Bliv en del af Danmarks-historien

Nationalmuseet beder alle om at skrive dagbog fra i dag, onsdag den 6.september, og sende den ind til dem. På den måden kan man i fremtiden læse om, hvordan vi lever i dag.

Projektet hedder Del din dag, og det blev også holdt for 25 år siden. Den gang sendte 51.000 mennesker deres dagbog ind til museet.

Dagbogen kan indeholde lige, hvad du syns, men her får du alligevel nogle tips med på vejen:

Begynd med en kort beskrivelse af dig selv:
Hvor gammel er du? Hvor kommer du fra? Går du i skole?

Skrive så for eksempel lidt om hvad du har spist og hvad du har på af tøj.
Hvilke mennesker har du mødt? Går du måske til noget sport eller andet?

Har du været på sociale medier, spillet computerspil eller streamet film i løbet af dagen?

Måske er det sket noget helt specielt denne dag, som du gerne vil dele med mennesker i fremtiden.

Det er kun fantasien der sætter grænser!

Man må også gerne uploade fotos, tegninger eller andet.

Vil du vide mere om, hvordan man sender sin dagbog ind til museet, kan du gå ind på
http://natmus.dk/dagbog/

Sæt i gang!