Tværs

du er ikke alene

Jeg kørte min ven ihjel

  1. Tag chancen – bare ikke i trafikken:

    I uge seks sætter Rådet for Sikker Trafik, DR og TrygFonden fokus på teenagere i trafikken i kampagnen ‘Tag chancen – bare ikke i trafikken.’

    På Tværs kan du i denne uge, derfor se forskellige historier om unge, hvor trafikuheld har haft store konsekvenser.

En forårsaften i april skulle have været festlig for Christian. I stedet endte han i koma i fire måneder og med sin vens liv på samvittigheden, da han kørte frontalt ind i ham på scooter.

Det er den. 5, april 2003, jeg er 16 år og på vej til fest. Jeg har været i legeland med min familie og gode ven hele dagen og om aften skal jeg og nogle venner til fest. Klokken 20.38 kører vi af sted på vores knallerter. Vi har hverken lys eller hjelme på.

Jeg sidder foran på min knallert, bagpå sidder min ven. Vi kører i den modsatte side af vejbanen. Det er koldt, for vinden står lige ind i hovedet på mig, så jeg dukker mig for at komme lidt i læ bag vindskærmen på scooteren.

Kører frontalt ind i min ven

Jeg er uopmærksom et øjeblik, og har dårligt udsyn, og jeg kører frontalt ind i en modkørende knallert.

Føreren af den anden knallert bliver dræbt. Det er en af mine venner. Jeg arbejder for hans far. Nu har jeg kørt ham ihjel. Der er en læge, der tilfældigt ser ulykken og får tilkaldt hjælp.

Koma i fire måneder

Der er mange ting fra den aften, jeg ikke kan huske, for jeg kommer i koma og vågner først op fire måneder senere.

Den dag jeg vågner op, får jeg beskeden om, at jeg været med i en ulykke, der går nogle dage, før mine forældre fortæller, at jeg har dræbt et andet menneske i ulykken. Hans forældre kommer og besøger mig, men de var ikke vrede på mig. Jeg har også mødt hans lillebror, to gange i bussen, og det føles mærkeligt.

Prøver at se positivt på livet

Da jeg vågner op efter ulykken, er jeg blevet lam i venstre siden af kroppen. Det tager et lille år, før jeg kan gå og tale igen. I dag har jeg fået førligheden tilbage, men sidder i kørestol. Jeg har fået dårlig hukommelse som konsekvens af ulykken. Men jeg vil gerne leve livet og prøver at have et optimistisk syn på tilværelsen.

Jeg bor i en lejlighed i Vejle sammen med min kæreste Julie på 20 år. Vi har mødt hinanden over nettet for et år siden, og flyttede sammen en uge senere. Vi drømmer om en dag at få børn og blive en rigtig familie. Jeg er taknemmelig for alt det, min familie har stået igennem for min skyld.

Hvert år på dødsdagen d. 5, april tager jeg på kirkegården og lægger blomster på min vens gravsten.

Mød Christian i aften i Aftenshowet kl 19.05

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.