Lærke (i midten) var i studiet hos Emil Nørlund i 'Tværs på P3', hvor hun modigt fortalte om sin sygdom paranoid skizofreni.

2. Find hjælp:

   Har du brug for hjælp, enten fordi du selv lider af skizofreni, eller fordi en, du kender gør, kan du læse mere om sygdommen og finde gratis og anonym rådgivning her.

3. Læs også: Skizofren uden medicin

   Hanna følte sig forfulgt af en hær af zombier, men lever i dag med sin skizofreni uden medicin. Læs hendes historie her.

4. Din historie på Tværs:

   Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
   Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dk

   Følg os på Facebook:

   

    

Det er ikke alle, der tør fortælle hele verden, at de har en psykisk diagnose. Herunder kan du se, hvordan lytterne reagerede, da Lærke fortalte om sin kroniske diagnose: paranoid skizofreni.

Lærke! Jeg arbejder med unge piger, der lider af skizofreni til hverdag, og jeg må sige, at du er en stor inspiration for mange unge piger! Tillykke med, at du er kommet så flot ud af din sygdom. En STOR high five fra mig :) Emma

Lærke! Jeg vil bare sige, at du er sindssygt sej, at du stiller op i radioen. Jeg har selv haft psykisk sygdom tæt på, så jeg ved, hvad det er. Al held og lykke fremover! :)

Kære Lærke, først og fremmest synes jeg, at det er flot du tør sidde og tale om din sygdom på radio – det ville jeg ikke selv være klar på. Men nok om det. Det hele startede for mig som 15-årig, men det var af speciel karakter. Jeg var kun ramt af sygdommen ved juletid, og det hele startede med, at min mor begyndte at hænge nisser op – jeg fik hallucinationer og vrangforestillinger, og nisserne begyndte at komme ned fra vægge og hylder for derefter at jagte mig, og fortælle mig, hvad jeg skulle gøre. Jeg vil ikke gøre min historie længere, men jeg håber, at du forbliver rask. Held og lykke fra Philip

Hej Lærke. Hvor var dine forældre i dette forløb? Hvad sagde de til sygdommen?

Tværs… Jeg ville blot give Lærke et STORT kompliment. Det er stort at indse, at man er syg, men mindst lige så stort at have styrken til at overkomme den. Venligst, den interesserede.

Kære søde Lærke. Det er skræmmende, hvor meget vores liv minder om hinanden. Da jeg var 12 år begyndte jeg at få forestillinger om, at jeg var overvåget, kun på mit værelse, for det var kun mig, der skulle overvåges, da det var mig, der var et dårligt menneske. Jeg klædte mig kun af på toilettet, da det, i mit hoved, var et såkaldt offentligt område, og det så ikke var nødvendigt. Hvis jeg skulle klæde mig af på mit værelse blev det med lyset slukket og gardinet rullet for. Jeg gik ikke på toilet på skolen, da jeg troede folk ville lytte efter og grine af, hvis man kunne høre noget. Jeg har levet i et helvede uden jeg vidste det. Det, du beskriver med, at 1 + 1 er 4 er ret rammende. Held og lykke til os begge. Knus Ann.

Har du også en kommentar til Lærke eller til emnet, kan du skrive den herunder.