Tværs

du er ikke alene

Sex og grænser

  1. Næsten hver 10. unge mellem 14 og 24 år sælger seksuelle ydelser for penge, alkohol eller tøj.

  2. Læs mere:

    Læs mere om voldtægt.

Sex skal være frivilligt for begge parter, og også meget gerne rart!

Hvis du er i tvivl, om du i virkeligheden har lyst til at "gå videre," når du for eksempel har kysset med en fyr eller en pige, så tænk dig om en ekstra gang. Følg dine egne lyster og din intuition. Lige meget hvor langt I er gået i "projektet", har du ret til at sige "nej tak – ikke længere".

Det lyder måske banalt, men det kan være svært i situationen, hvor du kan være bange for at såre eller gøre den anden vred.

Det er en dårlig idé at have sex med nogen, fordi du føler, at du "skylder". For eksempel efter at have taget imod drinks fra en fyr i byen. Du kan aldrig skylde andre sex.

Dårlig oplevelse med sex

Hvis du har haft en dårlig seksuel oplevelse, skal du snakke med nogen om det. Mange voldtægtssager befinder sig i en gråzone. Grænsen mellem et overgreb og en dårlig seksuel oplevelse kan være flydende, og ofte er det først bagefter, at pigen finder ud af, at hun måske er blevet voldtaget.

Sex for penge

For nogle unge bliver sex en handelsvare, som kan bruges til at skaffe hurtige penge, drinks, nyt tøj eller cigaretter. Næsten hver 10. unge mellem 14 og 24 år sælger seksuelle ydelser for penge, alkohol eller tøj.

Køberne kan være jævnaldrende venner, men der kan også være tale om piger og drenge, der modtager penge for at lade sig fotografere nøgne, eller drenge og piger, der gennem chatrooms på nettet møder mænd og får penge for gensidig onani.

For nogle bliver handlen med sex en glidebane til prostitution. Man begynder måske at opfatte sin krop som en handelsvare, og langsomt begynder man at acceptere at blive udnyttet, og det kan have svære konsekvenser. Den, der sælger sex, bliver ofte udsat for krænkelser og vold. Mange får dårligt selvværd, mister nydelsen ved sex, tilliden til andre mennesker, og det kan føre til angst og depression.

Kender du nogen, eller har du selv rodet dig ud i noget, du ikke kan overskue, kan du søge anonym og gratis rådgivning.

Kompetencecenter Prostitution giver gratis og anonym rådgivning til dig, der har solgt eller sælger sex.

Sexlinien har et korps af uddannede rådgivere, som kan hjælpe dig videre.

Hos Ung på Linie kan du snakke med andre unge frivillige.

Du kan også tale med din egen læge, som kan fortælle dig om dine muligheder for at få hjælp.

Læs mere:

Per Straarup Søndergaard "I den grå zone – om betalt sex og prostitutionstruede unge" (2004, Kroghs Forlag) I bogen fortæller forskellige unge om deres erfaringer med at tilbyde sex i bytte for stoffer, tøj og penge.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.