Maiken er taget hjem til sin mor, der har flere psykiatriske diagnoser. Som barn følte Maiken sig mærkelig, fordi moren var syg.
-
Teaterstykket
Emilie, Maiken, Mathias og Daniel har sammen med 11 andre medvirket i teaterstykket ‘På Tværs’, som spillede på Betty Nansen Teatret i København.
Alle de medvirkende i stykket fortæller deres helt personlige historier om, hvordan livet gik skævt, og hvordan de kom videre.
Teaterstykket blev lavet i forbindelse med Tværs’ 40 års fødselsdag.
-
Din historie på Tværs:
Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dkFølg os på Facebook:
Maiken, Mathias, Daniel og Emilie har hemmeligheder. De handler om psykiatriske diagnoser, en syg mor, at føle sig helt ligegyldig og om at sidde i fængsel. Nu skal det være slut med at holde facaden og tie stille. Nu ripper de op i fortiden, klar til de reaktioner, der måtte komme.
Maiken, Mathias, Daniel og Emilie er lettede. De står hånd i hånd, på scenen på Betty Nansen Teatret i København. De bukker for publikums begejstrede klapsalver. De har lige fortalt deres inderste hemmeligheder til en teatersal fyldt med fremmede mennesker.
Se filmen 'Du er ikke alene' om Maiken, Mathias, Daniel og Emilie i playeren ovenfor.
Maiken har lige fortalt, hvordan det var at være datter til en psykisk syg mor, Matthias har fortalt om cutting og selvmordstanker, Daniel har nu indrømmet, at han har siddet i fængsel for vold, og Emilie har berettet for publikum, hvordan anoreksien tog magten fra hende, så hendes hjerte var lige ved at stoppe.
Hvis jeg kunne klare det, kan andre også
I filmen 'Du er ikke alene' fortæller de råt for usødet om, hvordan livet røg af sporet og om, hvordan de er kommet videre.
Nu vil de alle fire vise andre unge, at modgang i livet kan overvindes, og at man kan komme videre.
- Du er ikke alene, der er andre, der har haft det svært. Hvis jeg kunne klare det, kan jeg måske hjælpe andre med at klare den, siger Mathias på 18 år.
I filmen fortæller Mathias om den ligegyldighed, han mærkede, da han gik fra sin kæreste. Bruddet var startskuddet til, at han drak sig væk og skar i sig selv for at holde de dårlige tanker på afstand. Til sidst stod han på en togperron og overvejede at gøre det hele forbi. I filmen 'Du er ikke alene' står han ved de samme togskinner, han heldigvis ikke smed sig ud på.
Det føltes rart, at få det sagt
Udover Mathias medvirker Maiken, som tager hjem til Jylland og taler med sin psykisk syge mor, Daniel, der besøger den kiosk, hvor han overfaldt en kioskmand, og Emilie, som gæster Bispebjerg hospital, hvor hun var indlagt i fire måneder for at redde hendes livsfarligt tynde krop fra at bukke under.
Det føltes godt at komme ud med det, der før skulle skjules, mener Maiken, Mathias, Daniel og Emilie. Men en ting at fortælle til et anonymt publikum på teateret, noget andet er at tage tilbage og møde det i fortiden, der gjorde ondt eller gik galt.
Nu har jeg indrømmet min fortid
Daniel gik ind i teaterprojektet, fordi han gerne ville 'indrømme' sin fortid overfor sig selv og andre mennesker. Hans historie handler om, at hænge ud med de forkerte venner og ryge for meget hash, og til sidst ende i Vestre Fængsel, fordi han overfaldt en kioskmand, da han manglede penge. I filmen tager Daniel ud til den kiosk, hvor det hele endte så galt. Han vil se fortiden i øjnene.
- Nu er emnet åbnet, nu skal jeg være klar til at snakke om det, selvom det er væmmeligt, siger Daniel i filmen, imens han står og kigger på gerningsstedet.
I filmen kan du se, hvordan det går dem alle fire, når de rydder op i fortiden, og taler frit om, hvordan de har haft det.
- Det er rart at få det sagt, jeg ventede på, at verden skulle ændre sig, og der ville ske noget godt, men verden ændrer sig ikke af sig selv, så du må selv springe på og ændre dig selv, siger Mathias i filmen 'Du er ikke alene', som du kan se i playeren ovenfor.
