Rigtig mange unge går op i deres udseende. Men for nogle kan slankekuren eller træningsrutinerne kamme over, og de udvikler en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse kan vise sig på forskellige måder, men fælles for dem alle er, at det er alvorlige sygdomme, som du skal have hjælp til at komme ud af.
Hvad en spiseforstyrrelse?
At have en spiseforstyrrelse vil sige, at du har et forstyrret forhold til mad og spisning og et forvrænget billede af din krop. Hvordan, en spiseforstyrrelser kommer til udtryk, er forskellig fra person til person, og det kan både dreje sig om slet ikke at spise, at overspise, at kaste op eller at træne for meget, men det er kendetegnende for de fleste spiseforstyrrelser, at du har et enormt fokus på mad og en negativ opfattelse af dig selv og din krop.
Det billede du selv ser, når du kigger dig i spejlet stemmer dog ikke nødvendigvis overens med virkeligheden. Du ser måske kun en grim, tyk eller forkert krop. Det er en del af sygdommen, og ingen andre kan se, det du ser.
De mest kendte og udbredte former for spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi. Men der findes flere forskellige former for spiseforstyrrelser:
- Anoreksi, hvor man nægter sig selv at spise.
- Bulimi, hvor man skifter mellem at overspise og at kaste op.
- Overspisning, hvor man i perioder vil overspise store mængder mad uden at kaste op.
- Ortoreksi, hvor man er besat af sundhed og motionerer i overdrevet grad.
- Megareksi, hvor man dyrker ekstrem styrketræning og strenge diæter i håbet om at blive mere muskuløs.
Det er ikke unormalt at veksle mellem de forskellige former for spiseforstyrrelser, sådan at du for eksempel skifter mellem at sulte dig selv, overspise, kaste op og motionere overdrevent i forskellig rækkefølge.
Hvorfor får man en spiseforstyrrelse?
Der kan være rigtig mange årsager til, at du får en spiseforstyrrelse. Du starter måske med en kur for at tabe dig et par kilo, men fokusset på din vægt og din krop tager magten, og du kan ikke stoppe igen.
Det kan være, at du er utilfreds med din krop, og ikke føler du kan leve op til det skønhedsideal, der er i medierne med billeder af modeller og stjerner, der er manipuleret, så de har tyndere talje eller længere ben. I teenageårene oplever du, at din krop forandres og måske kommer den ikke til at se ud, som du havde forestillet dig, at den ville. Hvis du er kvinde, er det naturligt, at få flere former og mere fylde på din krop, når du bliver ældre, som mand synes du måske ikke, at din krop er lige så stor og muskuløs, som de mænd, du ser i medierne.
Det kan også være, at det at have kontrol, er forklaringen på, hvorfor du får en spiseforstyrrelse. Der sker mange nye ting, når man er ung. Man skal tage stilling til sit liv på en ny måde, søge uddannelse, have en kæreste og starte med at arbejde. Det kan synes uoverskueligt og uoverkommeligt, og kroppen kan føles som det eneste, du kan kontrollere. At fokusere utrolig meget på din vægt og hvad du spiser, gør det måske nemmere at ignorere andre tanker, som går dig på. For en spiseforstyrrelse optager meget energi og tid, og den afleder derfor tankerne fra den smerte eller de problemer, der måske er i dit liv.
Uanset hvad, er en spiseforstyrrelse et tegn på, at der er noget galt i dit liv. Og det er vigtigt, at du søger hjælp hos en person, som du har tillid til og som ikke har de samme problemer.
Hvem får en spiseforstyrrelse?
Det er meget svært at sige, hvorfor nogle udvikler en spiseforstyrrelse og andre ikke gør, men fælles for mange af de, der får en spiseforstyrrelse, er et lavt selvværd og en usikkerhed på deres identitet.
I Danmark findes der 75.000 mennesker – børn, unge som voksne, der lider af en spiseforstyrrelse. De fleste udvikler sygdommen i teenageårene, og størstedelen af dem er, er piger, men tre procent af alle drenge forsøger konstant at kontrollere deres vægt i en grad, der ikke er sund.
