Tværs

du er ikke alene

Eksamensangst

De fleste studerede er nervøse og bange for eksamen. En smule nervøsitet er tit en fordel, hvis man skal yde en optimal indsats, men hvis nervøsiteten bliver til belastning og måske udvikler sig til angst, kan det betyde, at du dumper eller helt melder fra til eksamen, og derfor aldrig bliver færdig. Så skal der gøres noget!

For nogle studerende er det nok bare at tænke på ordet eksamen, så reagerer kroppen med angstsymptomer som hjertebanken, svedeture og dårlig mave. Og psyken reagerer med negative tanker og rædselsforestillinger om, at eksamen er farlig og ubehagelig.

Generne kan være så voldsomme, at man prøver at komme væk fra ubehaget for eksempel ved at overveje at udsætte eksamen, stille spørgsmålstegn ved om det nu også er det rigtige studium og overveje at droppe ud.

Det er helt normalt at reagere, når noget opleves som farligt og ubehageligt, ved at flytte sig fra farer og ubehagelige følelser. Problemet er bare, at det forhindrer os i at nå vores mål som for eksempel at gennemføre en uddannelse.

Hvorfor bliver man nervøs op til en eksamen?

Eksamen handler om at vise, hvor god og dygtig du er. Derfor kan du blive bange for ikke at leve op til dine egne eller andres forventninger.

Det kan være svært som ny studerende på et studie at vænne dig til, at karaktererne måske ikke er så høje, som du er vant til fra folkeskolen eller anden uddannelse. Det kan også handle om forkert studievalg og manglende motivation eller fordi kravene overstiger dine evner. Måske har du udviklet en uhensigtsmæssig læseteknik, eller også er du perfektionist og stiller alt for store krav til dig selv. Bag perfektionismen skjuler sig tit lav selvfølelse, manglende selvtillid eller tidligere dårlige eksamensoplevelser.

Slip af med eksamensangsten

Du skal lære at forstå din eksamensangst. Hvor kommer den fra, og hvad skyldes den?

Når du lærer at forstå den, kan du også begynde at acceptere den, og så kan du begynde at ændre adfærd i de situationer, hvor du mærker eksamensangst.

Tal med nogen om din angst, så du kan finde ud af, om der er kurser til rådighed på din skole eller uddannelse.

Hos Studenterrådgivningen kan du gennem enten individuelle samtaler eller gruppeforløb få støtte til at arbejde med dine vanskeligheder i forhold til eksamen.

Studenterrådgivningen har afdelinger i det meste af landet. Du kan frit vælge, hvilken rådgivning, du ønsker at søge hjælp hos. Alle rådgivninger har uddannede psykologer, psykiatere og socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse.

Læs mere:

Josephine Evald, Nana Storm m.fl.: "Eksamen" (2010, Studenterrådgivningen)

 

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.