konsultationer hos en psykolog, hvis du har været udsat for seksuelle overgreb, eller hvis du har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Kontakt din læge for at få en henvisning.

På Rigshospitalet kan du få telefonisk rådgivning døgnet rundt.

Center for voldtægtsofre tilbyder net-rådgivning, og du kan også finde telefonnumre på døgnåben rådgivning på et af de otte centre i landet.

Offerrådgivningen er et tilbud om råd og vejledning til ofre for forbrydelser. Alle politikredse skal have mindst én offerrådgivning. Offerrådgivningen tilbyder støtte via personlig samtale og rådgivning om muligheder for hjælp. De er baseret på ulønnede frivillige rådgivere. Nogle offerrådgivninger kan hjælpe til ved anmeldelse af vold og skader, ved retssager og ved kontakt med advokat og socialforvaltning. Rådgivningen gives anonymt, og rådgiveren har tavshedspligt. Find information om nærmeste offerrådgivning på www.offerraadgivning.dk

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.

Læs mere:

Per Straarup Søndergaard “Ud af mørket – Om unge, voldtægt og andre seksuelle overgreb” (2005, Kroghs Forlag)

Tine Bryld m. fl.: “I lyst og vold – om unge og voldtægt” (2004, Gyldendal)