Følgesygdomme:
Hvis du har en spiseforstyrrelse, udsætter du din krop for et stort pres. At sulte sig, kaste op, overspise eller træne ekstremt i længere perioder, kan føre til alvorlige og varige fysiske mén som:
- Mave- og tarmproblemer
- Knogleskørhed
- Hjerteforstyrrelser
- Dårlige tænder (som følge af opkast)
- Udeblivelses/forstyrrelse af menstruation
- Hårtab
Udover de fysiske konsekvenser sætter en spiseforstyrrelse også sine psykiske spor og kan have sociale følgevirkninger. For hvis du har en spiseforstyrrelse, vil du typisk isolere dig fra dine venner, især i spisesituationer, og du har også større risiko for at udvikle:
I værste fald kan du dø af sygdommen. Både på grund af de fysiske mén og underernæring, men også på grund af de overvejelser om at begå selvmord, som ofte kommer i forbindelse med depression.
Helbredt?
Det er svært at sige, hvornår du er helbredt efter en spiseforstyrrelse, for selv om du kan holde din vægt på det niveau, der passer til din kropsbygning, eller du spiser normalt, kan tankerne om mad og væmmelsen ved din krop godt blive i dit hoved. Mange spiseforstyrrede, som er blevet erklæret raske, oplever, at de vender tilbage til sygdommen, hvis de senere i livet kommer ud for en krise som for eksempel en skilsmisse.
Søg hjælp
En spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, og du skal søge hjælp til at komme ud af den. Det er en utrolig standhaftig vane, men chancerne for, at du undgår de alvorlige konsekvenser, der forbundet med en spiseforstyrrelse, bliver bedre, hvis du får hjælp, inden vanen har fået taget i dig. Derfor skal du så hurtigt som muligt snakke med nogen om, hvilke problemer og tanker du går med.
Det kan være svært og skamfuldt at erkende, at du har brug for hjælp, når du har en spiseforstyrrelse, fordi du måske ser spiseforstyrrelsen som en ven og som noget, der hjælper dig med at komme igennem dagen og dine vanskeligheder. Den kan give tryghed. Men det er en falsk tryghed, og det er vigtigt at få hjælp til at finde tryghed i andre ting.
Her kan du få hjælp
Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade kan du få anonym rådgivning over telefon, mail eller chat. Du kan også få gratis personlig rådgivning, som stadig er anonym, ved at møde op på et af deres kontorer i Århus, Odense eller København.
Du kan gå til din læge. Han eller hun kan vise dig videre til relevant behandling.
Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.
Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.
Kender du en med en spiseforstyrrelse?
Det kan være svært at være pårørende til en spiseforstyrret, for det er svært at se, at en, man holder af, skader sig selv. Og det kan være svært at tale om, da den, der har en spiseforstyrrelse, ofte vil benægte det. Men den bedste hjælp, du kan give, er at reagere på det, du ser, og insistere på, at den spiseforstyrrede skal have professionel hjælp.
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade har lavet en liste med de forskellige tegn og signaler, du skal lægge mærke til, hvis du kender nogle, der er på vej til at udvikle en spiseforstyrrelse.
Det bedste du kan gøre som pårørende, hvis den du kender med en spiseforstyrrelse, er, at lytte og anerkende det, du bliver fortalt. Det er også vigtigt, at du viser, du forstår, giver håb og viser kærlighed og på den måde styrker personens selvfølelse. Som pårørende kan man hurtigt komme til at fokusere på personens madvaner, men forsøg i stedet at fokusere på personens følelser og fornemmelser indeni.
Hvis du som pårørende har brug for en at snakke med, kan du få rådgivning hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). LMS tilbyder støttegrupper for pårørende og har et forum for pårørende, som er en hjemmeside til personlig erfaringsudveksling og mulighed for at stille spørgsmål omkring alle typer af spiseforstyrrelser. Her kan du anonymt tale med andre i samme situation og se, at du ikke er alene med udfordringerne.