Dia har ingen tabuer. Hun tør åbent fortælle om sin kønsskifteoperation, der har givet hende følelsen af for første gang at føle sig fri.
-
Dia i Tværs på P3
Her kan du læse mere om Dia og høre hele programmet fra den søndag, hun besøgte Emil Nørlund i ‘Tværs på P3′ -
Find hjælp
Er du selv, eller en du kender, transkønnet eller transseksuel kan du her finde mere information og gratis rådgivning, uanset om du selv har brug for hjælp, eller om du er pårørende.
-
Din historie på Tværs:
Hos Tværs er heltene dem, der fortæller åbent om det, der ikke sidder lige i skabet.
Hvis du vil dele din historie, så skriv til os på tvaers@dr.dkFølg os på Facebook:
-
Ipad, Iphone eller Android?
Hvis du bruger en Ipad, Iphone eller Android-telefon kan du se filmen her.
Dia har altid vidst, at hun var en kvinde født i en drengs krop. I december tog hun derfor til Thailand for at få lavet en kønsskifteoperation. Her kan du høre, hvordan operationen gik, og hvordan det føles for Dia nu også fysisk at være en kvinde.
- Jeg føler mig ikke som en kvinde. Jeg er en kvinde!
Sådan sagde Dia til Emil Nørlund, da hun i efteråret gæstede radioprogrammet ‘Tværs på P3′. Dia har altid vidst, at hun var en pige i en drengekrop, men hun har aldrig mødt forståelse for det. Hendes familie accepterede ikke, at hun ville lege med dukker og klæde sig ud som en pige, og det fik Dia til konstant at føle sig forkert. Det resulterede i, at hun, allerede som 10-årig, forsøgte at tage sit eget liv.
I dag er Dia 26 år, hun har en kæreste, der elsker hende og Dia har fundet fred med, at det er okay, at hun er, som hun er. Men hun har stadig et brændende ønske om at få en krop, der afspejler hendes køn. Derfor tog hun i december til Thailand for at få lavet en kønsskifteoperation. Efter 14 dage kom hun tilbage til Rigshospitalet, hvor Emil Nørlund besøgte hende, for at høre, hvordan hun havde det.
Jeg er fri!
- Jeg har rigtig mange smerter, men de er ubetydelige sammenlignet med, hvor glad jeg er. Jeg har det fantastisk. For første gang i mit liv behøver jeg ikke at skjule mig. Jeg er fri!, forklarede Dia til Emil, da de mødtes på hospitalet i København.
Det har dog ikke været en helt ukompliceret operation. På vej hjem fra Thailand opstod en infektion i Dias sår, hvorfor hun måtte indlægges på Rigshospitalet med det samme efter sin ankomst til Danmark.
- På vej hjem fra Bangkok begyndte der at komme noget ud af min nye fisse. Det var en infektion, men den er heldigvis ikke gået i blodet, fortalte Dia, der er i bedring trods smerterne.
Det føles naturligt ikke længere at have en penis
Da Emil mødte Dia var der specielt et spørgsmål, der pressede sig på – hvordan føles det ikke længere at have sin pik? Men for Dia er det meget mere naturligt, end hvis den stadig havde været der.
- At den er væk nu føles hverken nyt eller anderledes. Tværtimod var dét at have en penis, der hele tiden var i vejen, det unaturlige for mig. Det her føles som om det altid har været sådan, fortalte en glad Dia.
Hvornår Dia og kæresten for første gang kan have sex og hvordan Dias familie har forholdt sig til operationen kan du høre i lydklippet oven for.
Det jeg aldrig fik sagt
Dia har også medvirket i dokumentaren 'Det jeg aldrig fik sagt', hvor hun konfronterer sin mor med, hvorfor hun ikke har været bedre til at støtte hende som barn. Se med når Dia udfordrer sin fortid og får svar på det hun aldrig fik sagt.
Slut fred med fortiden
'Det jeg aldrig fik sagt' handler om at konfrontere dæmonerne fra fortiden. Om at sige undskyld. Eller fuck dig.
Hvem fra din fortid ville du gerne give en krammer? Og hvem skulle have en lammer? I programmet 'Det jeg aldrig fik sagt' følger vi fire forskellige unge, der søger tilbage til uforløste konflikter fra deres fortid for at sige det, de ikke fik sagt dengang.
Sårene og samvittigheden fra fortiden kan fylde så meget, at man med tiden får brug at opsøge fortidens skygger og se dem i øjnene.
Fortiden gnaver som en sten i skoen
I hvert afsnit møder vi en person, der har oplevet noget i fortiden, som blokerer for at vedkommende kan komme videre i sit liv.
For at få stenen ud af skoen og komme videre må personerne konfrontere fortiden i form af gamle venner, eks-kærester, forældre, kolleger osv. og sige dem et par borgerlige ord eller give dem en undskyldning.
Lammer eller krammer?
Vi tager med personerne tilbage i tiden og ruller historien ud op til konflikten og bruddet. Hvad var det, der skete? Hvem var involverede? Hvilke roller?
Hovedpersonen søger alle konfrontationer – men med forskelligt fortegn: En hånd der rækker ud, en anmodning om tilgivelse. Måske skal der tages en diskussion, gives en lammer eller en krammer.
Værten
Camille G. Lange er programmets vært, der tager med afsnittets hovedperson tilbage i tiden. Du kender hende måske fra 'Dulle, stræber, bølle, taber' og 'I virkeligheden', og med sin ærlige og nærværende stil opruller hun historien og bringer parterne sammen til konfrontation.
