Som pårørende kan du selvfølgelig også opleve sorg over, at en, du holder af, er født med et handicap, kommer til skade eller oplever noget, der medfører et fysisk handicap. Måske bliver personen afhængig af at få hjælp fra andre, og nogle får måske også psykiske virkninger, som kan være svære at forholde sig til og forstå.

Det kan være svært som pårørende at opleve sorgen, samtidig med at du skal være stærk over for den, der har fået et handicap. Derfor kan du som pårørende også have brug for hjælp.

De raske sider er stadig raske

Når man som ung får et fysisk handicap, bliver man afbrudt i den proces, man går i gennem, hvor man etablerer vennekreds, kærester, familie og karriere. Det er vigtigt som pårørende at holde fast i, at man som ung med et handicap skal fortsætte den proces, selv om det måske skal være på en anden måde end før. For eksempel kan du som pårørende opmuntre til, at den du kender, som har fået et handicap, stadig tager ud med vennerne.

Nogle pårørende kommer til at behandle unge med et handicap som børn, fordi de måske på nogle områder er blevet sat tilbage i deres udvikling. Men at behandle dem som børn og måske ynke dem, vil kun holde dem tilbage i deres udvikling. Nogle unge med et handicap er ikke fysisk i stand til at tage vare på sig selv. De er afhængige af at få hjælp, men det er  vigtigt, at du er respektfuld og stadig er over for dem, som du ville over for andre unge.

Her kan du få hjælp

Selv om det ikke er dig, der er direkte ramt, kan du også have brug for hjælp.

Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Kommunerne hjælper med rådgivning, uanset om du er over eller under 18 år, og det er gratis.

Hos Dansk Handicap Forbund findes der rådgivning fra fagpersoner, samt netværk for pårørende, som du kan kontakte for støtte og rådgivning.

Der findes også diagnoseforeninger for specifikke handicap, for eksempel Muskelsvindsfonden, Spastikerforeningen og Scleroseforeningen, som du altid er velkommen til at tage kontakt til.