Det er meget svært at være pårørende til en, der enten er selvmordstruet eller har begået selvmord. At skulle leve med frygt og trusler fra ens nærmeste eller sorgen over at have mistet kan være en kolossal belastning.
Er du pårørende til en selvmordstruet?
Det er en myte, at man ikke er seriøs om sine selvmordstanker, hvis man fortæller om dem. Derfor skal du tage det meget alvorligt og opfordre til hjælp, hvis en, du kender, siger, at han eller hun har selvmordstanker. Oftest er det pårørende, der opsøger hjælp på vegne af den selvmordstruede, så din rolle er meget vigtig. Det kan også være, at vedkommende ikke selv giver udtryk for sine selvmordstanker, men at du alligevel har en stærk mistanke. I det tilfælde er det vigtigt, at du alligevel spørger ind, så personen kan få hjælp.
Det bedste, du kan gøre som pårørende, er at lytte og forsøge at forstå, hvilken situation vedkommende er i. Forsøg at være der på hans eller hendes præmisser, og ikke bare sige, at vedkommende skal tage sig sammen eller tænke på noget andet, for det kan man ikke, hvis selvmordstankerne først er der.
Det er dog også vigtigt, at du ikke tager hele opgaven på dine egne skuldre. Selvmordstanker kræver professionel hjælp, så det er vigtigt, at du forsøger at opmuntre og opfordre til, at vedkommende søger hjælp. Måske kan du endda hjælpe ham eller hende med at ringe til sin læge.
Det kan være rigtig svært, at én, man er tæt på, fortæller om selvmordstanker. Det er normalt at blive fortvivlet, vred, angst og det kan give anledning til rigtig mange bekymringer for pårørende: Hvad skal jeg gøre for at forhindre det? Er han eller hun i live, når jeg kommer hjem?
Derfor kan du også selv have brug for hjælp til at håndtere bekymringen. De landsdækkende, gratis og anonyme rådgivninger i højre side tilbyder også hjælp til pårørende.
Du kan også altid kontakte socialforvaltningen eller præsten i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Her kan alle få hjælp gratis og anonymt.
Hvis du går i gymnasiet eller HF, er det muligt, at der på din skole er tilknyttet en eller flere psykologer. Spørg eventuelt din studievejleder, eller kig i elevhæftet.
Læs mere hos Center for Selvmordsforskning om at være pårørende til en selvmordstruet.
Har du mistet en efter selvmord?
At have mistet en ved selvmord er rigtig hårdt, og kan give problemer og psykiske reaktioner hos den efterladte. Det kan være rigtig svært at acceptere, at én, man elsker, ikke længere ønsker at leve, eller at skulle leve videre med uvisheden om, hvad der præcist skete. Det kan tage lang tid at komme sig over tabet.
Under ‘At miste‘ kan du læse mere om, hvordan man håndterer at have mistet. At miste en til selvmord kan dog være særlig slemt, fordi der tit er knyttet mange andre følelser end sorg til selvmordet. Det er normalt samtidig at føle vrede, skyldfølelse, fortvivlelse og svigt. Alle reagerer forskelligt, og der er ingen følelser, der er hverken rigtige eller forkerte.
Det er også meget normalt at sidde tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål: Hvorfor gjorde han eller hun det? Hvorfor sagde hun ikke noget? Elskede han mig ikke?
Vi mennesker har naturligvis et ansvar over for hinanden, men i sidste ende har vi hver især ansvaret for os selv. Derfor har vi også i sidste ende ansvaret for vores handlinger, og for at bede klart og tydeligt om hjælp, (hvis det er det, vi ønsker) og at fortælle andre om, hvordan vi har det. I yderste konsekvens er det også vores eget ansvar, hvis vi vælger at tage vores liv.
Det er vigtigt, at du får sat ord på dine følelser, hvis du har mistet en ved selvmord. Du kan gå til socialforvaltningen i din kommune, eller din læge, kan hjælpe dig med at finde den rette hjælp.
Du kan også finde hjælp hos de landsdækkende, gratis og anonyme rådgivninger, du kan se i listen til højre.
Læs mere om efterladte hos Center for Selvmordsforskning.