GODE RÅD: Undgå at blive pløkket ned i trafikken

Så er det igen tid til at tage i skole. Og mange af jer cykler eller går derhen, men det kan være farligt, hvis man ikke passer på.

Det er de mindste børn heldigvis gode til. Derimod går det ikke så godt for de 12-16-årige, som er indblandet i flere uheld.

På fire år blev 21 6-årige dræbt eller kom alvorligt til skade i trafikken. Men i samme periode skete det for 221 16-årige - altså 10 gange flere.

3 gode råd

Du skal også være sikker i trafikken. Derfor får du her tre gode råd:

  • Brug cykelhjelm. 1.600 cyklister slår hovedet og kommer på skadestuen hvert år. Halvdelen kunne have undgået skader, hvis de havde brugt cykelhjelm.
  • Lad mobilen blive i lommen. Ellers ser du ikke biler, cyklister eller andre.
  • Brug cykellygter, når det er mørkt. Ellers kan bilister og busser ikke se dig i mørket.