1. Det anslås, at cirka 30.000 danskere har bulimi.

Bulimi minder på mange måder om anoreksi. Hvis du har bulimi, har du også ekstrem fokus på din vægt, din krop og på mad. Du har et brændende ønske om at være tynd. Forskellen er dog, at når du har bulimi, afholder du dig ikke fra mad. Du spiser, og propper dig ofte med usundt mad som kage, slik og junkfood, men kaster så op igen eller bruger afføringsmidler for at få maden ud af kroppen så hurtigt som muligt.

Hvis du har bulimi, er det er karakteristisk, at du svinger mellem at føle, at du mister kontrollen, når du overspiser, og at du først får kontrol igen, når du har kastet op.

Perioder med overspisning og efterfølgende opkast kan give dig en stærk følelse af skam, og derfor kan du få lyst til at trække dig væk fra dine venner og familie, hvor du kan skjule dine overspisninger og opkast.

Hvis du fremtvinger opkastninger, er det tegn på, der er noget, du ikke kan rumme ud over selve maden. Det kan være følelser eller en oplevelse. Ligesom med maden, er der bare ikke plads til dem indeni. Opkastningerne kan også være en måde at rense dig selv på for de sider ved din person, som du synes, er klamme og urene.

Der findes forskellige varianter og grader af bulimi. Du kan for eksempel have et overforbrug af afføringsmidler og perioder med overspisninger uden at gå op i din vægt. Og det er også normalt, at veksle mellem forskellige former for spiseforstyrrelser, så du for eksempel også kan have perioder, hvor du sulter dig selv i stedet for at overspise, eller overmotionerer i stedet for at kaste op.

Kender du en med bulimi?

Det kan være rigtig svært at se om en person lider af bulimi. Først og fremmest fordi de spiser og kaster op, uden at nogen ser det. Og fordi de fleste har en normal vægt.

Det kan være rigtig svært at være pårørende til en med bulimi, fordi det er svært at se, at en man holder af, skader sig selv. Det kan også være svært at tale om, da den, der har bulimi, ofte vil benægte og forsøge at skjule det.

Det bedste, du kan gøre som pårørende, er at lytte og anerkende det, du bliver fortalt. Det er også vigtigt, at du viser, du forstår, giver håb og viser kærlighed og på den måde styrker personens selvfølelse. Som pårørende kan man hurtigt komme til at fokusere på personens madvaner, men forsøg i stedet at fokusere på personens følelser og fornemmelser indeni.

Hvis du som pårørende har brug for en at snakke med, kan du få rådgivning hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). LMS tilbyder støttegrupper for pårørende og har et forum for pårørende, som er en hjemmeside til personlig erfaringsudveksling og mulighed for at stille spørgsmål omkring alle typer af spiseforstyrrelser. Her kan du anonymt tale med andre i samme situation og se, at du ikke er alene med udfordringerne.

Her kan du søge hjælp

At have bulimi er meget alvorligt, og derfor er det meget vigtigt, at du søger hjælp, hvis du er syg.

Det kan være svært at erkende, at du har brug for hjælp, når du har bulimi, fordi du måske ser spiseforstyrrelsen som en ven og som noget, der hjælper dig med at komme igennem dagen. Den kan give tryghed. Men det er en falsk tryghed, og det er vigtigt at få hjælp til at finde tryghed i andre ting.

Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade kan du få anonym rådgivning over telefon, mail eller chat. Du kan også gratis få personlig rådgivning, som stadig er anonym, ved at møde op på et af deres kontorer i Århus, Odense eller København.

Du kan gå til din læge. Han eller hun kan vise dig videre til relevant behandling.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Husk, at du altid kan være anonym, når du søger hjælp og rådgivning.