25.000 elever føler sig uden for

Vi kender alle sammen følelsen af ikke at være med i en leg. Men for nogle børn er det så slemt, at de bliver holdt uden for i skolen. De har det så dårligt, at de hverken synes, det er sjovt at have frikvarter, undervisning eller være til fest. Det viser en ny rapport.

Lærer dårligt

Når man føler sig uden for, lærer man meget dårligere i skolen. Og så får man meget lidt ud af undervisningen. Når vi har det godt, kan vi slappe af, og så lærer vi bedre.

Mange har det rigtig godt

Selvom rapporten viser, at mange har det dårligt i skolen, så viser rapporten også, at langt de fleste elever har det rigtig godt i skolen.